Danskernes kulturvaner kortlagt

Danskerne er storforbrugere af kultur, fritidsaktiviteter og medier, og der er en markant vækst inden en bred vifte af kulturområder fra museumsbesøg til idrætsdeltagelse. Det konkluderer den nye undersøgelse ’Danskernes Kulturvaner 2012’, som er lavet af Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet.

Undersøgelsen er den syvende af slagsen siden 1964, og samlet set dokumenterer rækken af undersøgelser den markante demokratisering af kultur- og fritidslivet, som er sket fra halvfjerdserne og frem.

Tendensen ses tydelig på det såkaldt ’finkulturelle’ område, hvor det i dag kun er et mindetal på 36 pct. blandt voksne danskere, som inden for det seneste år hverken har været til opera, musical, ballet, skuespil, klassisk koncert eller på kunstmuseum/kunstudstilling. I 1964 handlede det om tre ud af fire.

Men også på andre kulturområder har der været en markant vækst, som slår igennem i en sammenligning med den forrige kulturvaneundersøgelse fra 2004:

For eksempel læser 45 pct. af de voksne danskere over 15 år dagligt eller ugentlig skønlitteratur mod 31 pct. i 2004, 41 pct. har været på museumsbesøg i det forløbne år mod 35 pct. i 2004, og 53 pct. er engageret i frivilligt arbejde mod 39 pct. i 2004.

Blandt børnene vinder især musik, computerspil, teater/scenekunst, skønlitteratur og brug af internettet frem, men de yngste er aktive på alle hovedområderne, som undersøgelsen dækker.

Idrætsdeltagelsen vokser
En vigtig brik i undersøgelsen er befolkningens idrætsdeltagelse, som også vokser kraftigt og har gjort det i mange år med den stadig bredere vifte af foreningsorganiserede, selvorganiserede og kommercielle tilbud. 

I 2012 dyrkede 68 pct. af den voksne befolkning sport eller motion mod 58 pct. i 2004, og fremgangen har været konstant siden den første kulturvaneundersøgelse i 1964, hvor kun 15 pct. af de voksne dyrkede sport og motion. Blandt børn op til 15 år ligger idrætsdeltagelsen på 92 pct., hvilket er en anelse højere end i kulturvaneundersøgelserne fra 2004 og 1998.

De nye tal på idrætsdeltagelsen ligger lidt over tallene fra Idans nye og mere omfattende undersøgelse af befolkningens idrætsdeltagelse med data fra 2011. Den når frem til, at 64 pct. af den voksne befolkning og 86 pct. af børnene er jævnligt idrætsaktive.

Forskellene kan afspejle metodiske forskelle. F.eks. inddrager kulturvaneundersøgelsen også cykling anvendt som transport, hvilket får andelen af voksne, som angiver at dyrke cykling op på 23 pct. mod 11 pct. i Idans undersøgelse.

Det er vanskeligere at forklare, hvorfor kulturvaneundersøgelsen peger på, at andelen af idrætsaktive danskere, som dyrker sport/motion i en forening, er faldet markant fra to tredjedele i 2004 til 41 pct. i 2012.

En del af tilbagegangen kan ganske vist tilskrives, at væksten i idrætsdeltagelsen primært er sket uden for foreningerne, men nedgangen er så kraftig, at det absolutte antal foreningsorganiserede danskere skulle være klart faldende, hvilket hverken Idans idrætsvaneundersøgelser eller de store idrætsorganisationers medlemstal peger på.

Sociale faktorer er vigtige
Mindre overraskende er det, at sociale faktorer som bl.a. ledighed, lav uddannelse og lav indkomst kan sætte negative spor i kultur- og fritidsvanerne. 

Til gengæld konkluderer undersøgelsen, at nydanskere er lige så idrætsaktive som befolkningen som helhed, men også at der er store forskelle, hvis man dykker ned i tallene. F.eks. er lidt flere mænd end kvinder idrætsaktive i denne gruppe, ligesom færre ældre nydanskere er aktive sammenlignet med den øvrige befolkning.

