FIFA’s etiske komité freder Blatter
Der er ikke beviser for, at FIFA-præsident Sepp Blatter eller andre nuværende topledere har gjort sig skyldige i kriminelle handlinger eller brud på FIFA's etiske regler i forbindelse med korruptionsskandalen omkring marketingselskabet ISL, der har kastet lange skygger over FIFA, siden selskabet krakkede i 2001.
Det vurderer formanden for den såkaldt ’udøvende søjle’ af FIFA’s etiske komité, tyskeren Hans-Joachim Eckert, i sin rapport til FIFA, som blev offentliggjort tirsdag.
Alene i årene fra 1989-2001 udbetalte ISL næsten 142 mio. schweizerfranc (cirka 860 mio. kr.) i bestikkelse til topledere inden for idrætten, herunder en række FIFA-ledere, som modydelse for tv- og marketingaftaler.
Blandt modtagerne af millionsummerne var den mangeårige FIFA-præsident og FIFA-ærespræsident Joao Havelange, hans tidligere svigersøn, den forhenværende formand for det brasilianske fodboldforbund og tidligere FIFA-bestyrelsesmedlem, Ricardo Terra Teixeira, samt den tidligere formand for det sydamerikanske fodboldforbund og FIFA-bestyrelsesmedlem, Nicolás Leoz.
Alle tre er inden for de seneste uger og måneder trådt tilbage fra deres poster i kølvandet på korruptionsskandalen, og dette får Hans-Joachim Eckert til at konkludere, at yderligere tiltag er overflødige, og at FIFA’s etiske komité dermed anser ISL-sagen for afsluttet.
Sepp Blatters rolle
Eckerts otte sider lange afgørelse bygger på en 30 siders rapport udarbejdet af formanden for den etiske komités ’efterforskende søjle’, den amerikanske efterforsker og anklager Michael J. Garcias, der underbygger sin rapport med 4.200 siders dokumentation. Dette materiale er ikke offentliggjort.
Men bedømt ud fra Eckerts afgørelse har efterforskningen ikke bidraget med afgørende nyt, selv om ikke mindst Sepp Blatters håndtering af ISL-sagen har været i søgelyset.
Blatter fungerede både som generalsekretær og FIFA-præsident i årene, hvor bestikkelsesmillionerne rullede, og spillede som præsident for FIFA en central rolle i FIFA’s håndtering af ISL-skandalen, da boblen brast. Begge dele bliver kun i begrænset form belyst i rapporten, der i realiteten freder Sepp Blatter.
Det nærmeste man kommer en kritik af den siddende præsident, er rapportens åbne spørgsmål om, hvorvidt Blatter vidste, at ISL havde bestukket FIFA-ledere. Eksempelvis overførte ISL i 1997 ved en fejl 1,5 mio. schweizerfranc tiltænkt Havelange til FIFA, som Blatter sendte retur uden at undersøge sagen nærmere.
“Præsident Blatters opførsel var måske klodset, da der internt kunne have været behov for en afklaring, men dette er ikke det samme som en kriminel eller etisk forseelse,” skriver Hans-Joachim Eckert, som samtidig mener, at Sepp Blatter under alle omstændigheder ikke kan have overtrådt noget etisk kodeks, da FIFA først fik et sådant i 2004.
I en kommentar til rapporten kalder Sepp Blatter det for tilfredsstillende, at FIFA’s etiske komité anser sagen for afsluttet, og at han ifølge rapporten ikke har gjort sig skyldig i nogen forseelser i forhold til de etiske regler.