Krav om indsats mod korruption

Match-fixing er sammen med andre former for korruption i sport er et så alvorligt problem, at det kræver et forstærket samarbejde mellem regeringer, idrætsorganisationer og andre aktører. Med den udmelding sluttede UNESCO i Berlin torsdag sin femte verdenskonference om sport, MINEPS V.

Den afsluttende erklæring er ikke et juridisk bindende dokument og er generelt præget af bløde formuleringer i sine tre dele med fokus på retten til at dyrke idræt, fremme af idræt og fysisk aktivitet og sportens integritet. Men den bør ifølge UNESCO blive et internationalt idrætspolitisk pejlemærke for de 137 deltagende lande, der enstemmigt sluttede op om slutteksten. 

Erklæringen bruger mange linjer på at fremhæve de direkte og ofte grænseoverskridende trusler mod sportens værdigrundlag og integritet, som match-fixing, doping og andre former korruption udgør. 

”Vi har gentagne gange oplevet, hvor hurtigt fair og rene konkurrencer kommer i fare, når der sker systematiske eller bevidste brud på reglerne, er forsøg på manipulation, doping eller korruption. Det er stærkt ødelæggende for sportens ellers så gode image og underminerer samtidig de værdier, som den står for,” sagde den tyske forbundskansler, Angela Merkel, ved åbningen af konferencen.

Her efterlyste hun sammen med UNESCOs generalsekretær, Irina Bokova, global handling fra regeringernes side. Men hvordan dette mere konkret skal omsættes i konkrete politiske initiativer, gav konferencen færre svar på, ligesom sluterklæringen primært har fokus på match-fixing og til dels doping, mens en række internationale idrætsorganisationers interne problemer med korruption, lukkethed og mangelfuldt demokrati kun bliver mere perifert berørt. 

Dog opfordrer erklæringen idrættens organisationer til at fremme åbne, demokratiske beslutningsprocesser som forudsætning for at kunne bevare sin integritet, troværdighed og beæredygtighed. Regeringerne vil også have undersøgt, hvorvidt en internationalt koordineret overvågning og indsats mod korruption kan være en farbar vej, ligesom indlæg fra flere lande, bl.a. Spanien og Uganda, viste, at der både i uden for den vestlige verden er en stigende utålmodighed med idrættens korruptionsproblemer.

Lige adgang til idræt
Ved siden af advarslerne mod sportens skyggesider slår regeringerne fast, at adgang til at dyrke idræt er en grundlæggende ret for alle uanset køn, alder, etnisk baggrund, fysiske forudsætninger, kulturel og social baggrund, økonomiske ressourcer og seksuelt observans. Dette er langt fra nogen selvfølge i alle dele af verden. 

Desuden skal den brede idrætsdeltagelse fremmes gennem bl.a. investeringer i idrætsfaciliteter, nationale idrætsstrategier og tættere samarbejder mellem myndigheder, idrætsorganisationer og andre interessenter. Fra dansk side lykkedes det i den forbindelse at få indflettet en henvisning til den frivillige idræts positiv rolle.

Men mange regeringsindlæg, som ofte havde karakter af afrapporteringer om egne eliteidrætsbedrifter, viste også, at det det er en udbredt forestilling, at investeringer i traditionel konkurrencesport og sportsevents er den bedste måde at stimulere den brede idrætsdeltagelse på, selv om en del lande efterlyste et bredere idrætssyn.

Sportsevents skal under kontrol
Mest konkret er erklæringen i sine afsnit om investeringer i store idrætsbegivenheder, som på bl.a. tysk initiativ fik en fremtrædende i erklæringen. 

Erklæringen fremhæver således, at store sportsevents nok kan have positiv betydning for økonomien og samfundet, men at de største events vokseværk i de senere år ikke kun indsnævrer antallet af lande, der kan byde ind på dem, men også resulterer i overskalerede anlæg eller andre sociale og økonomiske omkostninger.

Erklæringen opfordrer derfor de internationale idrætsorganisationer til at overveje, hvordan de kan sænke de økonomiske, tekniske og politiske krav til værtslandene og samtidig sikre, at tildelingen af store sportsbegivenheder sker i en åben proces med klare kriterier. Konkret peger UNESCO på, at idrætsorganisationerne bør overveje at indføre loft over udgifter og kapacitetskrav.