Tilfredshed med folkeskoleforlig
Forliget om en ny folkeskolereform mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, der indfører 45 minutters daglig motion og bevægelse, bliver modtaget med tilfredshed i de store landsdækkende idrætsorganisationer.
”At få flere idrætstimer og mere fokus på motion og bevægelse i folkeskolen har været et markant ønske for DGI gennem mange år. Vi har gentaget kravet om mere motion og bevægelse i folkeskolen igen og igen, og nu er det endelig kommet med i en folkeskoleaftale,” siger DGI-formand Søren Møller om aftalen i en artikel på DGI’s hjemmeside.
Hos begge organisationer er der samtidig tilfredshed med, at foreningerne får mulighed for at indgå i aktiviteter i skolen. Den nye reform stiller krav om, at skolerne åbner sig for det omkringliggende samfund, og at eleverne skal stifte bekendtskab med foreningslivet. Heri ligger også muligheden for, at idrætsforeninger kan indgå i specifikke samarbejder med skoler om idrætsforløb og aktiviteter.
”Den nye åbne skole lægger op til et samarbejde med det lokale foreningsliv. I DIF-idrætten vil vi aktivt gå ind og støtte skolerne og foreningerne med at sikre det bedst mulige indhold i både idrætstimerne og andre fagsammenhænge, hvor vi kan bidrage,” siger DIF-formand Niels Nygaard i en artikel på DIF’s hjemmeside.
Også Dansk Skoleidræt hilser reformen velkommen.
”Det er en stor dag for Dansk Skoleidræt! En times fysisk aktivitet om dagen vil give positive udsving på lærings-, trivsels, og sundhedsbarometret, og vi stiller os med glæde til rådighed som sparringspartner for skolerne,” siger Finn Kristensen, formand for Dansk Skoleidræt.
Han vægter dog også, at der med den nye reform skal være fokus på kvalitet i idrætsundervisningen:
”I Dansk Skoleidræt vil vi stadig arbejde hårdt for, at idrætsundervisningen på skolerne er kvalificeret og forankret i Fælles Mål og forestås af uddannede idrætslærere,” siger Finn Kristensen.
Idræt skal understætte indlæring
Kravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse kan både efterleves gennem idrætsundervisning eller ved at integrere motions- og bevægelsesaktiviteter i de øvrige fag.
Målet er både at fremme sundheden blandt eleverne og at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at være aktive dagligt. Men det øgede fokus på bevægelse i skoledagen skal også være med til at understøtte motivation og læring. Nyere forskning har således gennem de senere år påvist, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på indlæringen.
Endelig tager reformen tager hensyn til unge eliteidrætsudøvere. For det første får skolerne mulighed for at fritage eliteidrætsudøvere blandt eleverne fra f.eks. valgfag for at erstatte timerne med udøvelse af deres idræt. For det andet åbner reformen for, at skolerne kan oprette særlige eliteidrætsklasser, hvor undervisningen tilrettelægges, så det bliver lettere at kombinere skolegang med eliteidrætsudøvelse.