Seniorer stiller krav til idrætten

Fremtidens modne borgere i alderen over 60 år – også kaldet seniorer – tager nye idrætsvaner til sig. De søger i større udstrækning end tidligere de samme idrætstilbud som de yngre voksne, og de ønsker i højere grad end tidligere at fortsætte i ’almindelige’ idrætsgrene langt ind i senioralderen. 

Idans notat ’Fremtidens seniorer – Mellem ironman og stolemotion’ belyser seniorernes idrætsvaner og fremhæver nogle af de tendenser, der tegner sig for de nye og kommende seniorer.

Notatet viser seniorerne som en meget aktiv, men også meget bred målgruppe med vidt forskellige ønsker og behov. Der skal en bred palet af tilbud til at imødekomme ønskerne fra de mange og meget forskellige seniorer.

Samtidig tyder intet på, at fremtidens seniorer sætter sig til rette i sofaen, når de rammer efterløns- eller pensionsalderen. Tværtimod viser rapporten, at 62 pct. af seniorerne (60 år+) i dag dyrker regelmæssig sport eller motion. Faktisk er de idrætsaktive seniorer blandt de mest aktive voksne i befolkningen målt på antallet af timer, som de ugentligt bruger på motion og sport.

Motionsidrætter trækker mest
Som hos de øvrige voksne er det især motionsidrætter og motionsaktiviteter som vandreture, gymnastik, styrketræning, cykling og svømning, der trækker (tabel 1).

Tabel 1: Motionsidrætter er store blandt seniorer (60 år+)

Sammenlignet med 2007 er styrketræning gået frem blandt seniorer i alle aldre, uanset om man ser på de yngre seniorer i 60-69-års-alderen eller de ældste i aldersgruppen fra 75 år og op. 

Idrætsaktiviteter i fokus i den brede del af befolkningen som cykling og løb oplever ligeledes fremgang blandt de yngre seniorer i alderen 60-69 år, men er dog stadig relativt lav blandt de ældste seniorer. Til gengæld er der tilbagegang i en ellers klassisk senioridrætsgren som gymnastik, som dog fortsat er blandt de store idrætter i aldersgruppen over 60 år.

Idrætsmønstrene tegner et billede af en seniorgeneration, som ikke anser sig selv som gammel. Nogle ønsker at fortsætte i de idrætstilbud, de hele tiden har dyrket, og mange ønsker at dyrke de typer af idrætter, som de øvrige voksne aldersgrupper også dyrker. 

Senioridræt har tidligere ofte været associeret med tværidrætslige idrætstilbud, som da også fortsat lever i bedste velgående mange steder. Men tendenserne tyder på, at der også er behov for at udvikle tilbuddene om enkelt­idrætter, hvis f.eks. foreninger vil imødekomme behovene fra en voksende gruppe af seniorer i konkurrencen med andre aktører. De ældre slår sig ikke længere til tåls med idrætstilbud, der er målrettet seniorerne som en samlet målgruppe. De fleste vil have idrætstilbud, der i højere grad er tilpasset den enkeltes behov og niveau.

Mænd og kvinder dyrker idræt forskelligt
Generelt er der også, som i den øvrige befolkning, forskelle i de foretrukne idrætsvalg blandt mændene og kvinderne.

Kvinderne er i overtal til aktiviteter som zumba, gymnastik, yoga, osv. Holdorganiserede motionsidrætter appellerer ganske enkelt mest til kvinderne, mens mændene i større udstrækning søger mere sportsligt betonede idrætter, hvor de kan måle deres præstation. Det kan være i aktiviteter som cykling og løb, hvor man mest kæmper mod sig selv, men også i konkurrenceidrætter som golf og badminton. Når mændene finder vej til de mere motionsprægede holdidrætter, viser erfaringen, at det især er til særlige lukkede mandehold.

Forskellene i valget af idrætsaktiviteter er interessante at have med i tankerne, når det gælder det sociale samvær, som sammen med sundhed stadig står helt centralt blandt motiverne for idrætsdeltagelse hos de ældre generationer af idrætsudøvere. 

At mødes med andre og dele oplevelser omkring idrætsaktivitet er vigtigt for mange seniorer, og det er derfor interessant, hvordan foreninger og andre idrætsudbydere sikrer behovet for individuelt tilpassede idrætstilbud og samtidig imødekommer målgruppens ønsker om at mødes med andre seniorer i brede fællesskaber.

Helbredet holder nogle tilbage
Selvom flertallet af seniorer er idrætsaktive, er der stadig en væsentlig andel på cirka en tredjedel, som er inaktive – og mange er vel at mærke permanent inaktive. En umiddelbar konsekvens er, at der er længere vej til idrætsaktivitet for mange seniorer, hvis de skal leve op til folkesundhedsambitioner om at så mange som muligt bør være aktive hele livet.

Helbredet er samtidig den største barriere for de inaktive seniorer, men også det at være ’blevet for gammel’ ligger fortsat højt – særligt blandt de ældste i seniorgruppen. Selvom det sundhedsmæssige fokus i disse år er på fysisk aktivitet hele livet, og der sker ændringer i nye generations opfattelse af alderdom, er det en væsentlig del på 39 pct. blandt de inaktive seniorer, som stadig mener, at de ’er for gamle til idræt’. Det gælder særligt blandt kvinder over 70 år. 

Ligesom der er forskel i kønnene i idrætsdeltagelsen, er der også forskelle i barriererne blandt de inaktive mænd og kvinder. Det er i særlig grad kvinderne, som er hindret af helbredet, den fysiske form og alderen. Mændenes barrierer er i større grad manglende interesse for idræt eller andre interesser, som tager tiden. 

Der er med andre ord behov for forskellige typer af initiativer for at mindske barriererne for de inaktive kvinder og mænd, hvis man ønsker at øge idrætsdeltagelsen blandt seniorerne yderligere.