Transferunderskud i dansk topfodbold

Selvom den danske Superliga på bundlinjen er blandt de økonomisk velfunderede topligaer i Europa, har klubberne alligevel stort underskud på transferområdet, viser den seneste UEFA-rapport om den europæiske klubfodboldøkonomi, UEFA’s Club Licensing Benchmarking Report 2010.

Superligaen ligger i top-4 over europæiske topligaer med det største transferunderskud i perioden 2008-2010. Rapporten viser, at transferaktiviteten i denne periode har forværret Superligaens bundlinje-regnskab med mere end 10 pct. Men især skiller Superligaen sig ud ved at være den eneste af UEFA’s 53 topligaer, hvor samtlige klubber havde underskud på transferregnskabet i 2010.

Dansk topfodbold bruger altså flere penge på at købe spillere end at sælge spillere. Det står i modsætning til de øvrige skandinaviske lande, hvor topligaerne alle har store transferoverskud som ’eksportører’ af spillere til udlandet.

Halter bagefter de andre nationer
Ifølge direktøren for Spillerforeningen, Mads Øland, kan transferunderskuddet i Superliga-klubberne være en konsekvens af, at vi ikke udvikler os lige så hurtigt som de øvrige UEFA-nationer, når det gælder talentudvikling. Han henviser desuden til, at Danmark, som det også fremgår af UEFA-rapporten, ikke har vundet en international titel på ungdomsplan (herrernes U-16 til U-21) siden 1993. 

Mads Øland sætter derfor spørgsmålstegn ved, om DBU talentudviklingsprincipper er gode nok til at sikre dansk fodbold et ønsket absolut topniveau. DBU’s talentprogram – også kaldet ’den røde tråd’ – er ellers blevet rost for bl.a. at betone spillets tekniske og sociale sider.

”DBU’s ’røde tråd’ er måske ikke helt så fantastisk, som vi selv mener herhjemme. Talentudviklingen i Danmark er uden tvivl bedre i dag, end den var for år tilbage før DBU’s røde tråd blev implementeret, men markedet lyver altså ikke. Når vi har underskud på transferområdet og ikke vinder nogle ungdomsturneringer, er det, fordi vi er bagud og ikke løber nær så hurtigt som de andre nationer,” siger Mads Øland og fortsætter:

”I mange udenlandske træningsmiljøer er pengeforbruget til udviklingsarbejde mange gange højere, end nogen dansk klub kan præstere. Der er ofte betydeligt flere ansatte, fx trænere og behandlere, som er tilknyttet derude. Vi må indrømme, at det visse steder giver en samlet højere kvalitet, end vi kan præstere herhjemme. Det er derfor forståeligt, at de dygtigste unge danske spillere søger talentudviklingsmiljøerne i udlandet, nogle gange i en alder af blot 15-16 år.”

Mangler dynamik og mobilitet i udviklingsarbejdet
Med DBU’s licenssystem fra 2008 er talentklubberne blevet tildelt A- eller B-licens alt efter udviklingsmiljøets kvalitet. Licensklubberne arbejder ud fra DBU’s ’røde tråd’, hvor træner- og spilleruddannelse forløber på samme måde på tværs af klubberne. 

”Det er således ikke klubberne selv, men i høj grad DBU, der sidder på talentudviklingen, hvilket har fordele, men også nogle mangler,” mener Mads Øland.

DBU arbejder ifølge Mads Øland imod en markedsorienteret tilgang til talentudviklingen. Man er bange for konkurrence mellem klubberne. Samtidigt er licenssystemet for lukket og stationært.

”Den røde tråd skal bl.a. sikre, at talentudviklingsklubberne ikke mister spillere, men jeg mener kun, det er positivt, at der er en mobilitet. Det er med til at udvikle ethvert arbejdsmarked. Hvis du dræber det frie valg og den frie løndannelse på et arbejdsmarked, så dræber du også udviklingen, der kommer af konkurrencen,” vurderer Mads Øland.

Ifølge Mads Øland bør man derfor genoverveje dele af licens- og uddannelsessystemet og fokusere mere på, hvilke klubber der her og nu besidder de bedste træningsmiljøer– og kvaliteter.

”Først og fremmest må vi erkende, at træningskvaliteten og til dels også træningsmængden ikke er nær så god herhjemme, som den bør være, når vi taler den absolutte elite. Vi bør stille større krav til træningsmiljøerne og til de resultater, som skal præsteres. Der skal tillades mere konkurrence, hvor det i højere grad er de aktuelt bedst præsterende klubber, der får de bedste vilkår og støtteordninger gennem DBU, kommunerne osv.,” siger Mads Øland.

DBU peger på klubberne
DBU’s Træneruddannelseskonsulent, Peter Rudbæk afviser, at DBU skulle tvinge klubberne ind i et for firkantet og uproduktivt talentudviklingssystem. 

”Det er udtryk for en mangel på indsigt at sige, at vi ensretter klubberne,” siger Peter Rudbæk.

Han mener heller ikke, at man kan forvente, at ’den røde tråd’ er slået helt igennem, ligesom skytset også bør rettes mod klubberne frem for DBU alene.

”Man bør spørge klubbernes sportsdirektører, hvad de negative tal skyldes. For DBU’s vedkommende ser vi altid på, om vi kan gøre tingene endnu bedre. Vi forsøger at lave den bedst mulige strategi til at udvikle trænere og landsholdsspillere. Når den strategi er sat, kan klubberne gøre som de vil,” siger Peter Rudbæk, der i øvrigt påpeger, at de danske ungdomslandshold har leveret flotte resultater de seneste par år.

”Vi har haft hold med til U-21 EM i 2011, ganske vist fordi vi var værter. Vores U-19 hold spiller i år EM-mellemrunde, vores U-17 hold var sidste år til EM og VM, og sådan kan vi blive ved. Så der er jo også ting, der slår igennem lidt senere, end statistik viser,” siger Peter Rudbæk, der hentyder til, at UEFA-rapportens resultater stammer fra 2010 og før.

Peter Rudbæk mener også, at man bør se på det danske A-landsholds præstationer gennem årene.

”Det er trods alt A-landsholdet, der er slutproduktet. Med ganske få undtagelser har vi kvalificeret os til samtlige EM- og VM-slutrunder siden 1984,” siger Peter Rudbæk.