Konference om gadeidræt
Ungdomskultur i 2010’erne, unges ønsker om fleksible idrætsformer, gadeidræt i udsatte boligområder og idrætsinitiativer målrettet piger er blandt emnerne på dagsordenen, når GAM3 i samarbejde med Realdania indbyder til konferencen ’Gadeidræt og ungdomskultur’ den 18. juni i København.
På konferencen sætter GAM3 med en række oplægsholdere fokus på nogle af de forskellige perspektiver, gadeidrætten berører i relation til både målgrupper, faciliteter og ungdomskultur.
Oplægsholderne på konferencen er:
- Simon Prahn, stifter af GAM3
- Katrine K. Pedersen, specialist i ungdomskultur og modkulturelle strømninger
- Morten Hansen, stifter af SkateCity
- David Bülow, arkitekt ved Primus Arkitekterne
- Bjarne Ibsen, professor ved Syddansk Universitet
- Signe Gammelgård, Nørrebro United
- Maria Holmstrøm, tovholder på City Girlz Street Soccer
- Ane Rottbøll Jørgensen, projektmedarbejder ved By X
Konferencen finder sted i gadeidrætsfaciliteten StreetMekka på Vesterbro i København den 18. juni kl. 12-17. Deltagelse i konferencen koster 150 kr., og tilmelding skal ske senest den 11. juni.