Seminar: OL og pressen

03.05.2012

Af Ditte Toft
Redaktører fra landets førende medier diskuterer dækningen af sommerens OL i London, når Sektion for Idræt på Aarhus Universitet indbyder til seminar.

Under overskriften ’OL og pressen’ afholder Sektion for Idræt på Aarhus Universitet den 16. maj et seminar, der går tæt på den journalistiske dækning af de kommende olympiske lege i London denne sommer.

Repræsentanter fra den akademiske verden og sportsredaktører fra landets store medier står klar med oplæg, der sætter fokus på relevante OL-temaer og diskuterer faglige tilgange og prioriteringer under OL.

Journalister kan mødes til ideudveksling og inspirere hinanden til at sikre den bedste OL-dækning, mens idræts- og medieforskere har mulighed for at få indblik i de journalistiske overvejelser og strategiske valg, journalister og redaktører tager i forbindelse med dækningen af et OL.

Oplægsholderne er:

  • Verner Møller, professor og forskningsleder, Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
  • Ask Vest Christiansen, lektor i sport og kropskultur, Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
  • Jens Sejer Andersen, international chef, Play the Game, årets sportsjournalist 2012
  • Camilla Martin, tidligere verdensmester og OL-sølvvinder I badminton, nuværende journalist
  • Casper Hollerup, OL-pressechef hos Danmarks Idræts-Forbund
  • Tine Bendix, DR-Sporten
  • John Jäger, TV2-Sporten
  • Allan Olsen, Ekstra Bladet
  • Flemming Fjeldgaard, Berlingske/BT
  • Christian Thye-Petersen, Jyllands-Posten

Seminaret finder sted den 16. maj 2012 kl. 11-14 i Auditoriet på Sektion for Idræt, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C. Deltagelse i seminaret er gratis. 

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.