Fang en motionsløber
Mens udøvere af idrætsgrene som fodbold, håndbold og badminton er flittige medlemmer af danske idrætsforeninger, har det danske foreningsliv aldrig for alvor formået at indhente de senere årtiers stærkt voksende felt af motionsløbere. Kun 7 pct. af alle aktive motionsløbere i Danmark dyrker deres idræt i en forening.
Idans nye rapport om motionsløbere konkluderer, at foreningslivets manglende appel til motionsløbere delvist skyldes, at Dansk Atletik Forbund (DAF) historisk set ikke har interesseret sig særlig meget for motionsløbere. Men samtidig har den brugbare viden om motionsløberes ønsker og behov været begrænset.
Kombinationen af foreningernes begrænsede lyst og manglende viden til at satse på motionsløbere har betydet, at det ofte kun er de mest dedikerede og seriøse motionsløbere, som finder vej til foreningerne. Rapporten anbefaler derfor, at DAF overvejer, om paletten af tilbud er bred nok, eller om man afskærer en hel del løbere ved at anlægge et for seriøst niveau, hvor mindre dedikerede motionsløbere ikke føler sig hjemme.
Med Idans ’portræt’ af forskellige motionsløbertyper er vidensniveauet om forskellige typer af motionsløbere og deres måde at dyrke løb på højnet betragteligt. Motionsløbertyperne kan hjælpe idrætsforeningerne med at få flere motionsløbere som medlemmer i fremtiden.
Motionsløbere vil gerne løbe med andre
Potentialet for at organisere motionsløbere i foreninger er i høj grad til stede, konkluderer rapporten. Motionsløb er i dag danskernes foretrukne idrætsaktivitet, som ’man klæder om til’. Hver fjerde dansker angav i undersøgelsen ’Danskerens motions- og sportsvaner 2007’ at dyrke motionsløb regelmæssigt. Hvis blot en lille del af disse løbere kan engageres i atletik- og motionsforeninger, kan DAF få en betydelig medlemsfremgang.
Ifølge de adspurgte aktive motionsløbere i rapporten er der grund til at tro, at der er basis for flere medlemmer. Lidt flere end halvdelen af de 4.052 motionsløberne i rapporten, som ikke allerede er medlem af en forening, angiver, at de ikke er afvisende over for at blive medlem af en forening. 85 pct. af motionsløberne i rapporten beretter samtidig, at de løber sammen med andre enten i en forening eller på et mere uformelt niveau med venner, kollegaer eller familie (se figur 1). Modsat løber kun 14 pct. af de undersøgte motionsløbere udelukkende alene.
Figur 1: De fleste løber gerne med andre
Undersøgelsen er ikke repræsentativ for alle danske motionsløbere, men den bekræfter, at motionsløb ikke behøver være en idrætsgren for rendyrkede individualister, selv om næsten alle motionsløbere også løber på egen hånd fra tid til anden. Motionsløb i en forening eller lignende skal kunne kombineres med det at løbe på egen hånd.
Rapporten peger derfor på, at foreninger og andre arrangører at motionsløb bør fokusere på at tilbyde gode og veltilrettelagte træninger, der bl.a. kan fungere som inspiration for motionsløbernes ture på egen hånd. Det kan f.eks. ske ved at introducere til nye løberuter og/eller træningsformer som interval- eller sprinttræning.
Viden og målrettede tilbud
Opgaven med at få medlemmer blandt motionsløbere har også haltet pga. manglende viden om motionsløberes motiver for at løbe og ønsker til et foreningsmedlemsskab.
Rapporten peger på, at især de såkaldte sundhedsløbere og udfordringsløbere (se den forrige artikel) synes at være specielt interessante for DAF og foreningerne. Men rapporten pointerer samtidig, at de to løbetyper skal aktiveres på vidt forskellige måder.
Sundhedsløberne har en relativt begrænset viden om løb. Foreninger og andre arrangører af løbetræning har derfor meget at tilbyde sundhedsløberne ved at give dem et fast holdepunkt i hverdagstræningen og vejlede og motivere dem i den svære opstartsfase – f.eks. ved at introducere grundlæggende træningsformer som intervaltræning.
Udfordringsløberen har mere erfaring med motionsløb. Tilbuddene skal derfor fokusere på muligheder for at forbedre sig og udfordre sig selv, hvilket kan kombineres med deltagelse i et eller flere større løb som mål for træningen. Mens tilbud til sundhedsløberen primært skal fokusere på god introduktion til motionsløb, handler det i forhold til udfordringsløberen mere om, at foreningen skal være det sted, hvor den bedste rådgivning og sparring kan findes.