Blandt de etniske grupper, som undersøgelsen har sat særligt fokus på (fra Tyrkiet, eks-Jugoslavien, Libanon, Irak og Pakistan) står fitness og især fodbold langt stærkere end i befolkningen som helhed. 27 procent af de voksne med etnisk baggrund spiller fodbold mod 6 pct. i den samlede befolkning.

Endelig konstaterer undersøgelsen, at der er en stærk sammenhæng mellem børn og forældres kultur- og fritidsvaner.

Det sidste slår også igennem på idrætsområdet, hvor der er klart flere børn (20 procentpoint), som dyrker motionsaktiviteter som løb, fitness og vandreture, hvis deres forældre dyrker samme type aktivitet. Til gengæld finder undersøgelsen ikke nogen klar sammenhæng mellem børns deltagelse i traditionelle sports- og idrætsgrene og deres forældres idrætsaktivitet.

Nye teknologier forandrer kultur- og medielandskabet
Generelt peger rapporten på, at den teknologiske udvikling anført af nye digitale medier og platforme har ændret befolkningens kulturvaner radikalt og er en af de væsentlige drivkræfter bag flere kulturområders vækst. 

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 74 pct. er dagligt på internettet i fritiden mod 46 pct. i 2004 – og blandt de 15-29-årige drejer det sig om ikke mindre end 96 pct. Men selv blandt de ældre over 70 år er næsten halvdelen online dagligt.

Ifølge undersøgelsen betyder den teknologiske udvikling samtidig, at de traditionelle udbydere af kultur- og medietilbud ikke har den samme dominans som tidligere, men bliver udfordret af nye og mere fleksible måder at formidle og skabe kulturtilbud.

Muligheden for selv at downloade musik eller læse nyheder på nettet døgnet rundt er to eksempler: Hvor næsten hele den voksne befolkning læste avis dagligt i 1964, gælder det kun 46 pct. i 2012, og andelen falder konstant fra undersøgelse til undersøgelse. Omvendt er musikforbruget steget, og 79 pct. angiver i dag at lytte til musik dagligt.

På idrætsområdet kan væksten i fleksible idrætstilbud uden for foreningerne være udtryk en lignende tendens til at nye og mere fleksible veje at få dækket et fritidsbehov.

Opbakning til offentlige kultur- og idrætsudgifter
Omvæltningerne i kulturvanerne giver sig ikke udslag i danskernes syn på det offentlige udgiftsniveau til kulturelle formål. Samlet set mener 51 pct., at niveauet er passende, mens blot 15 pct. peger på, at der bruges for mange penge. En andel, som i forhold til 2004 er nogenlunde konstant.

Breddeidrætten udmærker sig i øvrigt ved, at være det område, hvor flest mener, der skal bruges endnu flere penge – nemlig 31 pct. fulgt af 28 pct., som gerne vil øge de offentlige udgifter til fritidsundervisning for voksne. Folkeoplysningsområdet har altså en høj stjerne i befolkningen, mens eliteidrætten i højere grad deler vandene.

Netop idrættens finansiering og organisering er spørgsmål, som regeringens kommende udredning af dansk idræt skal analysere.

”Vi kan se, at folk er blevet mere aktive og dermed også presser nye motionsformer og en ny idrætskultur igennem. Det synes jeg er interessant. Det er med til at varme op under den analyse, der skal være på idrætsområdet,” sagde kulturminister Uffe Elbæk, da ’Danskernes kulturvaner 2012’ blev præsenteret på et pressemøde i Kulturministeriet.

Men ifølge kulturminister Uffe Elbæk er de nye måder at organisere idræt dog allerede tænkt ind i kommissoriet for udredningen, der ligger klar og blot mangler regeringens formelle godkendelse sidst i november.