Den store ruteforvirring

Kløverstier, Sundhedsspor, Put Danmark i lommen, ’Find vej i…’, Hjertestier, Spor i Landskabet. Navnene på ruteprojekter, der skal give danskerne gode oplevelser og mere motion, står nærmest i kø over hele landet.

Fælles for initiativerne er, at de skal formidle oplevelser og skabe aktivitet i naturen. Målet er at få flere danskerne ud at motionere eller at skabe større kvalitet i oplevelserne i naturen.

Generelt vil danskerne gerne ud i naturen. For mange er naturen det foretrukne motionsrum, så den simple adgang til attraktiv natur og bynære bevægelsesmuligheder er vigtig, vurderer Søren Andkjær, der forsker i friluftsliv på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

”Der er internationale undersøgelser, der viser, at når man laver nye stier og stisystemer, skaber det større aktivitet. Bedre adgang trækker i sig selv flere folk ud i naturen. Men der er mangel på viden om afmærkede ruter og koncepter, der bygger oven på etablering af stier,” siger Søren Andkjær, der efterlyser flere undersøgelser på området.

”Der er bl.a. for lidt viden om ruternes effekt for forskellige målgrupper. Når det er sagt, anser jeg det for sandsynligt, at bedre skiltning, ny information og mere formidling vil få flere til at bruge naturen.”

Målet med ruterne
Ruterne skal da også øge aktiviteterne i naturen og tiltrække nye målgrupper. I rutekoncepterne er formidlingen derfor helt central:

”Det vigtigste er, at der skabes opmærksomhed om ruterne,” siger Charlotte Lassen, der er Naturstyrelsens centrale projektleder for ’Sundhedsspor’.

Og opfindsomheden er stor, når folk skal lokkes til: ’Sundhedsspor’ retter sig mod dem, der gerne vil vide mere om deres aktuelle kondital og deres generelle sundhedstilstand. Her er formidlingen baseret på plancher opstillet ved ruterne, mens ’Put Danmark i Lommen’ under Friluftsrådet har fokus på naturformidling på ruterne, hvor brugerne kan få små guidefilm på mobilen undervejs på gåturen. I ’Find vej i…’, der er et projekt i Dansk Orienterings-Forbund, er inspirationen ’skattejagter’. På alle ruterne er der poster, som brugerne skal finde.

Tror på effekt af ruterne
Ifølge Casper Lindemann fra Friluftsrådet og Tim Falck fra Naturstyrelsen virker ruterne. Når nye ruter indvies, skaber det mere aktivitet på de eksisterende stier.

Men begge er samtidig opmærksomme på, at deres viden er erfaringsbaseret og ikke videnskabeligt dokumenteret, og for mange af rutekoncepterne er der overvejelser om, hvordan man bedst kan evaluere effekten af ruterne.

En rute eller en sti kan dog ikke stå alene. ”Så skal det i hvert fald være en god én,” smiler Anders Torpegaard fra Spor i landskabet.

”Nej, der skal ske noget derude. Ruten ved Ballum (ved den sønderjyske vestkyst, red.) er et godt eksempel. Der er meget at se og opleve. Der er for eksempel muligheder for at finde mad i naturen. Det er noget af det, der trækker folk til. Ellers er shelters [til overnatning] og friluftsliv et trækplaster, mens mange familier med børn gerne vil se græssende dyr.”

Samme erfaring har Tim Falck fra Naturstyrelsen. Som han ser det, skyldes Sundhedssporenes succes, at de samtidigt med etableringen har skabt et bredt ejerskab om ruterne og har etableret starthuse/læhuse ved udgangspunkterne for ruterne, arrangeret andre motionsaktiviteter og temadage for lærere m.m.

Ruteforvirring - men god strategi
Der er imidlertid mangel på sammenhæng mellem og overblik over stier, spor og ruter i Danmark og generel ’støj på linen’ i forhold til kommunikationen af de mange muligheder for bevægelse og oplevelser i landskabet. 

Naturstyrelsen opfordrer med hjemmesiden ’udinaturen.naturstyrelsen.dk’ kommuner og borgere til at registrere ruter og friluftsmuligheder i deres områder, og i den centrale vej- og stifortegnelse har kommunerne mulighed for at registrere alle stier, men det er ikke lovpligtigt.

Begge tjenester er således frivillige og skaber ikke et samlet overblik over adgangen til naturen i Danmark. Der er heller ingen koordinering mellem de mange rutekoncepter og formidlingssider. Der er dog samarbejde mellem nogle af projekterne. For eksempel kan et ’Sundhedsspor’ samtidigt være en ’Hjertesti’.

Bredden i koncepter har dog også fordele ifølge friluftsekspert Søren Andkjær:

”Når man kaster et blik på de mange forskellige koncepter, kan det godt virke lidt forvirrende. Jeg mener dog, det giver rigtig god mening, da koncepterne i høj grad har forskellige målgrupper og samtidigt søger at forankre initiativerne lokalt. Det er en god strategi for at få flere til at bruge naturen, at vi tænker bredt, og at tilbuddene også præsenterer den mangfoldighed af motiver, der er for at opholde sig i naturen.”

Er det pengene værd?
Selv om der fortsat mangler viden og forskning om, hvordan og hvornår man når forskellige målgrupper gennem rutekoncepter, ser der altså ud til at være god mening i alle de nye investeringer i friluftsliv og udendørsfaciliteter. 

Ifølge Søren Andkjær er ruterne til glæde for en stor gruppe idrætsudøvere, der i modsætning til foreningerne ikke har stærke idrætsorganisationer i ryggen, men løber en tur alene eller sammen med familien søger oplevelser i naturen:

”Og hvis man prøver at vende argumenterne lidt om, kan man jo sige, at det er forbløffende få midler, der bliver brugt på udendørsfaciliteter i forhold til de enorme beløb, man traditionelt bruger på idrætsfaciliteter som svømmehaller, vandkulturhuse, fodboldbaner, atletikbaner m.m. Særligt når man ser på, at antallet af voksne, der dyrker deres idræt i naturen, er steget voldsomt over de seneste år, ligesom vandreture som motionsform har været i stærk vækst.”