Sponsormarkedet er stagneret
07.05.2012
Af Henrik H. BrandtTv-reklamer og internet blev de store vindere på annoncemarkedet i 2011, mens markedet for sportsssponsorering holdt et stabilt niveau med en omsætning på 1,203 mia. kr.
Dermed holdt sponsormarkedet ifølge Dansk Oplagskontrols årlige Reklameforbrugsundersøgelse akkurat skansen i forhold til året før, men det danske sponsormarked har fortsat ikke indhentet niveauet i forhold til rekordåret 2008 – før finanskrisens hårde slag – da sponsormarkedet i Danmark udgjorde 1,258 mia. kr., ifølge undersøgelsen.
Sponsorbudgetterne fylder dog stadig pænt i de danske virksomheders markedsføringsbudgetter. Internettet er den store vinder i disse år med en årlig omsætning på 4,019 mia. kr., mens tv-markedet udgjorde 2,517 mia. kr. De senere års store taber på det danske reklamemarked, som undersøgelsen sætter til ca. 20,5 mia. kr. i alt, har været dagbladene, som i 2011 omsatte for 1,908 mia. kr. på annoncer.
Udviklingen i værdien af sportssponsering på det danske marked i de seneste 15 år
Årstal |
Mio. kr. |
1994 |
290 |
1995 |
339 |
1996 |
407 |
1997 |
526 |
1998 |
525 |
1999 |
612 |
2000 |
583 |
2001 |
680 |
2002 |
776 |
2003 |
824 |
2004 |
973 |
2005 |
1.060 |
2006 |
1.136 |
2007 |
1.182 |
2008 |
1.258 |
2009 |
1.106 |
2010 |
1.196 |
2011 |
1.203 |
Kilde: Dansk Oplagskontrol, Reklameforbrugsundersøgelsen 2011