Seminar om sport og medier

13.08.2013

Af Ditte Toft
Sportens rolle i mediernes forretningsmodeller bliver belyst på Danske mediers seminar i København, den 29. august.

Mediebranchen er under pres, og mange medier leder konstant efter nye forretningsmodeller, hvor ikke mindst den danske og internationale sportsindustri ofte indgår i et foranderligt samspil med medieverdenen.

Samspillet mellem medier, sport og journalistik er netop temaet, når branchesammenslutningen Danske Medier, torsdag den 29. august indbyder til et seminar i København med titlen ’Sport – nye muligheder for medier!’.

Seminaret vil blandt andet belyse sportsdækningens dilemma mellem ’aktiv journalistik’ og rendyrket underholdningsvirksomhed, ligesom samspillet med de førende sportsvirksomheder, der efterhånden selv er medier med egenproduceret indhold, tv-kanaler, apps og massiv tilstedeværelse i de sociale medier, bliver belyst.

Seminaret foregår på Hotel Phønix i Bredgade i København. Seminaret er offentligt med medievirksomhedernes kommercielle og redaktionelle medarbejdere samt sportsvirksomheder, bureauer og sponsorer som de primære målgrupper.

Program

08:30 Registrering

09:00 Velkomst
Aktivitetschef Morten Kamper, Danske Medier

09:10 Sport, medier og journalistik – et kompliceret partnerskaber
Idrættens Analyseinstitut beskæftiger sig ofte med analyser af forholdet mellem sport, medier og journalistik i danske og udenlandske medier. Hvor ligger de største udfordringer og måske nogle forsømte muligheder?
Direktør Henrik Brandt og journalist Ditte Toft, Idrættens Analyseinstitut

09:40 Sociale medier – Når klubber og spillere bliver medievirksomheder
Sportsvirksomheder bruger i stigende grad sociale medier til at skabe øget loyalitet hos deres fan. Men hvad er best practice? Hvordan udnytter man de nye kanaler til at skabe engagement og forlænge kampoplevelsen
Morten Saxnæs, Wibroe, Duckert & Partners

10:00 Viaplay – betaling for indhold
Country Manager Bo Bergstedt, Viaplay AB

10:20 Pause

10:40 Post Danmark – betragtninger fra en sponsor
Post Danmark Rundt – Danmarks nok største sportsbegivenhed. Hør om, hvordan du får alle beboere i Hovborg til at stille sig ud på gaden. Hvordan du får dine bedste kunder til at bruge timer i samvær med salgskonsulenten. Hør hvorfor Marc Cavendish hellere vil køre på cykel på Frederiksberg Allé end at holde fri. Hør hvordan Post Danmark arbejder med medier og håndterer dopingproblematikken.
Sponsor- og eventchef Jørgen H.K. Jepsen, Post Danmark

11:00 Professionelle sportsbrands og licensaftaler
Professionelle sportsvirksomheder tænker meget på deres brand-værdi. Hvilke indtægtskilder har virksomhederne? Hvilke samarbejdsaftaler indgår de – fx med medievirksomheder? Udnytter medievirksomheder potentialet?
Anna Lisa McBride, Nordic Licensing Agency

11:20 Kontrakter og alliancer i sportens verden
Advokat Martin Dahl Pedersen, Kromann Reumert

12:00 Slut

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.