Workshop: De gode viljers holdeplads
08.05.2012
Idræt spiller en stor rolle i forsøget på at aktivere og integrere en lang række udsatte grupper i samfundet. Den 1. juni afvikler får interesserede deltagere i Idans konference ’Idrættens største udfordringer II’ muligheden for at supplere deres konferencedeltagelse med en særlig heldagsworkshop, der går i dybden med målrettede indsatser for særlige grupper. Workshoppen bygger på en lang række aktuelle forskningsprojekter i regi af Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU).
Tilmelding til workshoppen skal ske senest den 15. maj sammen med den generelle konferencetilmelding. Der er p.t. 25 deltagere tilmeldt. Læs mere her.
Der bliver god tid til at gå i dybden med emnerne på workshoppen, der har følgende overordnede programpunkter:
De gode viljers holdeplads
De seneste år har Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet gennemført en række undersøgelser og evalueringer af projekter og indsatser, der tager sigte på at øge idrætsdeltagelsen og den fysiske aktivitet hos idrætssvage og socialt udsatte grupper. Professor Bjarne Ibsen samler sammen på, hvad vi kan lære af disse projekter:
Hvad virker, hvorfor har mange projekter svært ved at leve op til egne succeskriterier? Og er der er en rød tråd i forhold til den myndigheder kommuner og idrætsorganisationer forsøger at bruge idrætten til at opfylde særlige sociale, sundhedsmæssige eller integrationsmæssige formål i forhold til forskellige udsatte grupper.
Bedre indsatser for idræt i udsatte boligområder
Professor Bjarne Ibsen går i dybden med baggrunden for og resultaterne af et forskningsprojekt, der måske kan være med til at ændre vores opfattelse af de indsatser, der virker bedst i boligområder, hvor mange socialt udsatte bor. Hvorfor er der færre idrætsaktive i de udsatte boligområder? Hvorfor er der store forskelle på idrætsdeltagelsen mellem udsatte boligområder? Hvordan kan man øge idrætsdeltagelsen i disse boligområder? Har de hidtidige indsatser i udsatte boligområder virket?
Center for Handicap og Bevægelsesfremme, SDU
Centerleder Ejgil Jespersen fortæller om etableringen af Center for Handicap og Bevægelsesfremme, der forsker i idræts- og fysisk aktivitetsdeltagelse for mennesker med funktionsnedsættelse og handicap. Ejgil Jespersen vil især komme ind på bevægelsesprojekter inden for behandlings- og socialpsykiatrien.