Kommunernes støttekroner når ud til børnene

Offentlige tilskud fylder forholdsvis mere i budgetterne i idrætsforeningerne med mange børn blandt medlemmerne end hos gennemsnittet af danske idrætsforeninger.

At det forholder sig sådan, fremgår af en analyse af Frivillighedsundersøgelsen, som Idan og Syddansk Universitet har gennemført blandt idrætsforeninger under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) med støtte fra Tuborgfondet.

De offentlige tilskuds relativt større betydning for børnerige idrætsforeningers økonomi tyder på, at den kommunale støtte til idrætsforeningerne rammer rigtigt i forhold til de politiske prioriteringer, der blandt andet kommer til udtryk i Folkeoplysningsloven: Loven prioriterer børnene foran de voksne i forhold til eksempelvis krav om medlems- eller aktivitetsstøtte til børn og unge under 25 år og i forhold til fordelingen af kommunale lokaler til idrætsaktivitet.

Frivillighedsundersøgelsen viser også, at de danske idrætsforeninger helt generelt er tilfredse med deres økonomi. Andre forhold som fx hvervning af frivillige, medlemmer og adgang til faciliteter fylder mere på foreningernes liste over bekymringer end den generelle økonomi. Men undersøgelsens data afslører alligevel, at idrætsforeninger med en stor andel af børn ikke alene er dem, hvor de offentlige tilskud udgør den relativt største del af indtægterne i forhold til gennemsnittet (se figur 1), men også at de børnerige foreninger generelt er mindst tilfredse med deres økonomi (se figur 2).

Figur 1: Foreninger med børn får mest offentlig støtte
De offentlige tilskuds andel af de samlede indtægter i foreningerne i forhold til andelen af børn blandt medlemmerne.

Overordnet ser det derfor ud til, at den offentlige støtte til foreningslivet rammer, hvor den er tiltænkt, men også hvor den er mest tiltrængt i idrætsforeningerne.

Figur 2: Voksenforeninger er mere tilfredse med økonomien
Foreningernes tilfredshed med den generelle økonomi i forhold til andelen af børn blandt medlemmerne.

Kampsportsforeninger mest afhængiger
Frivillighedsundersøgelsen viser, at de direkte offentlige tilskud generelt ikke vejer tungt i idrætsforeningernes kasse. I gennemsnit udgør de offentlige tilskud kun 13 pct. af de samlede indtægter for foreningerne. Kun i 3 pct. af foreningerne udgør de offentlige tilskud mere end 50 pct. af indtægterne. I modsætning hertil kommer hele 60 pct. af indtægterne i gennemsnit fra medlemskontingenter og -betalinger, mens de resterende indtægter kommer fra sponsorater, tilskuere, arrangementer osv. Idrætsforeninger er altså generelt gode til selv at skaffe midler til deres aktiviteter.

Tendensen til, at børnerige foreninger får mest i offentlige tilskud, betyder, at traditionelt børnerige idrætter som fodbold, håndbold, svømning og gymnastik også modtager over gennemsnittet i offentlige tilskud.

Men det er i særlig grad en række kampsportsidrætter, der også har mange børnemedlemmer, der topper listen over, hvor meget den offentlige støtte fylder i budgetterne blandt DIF’s mange idrætter. Fx ligger foreningerne i Dansk Judo og Ju-Jitsu Union i toppen med offentlige tilskud, som udgør 30 pct. af indtægterne, efterfulgt af Dansk Karate Forbund (27 pct.) og Dansk Bokse-Union (25 pct.), Danmarks Brydeforbund (24 pct.) og Dansk Taekwondo Forbund (23 pct.).

Ud over kampsportsidrætterne fylder de offentlige tilskud også meget i Dansk Ride Forbunds foreningers økonomi (25 pct.).

Faciliteter er vigtigere end aktivitetstilskud
Dog kan de offentlige tilskud til idrætsforeningerne ikke kun aflæses i foreningernes budgetter. De direkte tilskud til foreningerne, som er angivet i Frivillighedsundersøgelsen, dækker primært over medlems- og aktivitetstilskud til børnene i foreningerne samt tilskud til leje af private faciliteter. Denne direkte støtte fra kommunerne til idrætsforeningerne udgør ifølge KL’s regnskabstal samlet set ca. 300 mio. kr. i aktivitetsstilskud og ca. 600 mio. kr i lokaletilskud til foreningers egne og lejede lokaler hvert år.

Den allerstørste støtte til landets idrætsforeninger er dog de offentlige idrætsfaciliteter, som kommunerne hvert år stiller mere eller mindre gratis til rådighed for foreningslivet. Denne ydelse kan ikke aflæses direkte i foreningernes regnskaber, men et kig på Frivillighedsundersøgelsens data om idrætsforeningernes brug af faciliteter viser, at det i stor udstrækning er idrætter med mange børn, der benytter kommunale faciliteter, som kommunen stiller gratis eller næsten gratis til rådighed. Kommunerne bruger ifølge KL’s tal ca. 2 mia. kr. hvert år på drift af kommunale anlæg, hvoraf hovedparten er til idræt.

De indirekte offentlige tilskud rammer derfor også som tiltænkt i lovgivningen, når børn og unge er prioriteret og udgør den største brugergruppe.

Stærke voksenforeninger
Den politiske prioritering af børnene i idrætslivet åbner for en debat om, hvorvidt foreninger med mange voksne medlemmer har det hårdere, fordi de ikke nyder godt af offentlige tilskud i samme udstrækning som foreninger med mange børn.

Tallene fra Frivillighedsundersøgelsen tyder ikke på det. Tværtimod viser tallene, at foreninger med en stor andel af voksne medlemmer, og hvor de offentlige tilskud som følge heraf udgør en lille del af indtægterne, typisk er mere tilfredse med den generelle økonomi i deres forening end foreninger med mange børn (figur 2). Samtidig forventer foreninger med mange voksne i mindre grad, at de vil blive mere afhængige af den offentlige støtte i fremtiden. Under 20 pct. af foreningerne uden børn forventer i modsætning til ca. 40 pct. af foreninger med over 50 pct. børn, at de fremover vil være mere afhængige af offentlige tilskud.

Derudover er der tilsyneladende en række andre fordele forbundet med at have ekstra voksenressourcer i foreningerne. Eksempelvis oplever foreninger med mange voksne større tilfredshed med evnen til at skabe egenindtægter, ligesom de er bedre til at skabe fleksible idrætstilbud til medlemmerne. Sidst, men ikke mindst har de nemmere ved at skaffe frivillige.

Her viser beregninger fra ’Danskernes motions- og sportsvaner 2007’, at blandt forældre, som selv er medlem af en forening og har børn i en idrætsforening, er 35 pct. frivillige, mens det samme kun gælder for 9 pct. af forældre, som ikke selv dyrker foreningsidræt. Med frivillighed som en af de helt centrale bekymringer for foreningerne er det i sig selv et potentielt incitament til at få flere voksne engageret i foreningerne, selvom der ikke følger en pose kommunale tilskudspenge med deres indmeldelse.

Tallene synes derfor ikke at tale for, at de offentlige tilskud målrettet børnene udgør et problem for foreninger med mange voksne. Det er måske snarere et udtryk for, at de direkte offentlige tilskud spiller en mindre rolle for mange foreninger.