Ny bestyrelse i Idan

01.06.2012

Kulturminister Uffe Elbæk har pr. 1. juni 2012 udpeget ny bestyrelse til Idrættens Analyseinstitut for en fireårig periode.

Pressemeddelse fra Kulturministeriet:

Ny formand for Idans betyrelse bliver Johs. Poulsen (R) formand for Kultur og Fritidsudvalget i Herning Kommune og fhv. folketingsmedlem.

Kulturminister Uffe Elbæk siger:
”Jeg har valgt at udpege en helt ny bestyrelse til Idrættens Analyseinstitut, ikke fordi jeg var utilfreds med den gamle, men fordi jeg er af den opfattelse, at det altid er godt at ryste posen, så organisationerne kan komme videre med nye input. Jeg er meget glad for den sammensætning, vi nu har i bestyrelsen, hvor meget garvede kræfter indenfor idrætsforskning, journalistik og økonomi suppleres med kræfter fra det kreative og unge idrætsmiljø. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke den afgående bestyrelse for det flotte stykke arbejde, den har leveret i de sidste 4 år.”

Ny formand Johs. Poulsen siger:
”Jeg er meget glad for at sætte mig i formandsstolen for en så interessant organisation som Idrættens Analyseinstitut. Det bliver en spændende opgave, at få lov til at præge instituttets virke og ikke mindst at stå i spidsen for den idrætspolitiske vagthund.”

Afgående formand Mikkel Sarbo siger:
”Idan har i min tid som formand etableret sig som en særdeles stærk og anerkendt drivkraft for udviklingen af dansk idræt, og med sammenlægningen med Play the Game er også den internationale dimension blevet markant styrket. Det har været en stor ære at stå i spidsen for en så kompetent og toneangivende organisation, og der skal lyde stor taknemmelighed og ros til instituttets dygtige og utrolig arbejdsomme medarbejdere”.

Med udpegningen af de nye bestyrelsesmedlemmer tager bestyrelsen afsked med den gamle bestyrelse.

Idrættens Analyseinstituts bestyrelse består pr. 1. juni 2012 af:

  • Formand Johs. Poulsen,formand for Kultur og Fritidsudvalget i Herning Kommune
  • Næstformand Søren Riiskjær, Idrætspolitisk chef i DGI
  • Anne Marie Dohm, chefredaktør på Nordjyske Medier
  • Sigmund Loland, rektor på Norges Idrettshøgskole
  • Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden
  • Mette Lykke, medstifter af Endomondo
  • Mikkel Rugaard, medstifter af Street Movement

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.