Bestil bog om idrætsvaner

13.02.2013

Idan har offentliggjort grundrapporten 'Danskernes motions- og sportsvaner 2011', som præsenterer de overordnede analyser og de mest aktuelle tal og tendenser i børn og voksnes idrætsvaner.

Siden 1964 er repræsentative udsnit af den danske befolkning blevet spurgt til forskellige fritidsbeskæftigelser som led i de tilbagevendende kulturvaneundersøgelser.

I 2007 blev idrætsspørgsmålene gjort til en selvstændig og stærkt udvidet undersøgelse af ’Danskernes motions- og sportsvaner’ i regi af Idrættens Analyseinstitut.

Dataindsamlingen til den seneste undersøgelse, ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’, blev foretaget af SFI Survey i efteråret 2011 blandt mere end 13.000 tilfældigt udvalgte danskere, hvoraf 45,6 procent svarede.

Hovedtallene fra ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’ offentliggøres nu i bogformat som en grundrapport på 152 sider. Bogen koster 200 kr. + forsendelse og kan bestilles via www.idan.dk eller de gængse internetboghandlere – ofte til lidt lavere pris (se oversigt her).

Download bogen gratis her.

Grundrapporten følges i løbet af 2013 op af en række supplerende delnotater og tematiske undersøgelser på baggrund af det omfangsrige datamateriale.

’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’ har modtaget økonomisk støtte fra DIF, DGI, Lokale og Anlægsfonden, Kulturministeriet, Firmaidrætten og Team Danmark.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.