Klubber kæmper med økonomien

Trods det omgivende samfunds økonomiske krise fortsætter indtægterne med at strømme ned i de europæiske fodboldklubbers kasser.

I sin seneste ’Licensing Benchmarking Report’, der tager temperaturen på europæisk klubfodbold med afsæt i 2011-regnskaberne, vurderer UEFA, at de 734 klubber i de bedste europæiske rækker i alt havde indtægter for 13,2 mia. euro svarende til knapt 100 mia. kroner – indtægter på transfers og finansielle aktiviteter er fraregnet.

Det er en fremgang på 3 pct. sammenlignet med 2010. En fremgang, der især skyldes øgede tv-indtægter, der set under ét udgør 37 pct. af alle klubindtægter.

Men trods den høje omsætning er der kun få tegn på, at klubberne set under ét har fået bedre styr på deres økonomi. De velkendte røde bundlinjer i professionel fodbold er fortsat en stor udfordring mange steder.

UEFA er i gang med at indarbejde sit nye ’financial fairplay’-koncept, der fra sommeren 2013 gradvist vil skærpe kravene til klubbernes balance mellem indtægter og udgifter som en betingelse for at kunne deltage i de europæiske klubturneringer. I en simuleret beregning ud fra de seneste tre årsregnskaber vurderer rapporten, at 46 klubber fra 22 lande ud af de 237 klubber i årets UEFA-turneringer ville være i konflikt med UEFA’s financial fairplay-regler.

En væsentlig forklaring er stigende lønudgifter. Blandt alle +700 klubber i undersøgelsen udgjorde lønudgifterne og nettoudgifterne til transfers 71 pct. af alle udgifter i 2011 mod blot 62 pct. i 2007. I samme periode er klubbernes samlede årlige tab vokset fra 0,6 mia. til 1,7 mia. euro. Lidt over halvdelen af alle klubber havde i 2011 røde bundlinjer.

Samtidig bliver kun en mindre del af indtægterne brugt på langfristede investeringer i stadionanlæg og andre faciliteter.

Samlet set har de 237 deltagende klubber i årets europæiske turneringer faste værdier for små 5 mia. euro, hvilket til sammenligning blot svarer til et enkelt års lønudgifter i de samme klubber. De engelske klubber, som i langt højere grad end klubberne på kontinentet ejer deres egne hjemmebaner, tegner sig i øvrigt for en tredjedel af disse investeringer.

UEFA: Reglerne viser tænder
Men selv om advarselslamperne stadig blinker, ser UEFA små tegn på, at det nye financial fairplay-system begynder at påvirke klubbernes økonomiske adfærd. 

”Da vi sidste år offentliggjorde denne rapport, sagde vi, at den var et ’wake-up-call’ for klubberne. Jeg tror i dag, at klubberne er begyndt at lytte, og at fairplay-reglerne har vist deres tænder,” siger UEFA’s generalsekretær, Gianni Infantino, på UEFA’s hjemmeside.

Mere konkret henviser han til, at klubbernes udgifter ikke er vokset mere end indtægterne fra 2010 til 2011, og at klubberne har fået reduceret ubetalt gæld på lønudbetalinger og transfers med næsten 50 pct. i perioden fra juni 2011 til juni 2012.

Alligevel er spørgsmålet, i hvor høj grad UEFA’s økonomiske fairplay-model vil sikre mere lige og fair vilkår i europæisk topfodbold, hvor man møder rigmænd med penge og lyst til at investere formuer i spillere.

Fairplay-reglerne accepterer i startfasen underskud over tre år på op til 45 mio. euro regnet fra 2013-2014-sæsonen, hvis klubbens ejere refinansierer underskuddet, mens underskud over de 45 mio. euro slet og ret vil være i strid med reglerne. Og senere vil denne beløbsgrænse gradvist blive sat ned.

Men modellen kræver, at UEFA kan gribe ind over for indirekte måder at omgå reglerne ved f.eks. at forklæde de ellers forbudte kapitalindsprøjtninger som sponsoraftaler. Et aktuelt eksempel på mildt sagt generøse sponsoraftaler finder man i Frankrig, hvor Paris Saint-Germain FC, der er ejet af Qatar Investment Authority, for nylig indgik en flerårig sponsoraftale med Qatar Tourism Authority, der vil indbringe klubben 150-200 mio. euro om året.

I den engelske avis the Guardian svarer Gianni Infantino, at UEFA’s ekspertpaneler vil vurdere den ’rimelige værdi’ af sådanne sponsorater.

”Alle inklusive Paris Saint-Germain kender reglerne og ved, hvornår de træder i kraft. De ved, at de vil skulle genere indtægter, som dækker deres udgifter, uden at snyde.”

I sidste ende vil det være op til et panel ledet af den tidligere belgiske premierminister Jean-Luc Dehaene at stå for den politisk delikate vurdering af magtfulde storklubbers økonomi, mens et andet panel under UEFAS kan udelukke klubber, som ikke lever op til de økonomiske retningslinjer, fra de europæiske turneringer.