Flere faciliteter øger ikke altid deltagelsen

Dækningen af idrætsfaciliteter er i mange danske kommuner så god, at flere faciliteter ikke nødvendigvis vil få flere danskere til at trække i idrætstøjet. Det er hovedkonklusionen i en analyse, Idrættens Analyseinstitut har foretaget ved at sammenligne de ti kommuner med den bedste dækning af idrætsfaciliteter med de ti kommuner med den dårligste.

Analysen viser tilmed, at de ti kommuner, der samlet har den dårligste dækning og flest indbyggere pr. idrætsfacilitet, har en klart højere generel idrætsdeltagelse blandt voksne (+16 år) end de ti danske kommuner, der samlet har den bedste facilitetsdækning (se figur 1). 

Figur 1: Flere idrætsaktive voksne i kommuner med få faciliteter

Idrætsdeltagelsen i de ti kommuner med henholdsvis bedst og dårligst facilitetsdækning ifølge Lokale og Anlægsfondens facilitetsindeks.

Det overraskende resultat er dog ikke ensbetydende med, at en god dækning af idrætsfaciliteter ikke gavner borgerne i en kommune. 

For det første er børnene (7-15 år) typisk de flittigste brugere af idrætsfaciliteter, og her gælder den negative sammenhæng ikke på samme vis som hos de voksne. For det andet har foreningslivet en højere medlemsandel blandt borgerne i de ti kommuner med den bedste facilitetsdækning. 

Det hører dog med, at direkte adspurgt svarer ganske få inaktive borgere, at manglende adgang til faciliteter er en afgørende barriere for idrætsdeltagelsen. Hverken blandt inaktive børn, unge eller voksne angiver signikant flere borgere i bund-10 kommuner manglende faciliteter som en barriere for idrætsdeltagelse.  

Forklaringen på den høje idrætsdeltagelse i bund-10 kommunerne – og omvendt – hænger sandsynligvis kun i mindre grad sammen med idrætspolitikken og facilitetsdækningen. Forhold uden for idrætspolitikken som borgernes sociale eller uddannelsesmæssige sammensætning spiller en større rolle for den samlede idrætsdeltagelse i kommunerne end udbuddet af idrætsfaciliteter.

Naturen er voksnes foretrukne idrætsarena
Analysen af top-10 kommunerne og bund-10 kommunerne er lavet på baggrund af Lokale og Anlægsfondens (LOA) facilitetsindeks, der rangordner kommunernes facilitetsdækning ved at sammenligne antallet af borgere pr. facilitet i ti af de mest almindelige og anvendte faciliteter i kommuner. 

Jo færre borgere om at dele hver facilitet i en given kommune, desto bedre er facilitetsdækningen. Ifølge LOA´s indeks har Varde Kommune den bedste facilitetsdækning i Danmark, mens dækningen er dårligst i Dragør Kommune.

Blandt de ti faciliteter indgår bl.a. fodboldbaner, idrætshaller, svømmehaller og tennisbaner, der alle spiller en betydelig rolle for de mest almindelige idrætter – ikke mindst blandt børn og unge, som samtidig er den højst prioriterede gruppe i folkeoplysningsloven. I det perspektiv er det måske ikke overraskende, at voksnes idrætsdeltagelse ikke følger facilitetsdækningen. Voksne dyrker i udpræget grad forskellige former for motionsaktiviteter, og den mest benyttede ’idrætsarena’ for voksne er naturen og andre udendørs områder. 

Dette indikerer, at investeringer i traditionelle idrætsfaciliteter ikke er den eneste vigtige faktor i kommunernes idrætspolitik. Kommunerne skal blandt andet overveje, hvordan de eksempelvis kan aktivere og indrette almindelig infrastruktur, motionsstier, cykelruter og frit tilgængelige træningsarealer, så områderne understøtter den brede idrætsdeltagelse.

Aktivering af eksisterende faciliteter
Forholdet mellem idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Danmark understøttes af aktuelle forskningsresultater fra Holland. 

