Eliteidrætten er i fin form

Internationalt klarer dansk elitidræt sig godt. Ved OL i London sidste år høstede Danmark et flot resultat med ni medaljer, og målt med bredere alen på top-8 placeringer var de danske resultater også i top.

2012 var det bedste OL-år i perioden fra Seoul 1988 til London 2012, og selv hvis man korrigerer for befolkningsstørrelse og landets rigdom, er de danske eliteresultater flotte.

Er formålet med den danske eliteidrætsmodel alene bedre placeringer ved EM, VM og OL, underbygger systemet med andre ord i vid udstrækning formålet.

Men hvordan opfatter de støttede udøvere, deres trænere og sportschefer den danske eliteidrætsmodel? Det spørgsmål belyser en ny undersøgelse af eliteidrætsmiljøet i Danmark gennemført af Idrættens Analyseinstitut som led i det internationale forskningsprojekt SPLISS (se boks nederst).

Resultaterne viser, at modellen også set indefra er rimeligt velfungerende på en række områder. Bl.a. viser besvarelser fra en lang række eliteatleter, trænere og sportschefer i specialforbund, at der er bred tilfredshed med den kommunikation, der foregår mellem udøvere/trænerne og centrale aktører som Team Danmark, DIF og specialforbundene.

Sportscheferne peger ganske vist på, at der er for meget administration forbundet med deres arbejde, ligesom undersøgelsen viser, at eliteatleter og trænere kunne inddrages mere i udarbejdelsen og evalueringen af de nationale elitesportsstrategier og -politikker. Men overordnet synes resultaterne at pege på et organisatorisk rimeligt velfungerende system med gode kommunikationskanaler. Tidligere forskning fortæller os, at dette et et vigtigt parameter for at opnå international sportslig succes.

Faciliteter er rimelige
Desuden finder eliteudøverne, at de facilitetsmæssige forhold til træning og konkurrence er gode, ligesom niveauet og hyppigheden af nationale konkurrencer samt muligheden for at deltage i internationale konkurrencer også er i orden. På disse områder er trænerne nogenlunde på linje med atleterne, mens sportscheferne, hvad angår de rent facilitetsmæssige forhold, er mere negative.

Eliteatleterne peger samtidig på, at såvel deres respektive klubber, specialforbund og Team Danmark har bidraget positivt til deres præstationer. I tråd hermed giver trænerne i en overordnet vurdering udtryk for, at de generelt finder støtteforanstaltningerne herhjemme gode, tilstrækkelige eller rimelige. Det gælder også i forhold til talentudviklingen.

For eliteatleternes vedkommende er der tilfredshed med talentstøtten fra Team Danmark, specialforbundene og klubberne, ligesom talenttrænernes ekspertise vurderes som god. Den ekspertbistand, som udøverne har adgang til, er der også udpræget tilfredshed med. Et flertal af sportscheferne mener dog ikke, at kvaliteten af træningen er i top sammenlignet med de mest succesfulde lande, om end 40 pct. vurderer, at kvaliteten er nogenlunde den samme.

Sociale dimensioner som uddannelsesmuligheder og livet efter idrætskarrieren har traditionelt haft høj prioritet i Danmark, og undersøgelsen peger i overensstemmelse med resultater fra tidligere undersøgelser på, at de danske eliteatleter synes at være godt uddannede eller på vej til at blive det. Dog peger både eliteudøverne og trænerne på, at atleterne kunne være bedre informeret om tiden efter karrierestop, ligesom støtten i denne livsfase kunne forbedres.

En hård arbejdsuge
Datamaterialet om udøvernes økonomiske forhold er mindre præcist, men en stor del af eliteatleterne synes at ligge lavt, hvis man sammenligner med normalbefolkningens indtægtsniveau for samme aldersgrupper.

Desuden er eliteudøvernes dagligdag præget af tidspres. I alt bruger udøverne i gennemsnit 56,4 timer om ugen på job/uddannelse og sportslige aktiviteter.

Resultaterne tyder også på, at eliteudøverne i dag bruger mere tid på de rent sportslige aktiviteter end udøverne i tidligere danske undersøgelser. Det kan tolkes som et stigende sportsligt pres på atleterne, der understreges af, at de bruger lidt mindre på tid på job/uddannelsesmæssige aktiviteter end tidligere. At træne med henblik på at opnå det højeste internationale niveau synes altså at kræve hårdere personlige prioriteringer.

Hvad skal forbedres?
På trods af det generelt positive billede af elitemiljøet herhjemme peger undersøgelsen på en række områder, hvor udøvere, trænere og sportschefer ønsker forbedringer (se figuren).

Figur 1: Hvad er der mest behov for at forbedre?

Ved siden af den finansielle støtte står de træningssnære forhold øverst på listen over områder, der er behov for at forbedre i Danmark. Behovene er rangeret på en skala fra 1 (mest behov) til 10 (mindst behov). Der er bred konsensus om prioriteringen, som er den samme hos trænere og sportschefer.

Højere økonomisk støtte til den enkelte udøver og eliteidrætten står øverst hos alle. Herefter følger forbedrede træningsfaciliteter, selv om der som nævnt er bred tilfredshed med de eksisterende faciliteter.

På tredjepladsen kommer bedre trænerrekruttering og trænerudvikling, som samtidig vurderes at have stor betydning for international sportslig succes. Heller ikke sportscheferne mener, at trænernes niveau eller forhold er tilstrækkeligt gode.

Generelt er trænerspørgsmålet et af de områder, der træder mest frem som relevant at kigge nærmere på, når resultaterne sammenstilles. Både atleter, trænere og sportschefer peger således på, at forholdene for trænerne enten ikke er gode nok, at deres ekspertise ikke er helt på internationalt niveau, eller at der slet og ret mangler trænere. Trænerne selv finder heller ikke, at der er tilstrækkelig med anerkendelse af deres job.

Da kompetente trænere med høj ekspertise er en velkendt og vigtig faktor for international sportslig succes, peger rapporten altså på, at det er et af de relevante områder at rette fokus på, hvis det danske elitesportsmiljø skal højnes.

Den internationale sammenligning
Undersøgelsen af eliteidrætsmiljøet i Danmark er gennemført med henblik på at sammenligne danske forhold med andre nationers for at vurdere, hvor godt systemet fungerer i internationalt perspektiv. I løbet af 2013 vil resultaterne fra Danmark derfor blive vejet i forhold til andre elitesystemers effektivitet som led i det såkaldte ’SPLISS-projekt’ (se boksen).

Isoleret set peger den danske undersøgelse på, at det danske elitesportsmiljø er rimeligt kørende, men andre nationer kan være endnu bedre, mere effektive eller smartere. Den internationale sammenligning vil kunne afdække, om ressourceforbruget, organiseringen eller kommunikationsvejene på nogle punkter er mere effektivt indrettet i de nationer, vi konkurrerer mod og sammenligner os med, og samtidig vil undersøgelsen vise, hvilke succesfaktorer i elitearbejdet der i sidste ende har størst betydning for de eliteaktives resultater.

Eliteidrættens vilkår og kerneværdier bliver genstand for grundig behandling og debat på konferencen ’Idrættens største udfordringer III’ i Vejen Idrætscenter, den 4.-5. september. Læs mere her.