Rekordmange danskere dyrker idræt

’Dyrker du normalt motion/sport?’. Det spørgsmål er som led i undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’ blevet besvaret af 6.000 danskere.

Resultaterne viser, at en stadig større del af befolkningen ser sig selv som normalt idrætsaktive, hvor ’normalt’ for næsten alles vedkommende betyder, at man er aktiv som minimum én gang om ugen.

Blandt voksne danskere over 16 år svarer 64 pct. således ja til normalt at dyrke motion/sport, mens lidt mere end hver femte (22 pct.) svarer nej. De resterende 14 pct. placerer sig i en mellemkategori, som svarer ’ja, men ikke for tiden’ til spørgsmålet om idrætsaktivitet. I denne gruppe findes en del flere kvinder end mænd, hvilket i høj grad skyldes, at en del kvinder holder pause fra idrætten i forbindelse med barsel. Herudover er der ikke nævneværdige kønsforskelle i den overordnede idrætsdeltagelse blandt voksne.

De 64 pct. idrætsaktive voksne udgør en markant stigning fra 56 pct. i den foregående undersøgelse fra 2007. Undersøgelserne er begge foretaget af Idrættens Analyseinstitut på meget sammenligneligt grundlag og giver derfor udmærkede muligheder for at belyse, hvordan idrætsvanerne i den danske befolkning har udviklet sig over årene.

Figur 1: Dyrker du normalt motion/sport? Pct.

Farvel til hængekøjen
Det er især de 30-40-årige, som er blevet mere idrætsaktive siden den forrige undersøgelse i 2007. Det giver anledning til at genoverveje den såkaldte ’hængekøje-effekt’, som undersøgelsen dengang beskrev, og som skyldtes, at den lavere idrætsdeltagelse i befolkningsgrupperne fra 25 til 55 år havde en skål- eller hængekøjeform i grafiske fremstillinger.

I 2011 er den tydelige sammenhæng mellem alder og idrætsaktivitet forsvundet. Med undtagelse af de ældste over 70 år er deltagelse i motion og sport stort set lige udbredt blandt alle voksne. Men de idrætsaktive i 20’erne, 30’erne og 40’erne er samtidig dem, der bruger mindst tid på idræt, og de er aktive færre gange i løbet af en uge end andre aldersgrupper.

Så selvom idrætsdeltagelse er næsten lige udbredt på tværs af aldersgrupper, viser undersøgelsen, at idrætsvaner stadig i høj grad hænger sammen med de personlige og praktiske forhold i forskellige livsfaser, og især yngre voksne har ofte travlt med børn og karriere og derfor mindre tid til idræt i hverdagen.

Undersøgelsen går også i dybden med sociale baggrunde og illustrerer, hvordan der også i 2011-tallene er en klar sammenhæng mellem eksempelvis uddannelse og idrætsdeltagelse. Selvom idrætten favner bredt i den danske befolkning og inkluderer op mod to tredjedele af de voksne danskere i ugentlige aktiviteter, er der stadig sociale skævheder. Under halvdelen (47 pct.) af danskere med højst en grundskoleuddannelse dyrker normalt motion/sport, mens næsten tre ud af fire danskere (72 pct.) med en lang videregående uddannelse gør det.

Figur 2: Andel idrætsaktive fordelt på alder. Pct.

Stabilitet blandt børnene
Set i forhold til tallene fra 2007 er der også blandt børnene sket en stigning i andelen af idrætsaktive, som dog er mere moderat (og ikke statistisk signifikant) fra 84 til 86 pct. Drenge og piger er nogenlunde lige aktive, men der er en tydelig tendens til, at idrætsdeltagelsen falder allerede i de tidlige teenageår, hvor også andelen, der svarer, at de dyrker idræt ’men ikke for tiden’ stiger betragteligt.

Næsten alle børn dyrker idræt i foreningsregi, og på listen over de mest populære børneidrætter dominerer klassiske foreningsidrætter som fodbold, svømning og gymnastik (læs mere i artiklen ’Fodbold og motionsløb dominerer danskernes idræt’). Som sådan er der ikke sket de store forandringer i forhold til børnenes idrætsvaner siden 2007, hvor undersøgelsen for første gang inkluderede børn i alderen 7 til 15 år.

Men der er sket forandringer i antallet af idrætter, som hvert barn dyrker. Fra lige knap fire idrætter pr. aktivt barn i 2007 til lidt over tre i 2011. Er det et fingerpeg om, at børnene (eller deres forældre) er mere kritiske og kræsne i deres valg af idrætsaktiviteter og et resultat af øget konkurrence om medlemmerne i foreningslivet, hvor langt størstedelen af børneidrætten i Danmark foregår?

Faktum er, at en række foreningsidrætter, herunder fodbold, håndbold og gymnastik, i stigende grad satser på træning og aktiviteter gennem hele året og således rokker ved den ellers udprægede praksis at supplere udendørs idræt i sommerhalvåret med en indendørs idræt i vintermånederne.