Svenske kommuner kritiserer ufleksible stadionkrav

Men i et debatindlæg advarer den svenske pendant til KL, Sveriges Kommuner och Landsting (SKL), sammen med fem borgmestre nu mod de nye krav, som kommunerne anser som både ensidige, dyre og urimelige. 

Desuden kritiserer SKL og kommunerne den fremrykkede sæsonstart i Sverige, som har betydet, at mange kommuner har været nødt til at afsætte betydelige ressourcer til varme i banen og snerydning. 

”Svenska fotbollförbundet træffer beslutninger uden hensyntagen til kommunernes situation og uden selv at bære de økonomiske konsekvenser,” skriver SKL’s formand, Anders Knape, og de fem borgmestre. 

Borgmestrene, der alle repræsenterer kommuner med en klub i den bedste eller næstbedste fodboldrække, anerkender ligesom SKL, at mange kommuner gerne vil give klubberne og supporterne gode vilkår, og at flere af kravene fra SvFF i den sammenhæng giver god mening. Men de mener også på, at visse krav er alt for vidtgående.  

Som eksempel nævner kommunerne bl.a. det urimelige i, at der skal være 50 pladser i presserummet i den næstbedste fodboldrække, når klubberne typisk ikke har mere en håndfuld journalister på plads. Mere principielt vender SKL og kommunerne sig imod kravet fra SvFF om, at klubber skal indhente kommunale tilsagn om at indfri fodboldens stadionkrav som betingelse for at kunne få dispensation til at spille på anlæg, der ikke lever op til dem.

”Det er både forbløffende og urimeligt. Ingen skal foregribe den politiske beslutningsproces,” siger SKL og kommunerne i det fælles debatindlæg. 

Heri efterlyser SKL og kommunerne mere fleksible krav, der bedre kan tilpasses til lokale forhold. Desuden efterlyser kommunerne formaliserede og tilbagevendende drøftelser mellem idrætten og arenaejerne om stadionkravene. Den øgede dialog skal ifølge SKL og kommunerne resultere i en bedre forståelse for hinandens roller.

Hårdere krav i Danmark 
Selv om Dansk Boldspil-Union (DBU) har endnu skrappere krav til stadionanlæg end det svenske søsterforbund, har debatten om idrættens anlægskrav indtil nu ikke haft den samme styrke i Danmark som i Sverige. 

I januar 2014 publicerede Idan rapporten ’Eliteidrættens krav til offentlige idrætsanlæg’, der havde til formål at undersøge kommuners erfaringer med eliteidrættens krav og kommunernes økonomiske involvering i opvisningsanlæg. Rapporten viste, at mange kommuner ser positivt på den lokale eliteidræt, og at mange kommuner oplever det som en kommunal opgave at investere i anlæg målrettet eliteidræt. 

Men rapporten viste også, at kommunerne ligesom i Sverige efterlyser, at idrætten skal tage et større økonomisk medansvar for investeringer i anlæg, og at kommunerne ønsker mere fleksible krav tilpasset lokale forhold.