Den turbulente Superliga

Det er en grundregel, at danske fodboldklubber har ondt i økonomien. Såvel historisk som aktuelt kæmper de danske ligaklubber med røde tal på bundlinjen på trods af en generelt stigende omsætning i mange klubber.

Justeret for inflation er superligaklubbernes samlede omsætning siden årtusindskiftet steget fra 709 mio. kroner til lige knapt 2,5 mia. kroner i den seneste afsluttede årsregnskabsperiode (2012/13) - dog med en vis stagnation og nedgang med finanskrisens indtog i 2008-2009.

Figur 1: Superligaregnskab (i mio. kr.)
Den samlede omsætning og resultat efter skat i Superligaen fra år 2000 til 2013. I 2013-priser.

Samtidig står det fortsat klart, at klubbernes generelle evne til at skabe andet en marginale overskud af omsætningen er lille.

Dykker man nærmere i tallene, viser det sig, at det typisk kun er én eller to klubber, der har præsteret et gennemsnitligt resultat efter skat over nul eller bidraget til et samlet lavere underskud for superligaklubberne i de viste sæsoner.

I en lang periode var det Brøndby og FCK, der bidrog positivt til balancen, mens det i de sidste to år primært har været FCK og FC Nordsjælland (FCN), der har genereret overskud.

Superligaklubbernes samlede resultat i 2013 rammer ganske pænt i et samlet plus efter skat, hvilket er en klar forbedring af resultatet fra årsregnskaberne 2011/12, som endte i minus 254,4 mio. kroner (2013-priser). Men dette års samlede overskud skyldes alene FCK’s store plus, der sammen med FC Nordsjællands positive sportslige resultater og deltagelse i Champions League trækker det samlede regnskab gevaldigt op.

Ser man bort fra FCK’s bidrag til den samlede superliga-økonomi, ender underskuddet på 63,8 mio. kroner efter skat for superligaen som helhed.

I den forstand er der intet nyt under solen. Med få undtagelser har der over de seneste ti år været løbende underskud og varierende grader af krise blandt klubberne. Finanskrisen gjorde ondt værre, men generelt har det vist sig svært at generere overskud i en branche, der konstant konkurrerer profitpotentialet i de normalt stigende omsætninger væk i kampen om sportslig succes.

Klubbernes mange urentable engagementer i andre aktiviteter end fodbold op til finanskrisen i 2008 har ligeledes virket ind og bidraget til de mange røde bundlinjer.

FCK i fremgang
PARKEN Sport og Entertainment A/S, der står bag fodboldholdet, FC København (FCK), er en af undtagelserne fra det generelle billede. Efter nogle turbulente år, et ’turn around’ og en pæn nedbarbering af gælden kommer alle delområder af koncernen ud med overskud – for fjerde år i træk siden rekordunderskuddet i 2009.

Fodboldsegmentet af forretningen står i år for 145 mio. kroner af det samlede overskud på 174,2 mio. kroner. Champions League-deltagelse er et guldæg, når det lykkes at nå med i gruppespillet. Det kan FC Nordsjælland tale med om. FCN høstede i forrige afsluttede regnskabsår et rekordoverskud på 69 mio. kroner efter skat som følge af indtægter fra netop Champions League, og igen i år nyder klubben fortsat godt af indtægterne. 

FCK formåede efter en uhørt dårlig start på 2013/14-sæsonen nogenlunde at leve på til de sportslige målsætninger - selvom det blev hjulpet kraftigt på vej af en skrivebordsafgørelse og sejr i sidste spillerunde. Lykkes klubben ikke i forhold til Champions League, kan det betyde en økonomisk bet til næste år, men fortsætter de øvrige dele af koncernen med overskud, vil det næppe få alvorlig økonomisk betydning.

