Efterforskning skal stoppe doping

Jurister og advokater kan være mere effektive våben end traditionelle dopingprøver i kampen mod velorganiserede og systematiske overtrædelser af dopingreglerne.

Det amerikanske antidoping-agenturs (USADA) nylige livstidsudelukkelse af den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong byggede på vidneudsagn fra blandt andre tidligere holdkammerater og oprullede en omfattende dopingkultur, som aldrig blev afdækket gennem traditionelle dopingkontroller.

Nu overvejer Anti Doping Danmark (ADD) at gå i samme spor som USADA. Ifølge Berlingske/Sporten.dk er oprettelsen af en særlig efterforskningsenhed sat på dagsordenen:

”Det, vi drøfter lige nu, er, om det er relevant at oprette en enhed, der kan efterforske sådanne sager. Vi forsøger at indramme, hvor meget det koster at drive en sådan enhed af blandt andre jurister og advokater,” siger Anti Doping Danmarks direktør, Lone Hansen, til avisen.

Ifølge Anti Doping Danmark viser erfaringerne, at de traditionelle dopingtests ikke er finmaskede nok i forhold til de mere raffinerede dopingmetoder.

”Det kan blive nødvendigt for os at anvende disse former for indirekte efterretninger for at fange dopingsyndere. Med den måde, som atleter doper sig på i dag, hvor stofferne er så kort tid i kroppen, og metoderne udvikles hele tiden, så kan det være umuligt at fange alene med test og forskning,” siger Lone Hansen.

Ifølge Berlingske er der politisk opbakning til tankerne om mere fokus på efterforskning fra begge sider af salen på Christiansborg.

Artiklen peger samtidig på, at en undersøgelse af Bjarne Riis’ cykelhold kan blive en af den mulige efterforskningsenheds første opgaver – eventuelt understøttet af vidneudsagn, som USADA samlede i sin egen efterforskning mod Lance Armstrong.