DIF advarer mod statslig idrætspulje

I sin mundtlige beretning på DIF’s årsmøde i Idrættens Hus, Brøndby, advarede DIF’s formand, Niels Nygaard, mod, at foreningsidrætten skal være med til at finansiere en mere aktiv statslig idrætspolitik, selv om han hilste det velkommen, at Kulturministeriet og Folketinget opstiller pejlemærker for udviklingen af dansk idræt.

I stedet ønsker Niels Nygaard, at den statslige idrætspolitik skal udmøntes gennem ”en dialog mellem minister, ordførere og idrættens hovedorganisationer”. Dialogen skal med Niels Nygaards ord afdække, om der er huller i organisationernes arbejde.

I beretningen henviste han til, at DIF og DGI arbejder sammen om den såkaldte Vision 25-50-75, der har som målsætning, at 50 pct. af befolkningen i 2025 skal være medlemmer af en idrætsforening, og at 75 pct. skal være idrætsaktive. Desuden benyttede DIF årsmødet til at lancere et nyt socialpolitisk udspil, der bl.a. lægger op til et tættere samarbejde mellem kommuner og foreningsidræt.

”Det vil således være vanskeligt at forklare vores bagland, at takken for den kæmpestore indsats, for de mange flotte resultater og for den meget ambitiøse Vision 25-50-75, er en overflytning af midler, så embedsmænd og politikere på Slotsholmen kan få noget mere at lege med,” mente Niels Nygaard.

7-9 mio. kroner til omstilling
DIF’s politiske udmelding falder sammen med, at de politiske forhandlinger om opfølgningen på Kulturministeriets udredning af dansk idræt er gået ind i slutfasen.

Ud over flere penge til blandt andet antidopingarbejdet, videns- og analysearbejde samt en fast bevilling til Sport Event Denmark, er fri midler til omstillingsarbejde i spil.

I sin gæstetale på DIF’s årsmøde afviste kulturminister Marianne Jelved, at der blot bliver tale om endnu pulje: ”Der er ikke tale om puljemidler, som nogen kan søge, for at ministeren kan side og dele penge ud til højre og venstre. (…) Der er tale om, at vi gerne vil have et mindre millionbeløb til omstilling,” sagde hun.

Ifølge Marianne Jelved er der således lagt op til blot at reservere 7-9 mio. kr. ud af de cirka 900 mio. centrale kroner, som i dag går til idrætsformål. Pengene skal understøtte regeringens og Folketingets idrætspolitiske ’sigtelinjer’, som rækker videre end foreningsidrætten.

”Det skal være sigtelinjer, der kan sætte retningen for idrætten i Danmark, ikke kun for den organiserede idræt, men også for de mange mennesker, idrætsaktive eller ej, der i dag ikke er medlem af en forening. Dem har vi også et fælles ansvar over for,” sagde Marianne Jelved på årsmødet, hvor hun samtidig fremhævede de udfordringer, som en mere ”flydende og individorienteret tidsalder" skaber for det folkeoplysende foreningsarbejde.

Visionsarbejde uden Team Danmark
I sin beretning advarede Niels Nygaard også mod, at dansk eliteidræt trods gode resultater i de senere år vil få sværere ved at klare sig i den internationale konkurrence på længere sigt. Ifølge Niels Nygaard er der en risiko for, at det bredere og mindre synlige elitearbejde i mange forbund bliver frakoblet Team Danmarks arbejde med den absolutte internationale top.

”Kun ved at gøre tingene lidt anderledes og lidt smartere end de andre, vil dansk idræt fortsat kunne gøre sig gældende. DIF’s bestyrelse har derfor besluttet at igangsætte et visionsarbejde for eliteidrætsarbejdet i Danmark. Det vil ske i forbindelse med udarbejdelse af DIF’s politiske program for perioden 2015 til 2020,” sagde Niels Nygaard i sin beretning.

Her beklagede han samtidig, at Team Danmark indtil videre har sagt nej til en indbydelse om at deltage i visionsarbejdet. ”Vi regner naturligvis med at kunne trække på Team Danmarks ekspertise. Og vi håber, at Team Danmark på et senere tidspunkt vil deltage i arbejdet.”

Til gengæld er DIF og Team Danmark tæt på at nå til enighed om et fælles kommissorium for en arbejdsgruppe med repræsentanter for DIF, Team Danmark, udøvere og specialforbund, der skal undersøge og beskrive, hvordan et eventuelt nyt ’Nationalt elitesportscenter’ kan organiseres, og hvilke opgaver det i givet fald skal løse.

Et nationalt elitesportscenter har længe stået højt på Team Danmarks dagsorden, men tidligere også medført en del diskussioner, bl.a. om placeringen, med DIF.

Kritik af forbund
Uden at nævne DBU og Dansk Håndbold Forbund ved navn kritiserede Niels Nygaard de to forbund for ikke at have været tilstrækkeligt åbne om vederlag og honorarer. Ifølge Nygaard satte Politikens artikler om den afgående DBU-formand Allan Hansen pensionsvederlag og håndboldforbundets ikke-offentliggjorte formandshonorar den samlede DIF-idræts omdømme på spil.

”Det forpligter, når vi i DIF-idrætten modtager offentlige midler. Derfor er det nødvendigt med åbenhed omkring den type beslutninger – og tilsvarende nødvendigt at gennemtænke proces og kommunikation forud for beslutningen,” sagde Niels Nygaard.

”Idrætspolitisk er vi i Danmark ofte hurtige til at kommentere på adfærd og vaner i andre lande. At kunne gøre det med troværdighed kræver selvsagt, at vi også har orden i eget hus. Og at vi lever op til de standarder og normer, vi selv har besluttet. Herfra skal lyde en opfordring til alle specialforbund om at overveje, om man nu også har tilstrækkelig åbenhed om vederlag og honorarer. Og hvis svaret er nej – så at handle på det.”

Under den efterfølgende debat erkendte DBU’s nyvalgte formand Jesper Møller, at man ikke havde været gode nok til at forklare beslutningen om pensionen til den afgående formand, og at man vil lære af sagen og udforme klarere regler om bl.a. forbundets honorarer. Samtidig inviterede han til dialog med alle eventuelle kritikere, men advarede også mod at føre en sådan gennem pressen.