Seneste udmelding fra klubben går blandt andet på, at koncernen vil udvide antallet af fitnesscentre i fitness dk-kæden, bygge et nyt feriecenter i Jylland og ikke mindst øge spillerbudgettet med 30 procent over de kommende tre år. Bliver det tilfældet, vil FCK alt andet lige være at finde i striden om guldet og Champions League-millionerne fremover. Omsætningsmæssigt går koncernen frem med knapt 127 mio. kroner siden sidste år.

FC Nordsjælland i slipstrømmen
FC Nordsjælland står som efter forrige sæson med en flot økonomi. Deltagelsen i Champions League står altovervejende for det pæne resultat i form af ikke afregnede indtægter fra sidste år, der tæller pænt indkomstmæssigt i dette års regnskab. Også sidste år skyldtes det høje overskud på lige over 68 mio. kroner efter skat i al væsentlighed Champions League-deltagelsen.

Omsætningsmæssigt noterer klubben 165 mio. kroner på toplinjen i år, mens bundlinjen efter skat ender i 26,7 mio. kroner. De to fede års gode økonomiske resultater bevirker samtidig, at selskabet udbetaler 29,2 mio. kroner i udbytte. Det er blot anden gang i dansk fodbolds historie, at der udbetales udbytte til aktionærerne af fodbolddrift. Sidste gang var i 2005, hvor FCK udbetalte 22 mio. kroner til sine aktionærer.

Silkeborg med lille overskud
Silkeborg måtte en tur i 1. division i sidste sæson, men har indtil videre kurs tilbage mod den bedste række i denne sæson, og kommer ud af det afsluttede årsregnskab med et lille plus. Selskabet har i modsætning til flere andre af de danske ligaklubber med succes fastholdt sideaktiviteter i form af en ejendomsportefølje med udlejning som kernen af sit forretningskoncept, og slap dermed nådigt igennem nedrykningen.

Fodbolddelen af koncernen, der isoleret leverede et minus på 11,6 mio. kroner til forretningen, blev udlignet af indtægter fra udlejning. I den forstand vinder man ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellerne. Det kan altså lade sig gøre at drive sideaktiviteter til gunst for fodbolden. Måske sågar med visse synergier fra sponsorkredsen i fodboldklubben til den gode belægning med lejere i Papirfabrikken, der er koncernens ejedomsaktiv. De fremskredne planer om et nyt stadion, JYSK Park, indgår i forsøget på at konsolidere klubben yderligere i fremtiden. Inklusive transferindtægter ender omsætningen for koncernen i 72,5 mio. kroner. Overskuddet er på beskedne 155.000 kroner efter skat.

Brøndby IF med ny ledelse og (sædvanligt) underskud
Hvor det aktuelt går fornuftigt for nedrykkeren Silkeborg, ser det mindre prangende ud for den tidligere fodboldstormagt i Danmark, Brøndby. Det har i særdeleshed været turbulent de seneste år, og klubben gjorde sig senest bemærket med et nu opgivet forsøg på sololøb i forbindelse med det kommende salg af tv-rettigheder til superligaen i seks år med virkning fra 2015/16-sæsonen.

Nu er Brøndby tilbage i folden, og med nedlæggelse af aktieklasserne og kapitaltilførsler på i alt 224 mio. kroner i to omgange kom klubben igennem sin nærdødsoplevelse i 2012. Egenkapitalen er som følge heraf forøget og ligger i dag på 234 mio. kroner mod knapt 60 mio. kroner i sidste regnskabsperiode.

Omsætningsmæssigt er der tilbagegang. Procentvis faldt omsætningen inklusive transferaktiviteter fra 149 mio. kroner til 122 mio. kroner fra sidste år, svarende til en nedgang på lige omkring 15 procent. Endnu mangler klubben en ny hovedsponsor, mens andre tidligere sponsorer også har forladt Vestegnen.

