Følg Play the Game 2013 på flere platforme

25.10.2013

Følg dækningen af Play the Game 2013 på en række platforme, hvor Play the Game, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og DR leverer nyheder og livestreaming fra konferencen.
Om få dage åbner dørene til den 8. Play the Game-konference, som finder sted i Aarhus den 28.-31. oktober.

Cirka 340 deltagere og knap 150 talere er klar til Play the Game 2013, men alle, der ikke kan deltage i konferencen, har mulighed for at følge konferencen fra en række platforme i et samarbejde mellem Play the Game, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt DR.

Under konferencen livestreamer DR sessioner fra Marselisborgsalen, og efter konferencen vil det være muligt at streame sessionerne ’on demand’. DR dækker ligeledes konferencen journalistisk på sine egne platforme.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bruger Play the Game 2013 til et særligt projekt for studerende, så skolen vil være repræsenteret med 27 studerende, som laver tv og dækker konferencen på en række digitale platforme. Følg dækningen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole her

Billeder fra konferencen bliver løbende uploadet til Play the Games hjemmeside og Flickr-konto, hvorfra det er muligt at downloade billederne gratis til redaktionel brug. Dog skal både fotograf Thomas Søndergaard og Play the Game krediteres.

Desuden dækker Play the Game konferencen løbende og udsender bl.a. nyhedsbrev dagligt med historier fra konferencen. Læs nyheder på Play the Games hjemmeside.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.