Idrætshaller samler befolkningen

Den traditionelle idrætshal er stadig den mest søgte ramme for både børn og voksnes deltagelse i idræts- og kulturaktiviteter, men også udendørs områder og landet skoler er vigtige mødesteder.

Det viser en ny analyse af data fra Kulturministeriets undersøgelse af danskernes kulturvaner, som blev gennemført i 2012. Bag den nye analyse står Epinion, som for Lokale og Anlægsfonden har udgivet rapporten ’Analyser med fokus på faciliteter’.

Blandt de voksne danskere har 28 pct. gjort brug af idrætshaller inden for det seneste år. Idrætshaller favner således en del bredere end andre traditionelle kulturarenaer som teatre, museer og spillesteder, der benyttes af omkring hver femte voksne dansker i løbet af et år.

Idrætshallerne er lige populære blandt kvinder og mænd og vedbliver med at være den mest populære facilitet til deltagelse i kultur- og idrætsaktiviteter blandt alle voksne aldersgrupper fra de ældste teenagere til folk over 70 år, selvom brugen af forskellige faciliteter generelt falder med alderen.

Blandt børn i alderen 7-14 år er idrætshaller endnu mere populære, og 49 pct. af børnene i undersøgelsen har gjort brug af dem inden for den seneste måned. I alt har 69 pct. af børnene brugt idrætshaller inden for det seneste år, og kun skolen som fysisk facilitet bruges af flere børn (73 pct.), når de deltager i kultur- og idrætsaktiviteter.

Supplerer viden om motionsvanerne
Også i Idans undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner (senest Danskernes motions- og sportsvaner 2011) er der fokus på, hvilke faciliteter danskerne bruger til idrætsaktiviteter. Kulturvanetallene fungerer dog i højere grad som supplement end som sammenligningsgrundlag, da fokus i de to undersøgelser er forskelligt på væsentlige punkter. 

Rapporten ’Analyser med fokus på faciliteter’ ser både på kultur- og idrætsaktiviteter og fokuserer i den forbindelse på deltagelse i idræts- og kulturaktiviteter, dvs. som del i organiseret eller formaliseret fællesskab, hvilket i idrætshaller kan være alt fra håndboldkampe til banko og halbal. Modsat fokuserer Idans undersøgelser bredt på idrætsaktiviteter, hvor også uformelle/uorganiserede aktiviteter og flere forskellige typer af idrætsfaciliteter tælles med.

Det giver lidt forskellige resultater. Mens ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’ konkluderer, at voksne danskeres foretrukne idrætsfacilitet er naturen og andre udendørs, offentligt tilgængelige områder, konkluderer rapporten ’Analyser med fokus på faciliteter’, at udendørs faciliteter bruges af færre voksne end idrætshaller. Forklaringen er, at den helt dominerende idrætsaktivitet blandt voksne danskere i dag er løb, som finder sted udendørs i typisk individuelle eller selvorganiserede sammenhænge uden et formelt deltagerelement.

Skolerne som samlingspunkt
I undersøgelsen af danskernes kulturvaner er der et særligt fokus på nydanskere, der ellers ofte overses eller underrepræsenteres i spørgeskemaundersøgelser. 

Rapporten viser, at voksne nydanskeres foretrukne facilitet er skoler, som 30 pct. har besøgt i forbindelse med deltagelse i kultur- og idrætsaktiviteter mod 20 pct. af den voksne danske befolkning som helhed. Også ’ kirke, moske, synagoge og lign.’ benytter nydanskere i højere grad end resten af den danske befolkning. Modsat har kun 21 pct. af nydanskerne benyttet idrætshaller mod de 28 pct. i den voksne danske befolkning som helhed.

’Analyser med fokus på faciliteter’ understreger dermed de traditionelle idrætsfaciliteters vigtige rolle, men peger samtidig på skolerne som det sted, hvor både nydanskere og børn og voksne i resten af befolkningen mødes om kultur- og idrætsaktiviteter.