Underskuddet efter skat ender på knapt 40 mio. kroner, og ifølge ledelsesberetningen budgetteres med et tilsvarende underskud til næste år. Men med en stor egenkapital som følge af aktieudvidelserne har klubben en del at tære på. Spørgsmålet er, hvornår/om der begynder at vise sig et positivt afkast på investeringerne.

Nordjysk trimning
AaB har over de senere år ryddet op i alle sideaktiviteterne. Efter engagementer i håndbold, ishockey, ejendomme, collegevirksomhed og sportsforretninger er klubben nu en ren fodboldforretning – hvis der ses bort fra konference- og mødeaktiviteter, som klubben driver på stadion.

Erfaringerne med sideaktiviteterne har som i mange andre klubber været dyrekøbte. De sidste fem år har klubben i løbende priser realiseret et tab på næsten 220 mio. kroner, og det fremgår, at reguleringer vedrørende Sport On Top (sportsforretninger), hensættelser til den såkaldte ´feriepengesag´ samt diverse afskrivninger trækker tungt ned på resultatet i indeværende årsregnskab. Egenkapitalen er negativ, og ud over eksterne investorers tilsagn og bidrag med ansvarlig lånekapital er amatørklubben inde over med økonomisk assistance. Der forhandles til forskellig side med henblik på at sikre det fremtidige kapitalbehov.

På positivsiden kan klubben dog notere sig omsætningsmæssig fremgang, blandt andet som følge af tv-indtægter relateret til gode sportslige resultater, men også øgede tilskuerindtægter samt sponsorindtægter bidrager positivt. Med erobringen af mesterskabet i 2014 er der lagt op til en markant forøgelse af indtægterne, der vil slå ud i årsregnskabet til næste år for så vidt, at klubben ikke – som efter seneste deltagelse i Champions League – bliver grebet af overdreven optimisme og lader udgifterne løbe løbsk.

AGF i minus
Også i den jyske hovedstad, Aarhus, er byens fodboldstolthed i minus. På trods af en øget omsætning, ender resultatet for AGF i minus 6,5 mio. kroner efter skat.

Dermed stiller selskabet bag, AGF, Aarhus Elite A/S, sig i rækken af klubber med betydelige tab de senere år. I løbende priser har koncernen tabt knapt 125 mio. kroner fra og med 2009. Med nedrykningen til 1. division i den netop afsluttede sæson får klubben  svært ved at rette den økonomiske skude op i den nærmeste fremtid. Der venter en storvask i det århusianske.

Hedens afsvedne ulve
Ulvene fra heden, FC Midtjylland, fremkom med et underskud på knapt 8 mio. kroner efter skat. Resultatet er noget bedre end sidste år, hvor underskuddet var 36,2 mio. kroner efter skat.

Omsætningsmæssig tilbagegang har betydet vanskeligheder med at få økonomien i balance, hvis man kigger på den primære drift. Inkluderes transferindtægter i omsætningen ligger det samlede niveau imidlertid på højde med sidste år. Ikke desto mindre har koncernen tabt lidt over 125 mio. kroner i løbende priser siden finanskrisen indtraf.

Fynske vanskeligheder
Underskuddet er også stort på Fyn, hvor Odense Sport og Event A/S, koncernen bag fodboldaktiviteterne i OB, ender med et minus på 32 mio. kroner efter skat mod et underskud på 26 mio. kroner i 2012/13.

Omsætningen i hele koncernen er primært påvirket af faldende indtægter på transferområdet. På den øvrige drift udviser omsætningen en nedgang på godt 2,5 mio. kroner, mens transferindtægterne isoleret set går ned med knapt 31 mio. I perioden er der tilført ansvarlig lånekapital på 30 mio. kroner.

