Her dyrker danskerne idræt

Sammen og hver for sig. Selvom idrætsdeltagelsen i Danmark er høj blandt både børn og voksne, er det sjældent, at de kan følges ad til aktiviteterne. Det er nemlig forskellige typer af faciliteter, der er i spil, når voksne og børn trækker i sportstøjet.

Børn dyrker typisk foreningsidræt i den lokale hal eller på de tilstødende fodboldbaner, mens voksne oftere motionerer i skoven eller parken eller på anden måde er aktive på egen hånd uden for de deciderede idrætsfaciliteters rammer. Det viser undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’.

Halvdelen af alle børn er regelmæssigt aktive i almindelige idrætshaller, og næsten lige så mange dyrker idræt på særlige udendørs baner (herunder fodboldbaner) eller i særlige haller og lokaler (såsom svømmehaller og ridehaller). På børnenes top fem over populære steder at dyrke idræt og være aktive er også gymnastiksale, som mere end hvert tredje barn benytter.

Fordi drenge udgør flertallet af fodboldspillere, er det oftere dem, der bruger særlige udendørs baner, mens piger, der dominerer inden for gymnastik, dans og ridning, udgør størstedelen af brugerne i gymnastiksale og særlige haller og lokaler.

Figur 1: Børn er storforbrugere af idrætsfaciliteter

Andelen af alle børn, der benytter de nævnte faciliteter til idræt (n=2.035)

Hvem bygger vi faciliteter for?
Samlet set viser det sig, at decideret idrætsinfrastruktur i meget høj grad danner rammen om børn og unge teenageres idræt. Ni ud af ti 7-15-årige er regelmæssigt aktive i mindst én decideret idrætsfacilitet, og særligt blandt de yngste er idrætsfaciliteter det naturlige hjemsted for idrætsaktiviteter.

Umiddelbart virker det naturligt, at idræt finder sted i rammer, der er skabt til en idræt. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis senere i livet.

Det er ikke i lige så høj grad som hos børnene den lokale idrætshal eller gymnastiksal, der kalder, når voksne over 16 år pakker sportstasken. Naturen og offentlige veje og fortove er i stedet de hyppigste arenaer for sport og motion for mere end hver tredje voksne dansker. Lige knap hver fjerde er aktiv i fitnesscentre eller lignende.

Først længere nede på listen møder man de deciderede idrætsfaciliteter, som hver især anvendes af mellem hver sjette og hver ottende voksne. Flertallet dyrker idræt på steder uden snærende åbningstider og begrænsede adgangsforhold eller sætter pris på friheden ved selv at vælge aktivitet og intensitetsniveau. Her bliver naturen, det offentlige rum eller det lokale fitnesscenter ofte de oplagte valg.

Særligt blandt kvinderne i de større byer vælger en del selv at betale for en bredere palet at tilbud, udvidede åbningstider, kundeservice og renskurede omklædningsrum i private centre. Kommercielle aktører spiller derfor en stigende rolle i konkurrencen om de voksne idrætsaktives gunst.

Figur 2: Voksne søger ud i naturen

Andelen af alle voksne, der benytter de nævnte faciliteter til idræt (n=3.957)

Lovgivningen i Danmark tilgodeser bevidst børn og unge og foreningsidrætten i forhold til kapaciteten i offentlige idrætsfaciliteter, og derfor er tallene måske ikke overraskende.

Langt den største del af de kommunale udgifter til idræt i Danmark går til drift, tilskud og anlæg af traditionelle idrætsfaciliteter som haller med plads til håndbold, badminton og basket, svømmehaller eller udendørs baner til fodbold.

Det stigende antal voksne danskere, der dyrker idræt regelmæssigt, søger for en stor dels vedkommende i stedet til områder, der ikke traditionelt er tænkt til idræt eller prioriteret med offentlige støttekroner.

De seneste års tiltagende fokus på idræt i naturen og etableringen offentlige motionsruter og aktivitetspladser rundt om i landet bidrager ligeledes til denne tendens. Men samtidig rejser også de nye tal spørgsmålet, om der kan skabes mere plads til flere voksne i de offentlige idrætsfaciliteter, så børn, unge og voksne i mindre grad bliver henvist til adskilte idrætsmiljøer.