Den hollandske analyse blev udført i forlængelse af et politisk ønske om at øge idrætsdeltagelsen med ti procentpoint fra 65 pct. til 75 pct. i 2016. Mulier Instituut undersøgte i den forbindelse, hvordan målet kunne nås. Konklusionen er, at vil man øge idrætsdeltagelsen og have inaktive grupper i gang, handler det mere om motivation og specielt designede forløb end etablering af nye faciliteter. 

De danske og hollandske resultater står dog i kontrast til en engelsk undersøgelse af adgang til og brug af svømmefaciliteter. Den engelske undersøgelse sammenligner andelen af voksne svømmere på tværs af engelske regioner og finder, at der er sammenhæng mellem andelen af voksne, der går til svømning, og tilgængeligheden til faciliteter. På den baggrund konkluderer analysen, at andelen, der dyrker svømning i England, kan øges ved at øge antallet af svømmefaciliteter. 

Tærskelværdi
Men de engelske resultater snarere nuancerer end går på tværs af de danske og hollandske erfaringer.

De engelske tal indikerer, at idrætsdeltagelsen i specifikke aktiviteter som f.eks. svømning naturligvis kan hænge sammen med facilitetsdækningen. En undersøgelse i Rudersdal Kommune fra 2013 foretaget af Idan i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet peger på noget lignende. F.eks. er tilgængeligheden af indendørs og udendørs tennisbaner i kommunen blandt de bedste i landet, samtidig med at andelen af borgere, der spiller tennis, er markant højere end på landsplan.

Men samtidig peger analyserne fra alle tre lande på, at når et område først opnår en vis facilitetsdækning, vil man ikke kunne skabe højere samlet idrætsdeltagelse gennem flere idrætsfaciliteter. Man kan tale om en tærskelværdi.

Dækningen og tilgængeligheden af idrætsfaciliteter i såvel Danmark som Holland er på et meget højt internationalt niveau og markant bedre end i England, hvor antallet af og adgangen til faciliteter udmærket kan være én af årsagerne til landets noget lavere idrætsdeltagelse. I Danmark vil nye offentlige idrætsfaciliteter ofte være ensbetydende med bedre muligheder for at dyrke en idræt i forening, men ikke nødvendigvis med en højere samlet idrætsdeltagelse til følge i befolkningen.

Faciliteter er vigtige for idrætsforeninger
Selvom flere idrætsfaciliteter ikke nødvendigvis skaber højere idrætsdeltagelse, tyder Idans analyse af LOA’s facilitetsindeks på, at idrætsfaciliteter er vigtige i forhold til især voksnes foreningsdeltagelse.

Blandt voksne er andelen af foreningsaktive markant højere i kommunerne med den bedste facilitetsdækning (se figur 2). Tallene peger i samme retning, hvad angår børn og unge uden dog at være signifikante. Tilsammen tegner der sig en sammenhæng mellem faciliteter og foreningsliv, som ikke er overraskende i den forstand, at idrætsforeninger er storforbrugere af idrætsfaciliteter og nyder godt af kommunale idrætsfaciliteter og/eller lokaletilskud. 

Figur 2: Høj facilitetsdeltagelse i kommuner med god facilitetsdækning

Foreningsdeltagelsen i de ti kommuner med henholdsvis bedst og dårligst facilitetsdækning ifølge Lokale og Anlægsfondens facilitetsindeks.

En god facilitetsdækning i kommunen sikrer altså ikke kun plads til foreningsaktiviteter for børn, men kan også skabe rum for de voksne i foreningerne.

I forhold til de nyvalgte kommunalbestyrelsers prioriteringer på idrætsområdet, lægger analysen op til en bred diskussion. Er formålet med kommunens anlægsinvesteringer at styrke foreningslivet og foreningsdeltagelsen – eller er formålet at stimulere en generelt høj idrætsdeltagelse blandt borgerne? Løsningen på de to ønsker er langt fra altid den samme.