Randers FC & AC Horsens
I Randers FC, der i forgående sæson (2012/13) opnåede en tredjeplads, endte den sportslige succes med at give et positivt resultat på bundlinjen. Ud af en samlet omsætning på 72,3 mio. kroner ender resultatet efter skat på 1,2 mio. Randers er dermed blandt de seks klubber, der kommer positivt ud af 2012/13-regnskabet. Efter en tur i 1. division med et stort underskud til følge har den hurtige tilbagevenden vist sig gunstig. Samlet har klubben dog siden 2009 samlet tabt lige over 12 mio. kroner målt i løbende priser.

I AC Horsens, der i 2013 måtte se sig degraderet til 1. division, realiseres et underskud på 8,4 mio. kroner efter skat.  Det sker på baggrund af en omsætningsmæssig nedgang fra 67,3 mio. kroner i forrige årsregnskab til knapt 38 mio. kroner (inklusive transferindtægter) i seneste. Årsagen er ikke overraskende nedgang i tv-indtægter og sponsorater som følge af nedrykningen.

Stor vestlig fremgang
Helt mod vest – i Esbjerg – har omsætningen derimod fået et gevaldigt løft som følge af deltagelse i Europa League samt øgede tv-indtægter, men også transferindtægter tæller med på positivsiden. Inkluderet transferaktiviteter fordobler EfB omsætningen fra lige under 60 mio. kroner i forrige årsregnskab til lidt over 120 mio. kroner dette år. Det er en voldsom vækst. Resultatet er derfor også noget mere tilfredsstillende end forrige regnskabsårs underskud på 8,7 mio. kroner. Dette år ender tallene i sort med knapt 30 mio. kroner.

Syden mod balance
Lidt længere mod syd ser det også ud til, at økonomien er kommet nogenlunde i balance. De kroniske overlevere fra SønderjyskE Fodbold A/S overlevede med en ottendeplads i superligaen i sidste sæson, hvilket var i overensstemmelse med klubbens målsætning, men finansielt var regnskabsåret ikke uden udfordringer, fremgår det af ledelsesberetningen. Forrige regnskab bød ganske vist på et overskud, men kun efter eftergivelse af ansvarlig lånekapital på 3 mio. kroner, der blev bogført som ekstraordinære indtægter.

I det afsluttede regnskabsår udviser driften et positivt resultat efter skat på lige over 600.000 kroner. Omsætningen er samtidig steget fra 37,7 til 40,7 mio. kroner. Egenkapitalen er dog stadig negativ og den ansvarlige lånekapital er ikke reduceret.

Hvor er superligaen på vej hen?
Superligaens aktuelle økonomiske situation viser, at udviklingen i det store hele er ’business as usual’. Men der er positive tendenser at spore i klubbernes regnskaber. Klubberne har samlet øget deres omsætning med 7 pct. siden forrige årsregnskaber forelå, og der er faktisk seks klubber med overskud. To af overskuddene er ganske vist minimale, men det er alt andet lige bedre end tidligere år.

Desuden er magtbalancen i dansk fodbold forandret, hvis man ser bort fra FCK, der økonomisk og dermed også sportsligt fortsat er en dominerende aktør i dansk fodbold. Tidligere var det i parløb med Brøndby IF, men FCK har efter Brøndbys problemfyldte år lagt en vis afstand til resten af feltet, selv om FC Nordsjælland til en vis grad har byttet plads med BIF på den økonomiske front.

FCK har oven på en krise lagt en ambitiøs plan for fremtiden, og ligner også økonomisk set en organisation, der kan indfri det.

Brøndby har med en ny ejerkreds, og frisk kapital, også potentiale, men skylder endnu at vise, at det friske blod og de nye hestekræfter kan give afkast – såvel sportsligt som forretningsmæssigt. Driften hænger endnu ikke sammen på Vestegnen.

En ubekendt bliver om AaB efter mange års kamp med økonomien får rettet op efter succesen i den netop afsluttede sæson og kommende deltagelse i Champions League samt tilpasning af forretningsmodellen til en mere rendyrket fodboldforretning.

Tabel 1: Omsætning og resultater efter skat i Superliga-klubberne