England vil styrke konkurrenceidræt

(Opdateret 14. august 2012)

Med 65 medaljer blev OL i London en sportsligt og organisatorisk succes for værtsnationen. Men hvordan kan Storbritannien bygge videre på de lege, som skulle ’Inspire a generation’, men som indtil videre er langt fra at leve op til de oprindelige forestillinger om to millioner flere aktive englændere?

Det spørgsmål er blusset op i England, hvor medier og politikere i tolvte time har indledt en debat om legenes ’arv’ og nu kræver, at de 16 dages sportsfest bliver omsat til en varig styrkelse af idrætten i Storbritannien.

Indtil videre har der primært været fokus på eliteidrætten og mulighederne for at dyrke konkurrencesport i skolerne.

Nogle få timer, før den olympiske ild blev slukket på Londons OL-stadion, annoncerede premierminister David Cameron, at regeringen frem til OL i Rio de Janeiro i 2016 årligt vil øremærke 125 mio. pund til eliteidrætten.

Samtidig har dagbladene The Daily Telegraph og The Sun med opbakning fra flere eliteudøvere lanceret kampagner, der kræver en styrkelse af idrætten i skolerne. ’Keep the flame alive’, som The Daily Telegraphs slogan lyder. Kravet om bedre skoleidræt er bl.a. næret af formanden for den britiske olympiske komité, Lord Moynihan, som har peget på, at over halvdelen af Storbritanniens medaljer er vundet af tidligere privatskoleelever, der kun udgør 7 pct. af alle skoleelever.

Skævheden afspejler de store klasseskel i Storbritannien, men ifølge regeringskritikere også offentlige besparelser og prioriteringer i den offentlige skolesektor, hvor idrætsfaget generelt er lavt prioriteret. Bl.a. har den konservative regering droppet den tidligere regerings målsætning om, at alle elever skal dyrke to timers idræt om ugen, og fjernet statsstøtten til skolers partnerskaber med lokale sportsklubber.

Krav om mere konkurrenceånd i skolerne
David Cameron har afvist klare målsætninger som faste timetal i skolerne med en bemærkning om, at det blot vil få skolerne til at lave aktiviteter som ’indisk dans’. 

”Jeg har intet mod undervisning i indisk dans, men det er ikke rigtig sport,” mener David Cameron, som i stedet vil bruge legene som afsæt til at skabe en kulturændring i skolerne. Målet er at styrke de traditionelle sportsaktiviteter, konkurrencementaliteten og belønne ”de, der forsøger noget og har succes,” som han skrev i The Sunday Times.

“Alt for ofte har det været fraværende i skolerne. De er blevet opmuntret til at efterleve bureaukratiske krav ved blot at krydse af, at de havde leveret to timers aktivitet, selv om det kunne dække over Zumba og cirkusøvelser i stedet for cricket eller netbold.”

Ikke alle er enige i regeringens snævre fokus på konkurrenceidræt og den underliggende kulturkamp.

Båret frem af legenes succes vil oppositionslederen Ed Miliband fra Labour binde regeringen op på en bred tiårig idrætspolitisk aftale, som skal have et bredere fokus end de traditionelle konkurrencebetonede sportsaktiviteter og genetablere målsætningen om to timers skoleidræt om ugen.

Og Alan Watkinson, den dobbelte OL-guldvinder Mo Farahs idrætslærer fra skoletiden, advarede i BBC mod at lægge for stor vægt på konkurrenceidrætten i skoleregi, fordi det kan give nogle elever direkte afsmag for idræt.

Påstået effekt på idrætsdeltagelsen
Internationale forskningsresultater afviser generelt, at elitevents som OL har nogen stærk og automatisk indflydelse på idrætsdeltagelsen, men i Storbritannien er der over hele det politiske spektrum stadig en stærk tro på, at OL og landets massive elitesatsning vil stimulere breddeidrætten. 

“Når folk siger: ‘Se alle de penge, som bliver brugt på svømning eller på at støtte individuelle udøvere – er det virkelig det værd?’, så er mit svar: Ja absolut, for det er de udøvere, der har succes, som inspirerer børn og unge til at blive de bedste,” som David Cameron sagde under legene.

Og dagen efter OL's afslutning satte formanden for Londons olympiske organisationskomité, Sebastian Coe, trumf på ved at hævde, at de engelske OL-udøveres resultater vil blive den største katalysator for øget idrætsdeltagelse i Storbritannien i de seneste 20 år.

"Du kan aldrig bruge for mange penge på eliteidræt. Det vil altid være den største drivkraft bag idrætsdeltagelse, og det skal vi ikke skamme os over. Disse britiske øjeblikke, disse internationale øjeblikke, som vi har overværet på anlæggene, vil mere end noget andet inspirere folk til at begynde at dyrke idræt," mente Sebastian Coe.

I forhold til Danmark er idrætsdeltagelsen i England markant lavere. Det gælder især blandt voksne, hvor blot en tredjedel dyrker ugentlig idræt mod cirka to tredjedele i Danmark. Blandt børn og unge i alderen 5-19 år deltager lidt over tre fjerdedele i organiserede idrætsaktiviteter, mens tallet i Danmark er noget over 80 pct.

Nye tal fra Sport England offentliggjort i juni viser desuden, at andelen af idrætsaktive unge mellem 15 og 25 år i England har været svagt faldende siden 2005, hvor London blev tildelt legene. De unge har været en vigtig målgruppe for legene, men ifølge undersøgelsen dyrker kun 54,1 pct. af de unge i dag idræt mindst én gang om ugen mod 55,7 pct. i 2005.