Rapport hævder milliardgevinst på OL

Det kostede Storbritanniens offentlige kasser 8,9 mia. pund at skabe infrastrukturen og rammerne for OL i London sidste år. Dertil kom den privatfinansierede organisationskomités udgifter på selve afviklingen af de vellykkede lege, der løb op i lidt over 2 mia. pund.

Men skal man tro en ny evaluering udgivet af det engelske kultur- og sportsministerium op til etårsdagen for sportsfesten i London var de samlede investeringer på 11 mia. pund (cirka 95 mia. kr.) også samfundsøkonomisk givet godt ud.

Rapporten ’Post-Games Evaluation – Meta-Evaluation of the Impacts and Legacy of the London 2012 Olympic Games and Paralympic Games’ skønner, at legene frem til 2020 vil skabe en værditilvækst på mellem 28 og 41 mia. pund (242-354 mia. kr.) med en afledet ekstrabeskæftigelse på mellem 618.000 og 893.000 årsværk til den kriseramte britiske økonomi.

Bag evalueringen står en række konsulentfirmaer og institutioner anført af revisions- og konsulentfirmaet Grant Thornton, der på den britiske regerings vegne har fulgt og analyseret tilgængelige data på effekterne af Londons OL før, under og efter legene.

De offentlige investeringer på små 10 mia. pund trækker en væsentlig del af den øgede økonomiske aktivitet. Hertil kommer øgede udenlandske turismeindtægter i 2012, som netto dog endte på beskedne 300 mio. pund, da mange almindelige turister blev væk fra London i ugerne omkring OL. Kun OL-turisternes høje pengeforbrug kompenserede i sidste ende for et samlet fald i antal gæster.

Kreativ bogføring
Men frem for alt er det øgede udenlandske investeringer og engelske eksportindtægter, som ifølge rapporten har givet eller vil give tocifrede milliardindtægter i pund til det engelske samfund. 

Forventningen bygger primært på nye tal fra den statslige erhvervsfremmeorganisation UK Trade & Investment, som vurderer, at legene og organisations egen indsats i den forbindelse indtil nu har sikret økonomiske gevinster for 9,9 mia. pund gennem øget international handel og udenlandske investeringer.

Men disse opgørelser over erhvervslivets gevinster er ifølge kritikere i bedste fald luftige og i værste fald direkte misvisende, selv om både Londons borgmester, Boris Johnson, og premierminister David Cameron ser dem som et bevis på legenes økonomiske succes.

”Det er nærmest som et stykke kreativ bogføring. Der er ingen måde at kontrollere, om det, de siger, er sandt i virkeligheden,” sagde sportsøkonomen Stefan Szymanski til BBC efter rapportens offentliggørelse.

BBC’s egen økonomiske redaktør, Stephanie Flanders, peger samtidig på, at mange forretningsaftaler også ville være indgået uden de forskellige olympiske business-events og invitationer til OL-arenaerne. Hun ser i øvrigt en vis ironi i, at den konservative-liberale engelske regering, som har skåret dybt i de offentlige budgetter for at bekæmpe offentlig gældsætning, ser ud til at føre en helt anden ekspansiv økonomisk politik, når det gælder OL.

Småt med selvkritik
Det er det hele taget småt med selvkritik i de første officielle analyser af OL og dets betydning for Storbritannien. 

UK Trade & Investments egen rapport om erhvervsgevinsterne har karakter af politisk kampagnemateriale, og det samme kan siges om en tredje og ligeså politiserende rapport fra den engelske regering og Londons bystyre med forord af den engelske premierminister, David Cameron, IOC-præsident Jacques Rogge, og Londons borgmester, Boris Johnson, der leverer en bredside mod eventuelle tilbageværende kritikere af OL.

”Ja, folkens, så har vi gjort det igen. Vi trodser skeptikerne og dommedagsspekulanterne. De sagde, at vi ikke kunne drive en badeanstalt – og vi leverede det største OL og handicap-OL, som verden nogensinde har set,” som Johnson selv konkluderer.

Grant Thorntons metaanalyse af legene inddrager flere forbehold for de langsigtede OL-effekter, men kan på ingen måde beskyldes for at ville ødelægge den gode stemning i regeringskontorerne og Londons rådhus.

F.eks. konkluderer rapporten, som også inddrager legenes sociale og sportslige effekter, at flere er begyndt at dyrke sport på grund af OL uden at diskutere nærmere, om der kan være andre årsager til de seneste års moderate stigning i englændernes idrætsdeltagelse.

Samtidig ignorerer rapporten helt, at idrætsdeltagelsen stik mod forventning faktisk er faldet i det første år efter OL, ligesom man forgæves leder efter analyser af tidligere gennemførte besparelser på skoleidrætten og lokale idrætsfaciliteter.

Efterlyser national handlingsplan
Det udelukker ikke, at OL set under ét kan have haft en positiv indvirkning på det engelske samfund. Analyser viser også, at der var og er en bred folkelig opbakning til sidste års idrætsfest.

Men selv i de olympiske indercirkler er der nu advarsler om, at Storbritannien har brug for mere end jubelrapporter, hvis det OL, som skulle ’inspirere en generation’, skal have en mere varig og positiv effekt på idrætten i Storbritannien.

”Jeg så gerne, at regeringen udviklede en national idrætsstrategi, som sammenkobler sundhed, uddannelse, idrætsforeninger og lokale myndigheder. I dag passer alle mere eller mindre deres eget, og ligner for mig et reelt spild,” siger næstformanden for organisationskomitéen bag London-OL, Keith Mills, til dagbladet The Guardian, hvor han bl.a. peger på behovet for en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer.

”Når vi har lokale myndigheder, som på grund af besparelser lukker faciliteter, samtidig med at skoler låser dørene til deres faciliteter, er det rent bimmelim,” mener Mills.

Hans kollega i organisationskomiteen, den tredobbelte OL-guldvinder i trespring, Jonathan Edwards, frygter ligefrem, at massive lokale nedskæringer på idrætsområdet, som ifølge Guardian i visse dele af landet har rundet de 40 pct., kan underminere ambitionerne om, at OL skulle være mere end nogle få ugers folkefest:

”Hvad der virkelig rammer arven fra OL rundt omkring, er manglen på penge hos de lokale myndigheder… Reparationen af et idrætscenters tag eller det at igangsætte træningsaktiviteter står ikke højt på deres prioriteringsliste.”