Foreningslivet er for de ressourcestærkes børn

En ny ph.d.-afhandling viser, at børns foreningsdeltagelse er afhængig af forældrenes sociale og økonomiske baggrund. De børn, hvor en eller begge forældre ikke har en formel uddannelse, har sværest adgang til det danske foreningsliv.

Det er blandt konklusionerne i Glen Nielsens ph.d. ’Childrens’s Daily Physical Activity’, som analyserer data fra de såkaldte Ballerup-Tårnby-undersøgelser, der målte 518 børns fysisk aktivitetsniveau i 0.klasse og tre år senere i 3. klasse.

I sin afhandling supplerer Glen Nielsen målingerne med analyser af socioøkonomiske faktorer og kvalitative undersøgelser.

Han når frem til, at børnenes tilknytning til foreningslivet i 0. klasse ud over økonomisk og uddannelsesmæssig baggrund også er afhængig af, om begge forældre selv har været medlem af en idrætsforening som børn. Ved målingerne i 3. klasse er forældrenes holdning til fysisk aktivitet og deres eget aktuelle niveau for idrætsdeltagelse det afgørende for, om børnene stadig er aktive i den organiserede idræt.

Afhandlingen peger samtidig på, at det er de samme faktorer, der gør, at det er svært for børn med anden etnisk baggrund end dansk at finde vej til foreningerne. Mange af disse børn har en eller to forældre uden nogen form for videregående uddannelse, ligesom forældrene ikke selv har foreningserfaring.

Organiseret idræt generelt betyder ikke noget for den fysiske aktivitet
Mere kontroversielt er måske det opsigtsvækkende resultat, at deltagelse i det organiserede idrætsliv i fritiden ikke betyder noget for børnenes niveau af fysisk aktivitet. Glen Nielsen fremhæver, at børn, der ikke er aktive i foreningsidræt, ofte har lettere adgang til legepladser i deres nærområde. Det er således en af fordelene ved at bo i boligblokke i stedet for villakvarterer. 

Andre faktorer, der er afgørende for, hvor fysisk aktive børnene er, er børnenes køn, og om de går til fodbold i fritiden. Drenge er ifølge undersøgelsen generelt mere fysisk aktive end piger. Især hvis de går til fodbold i foreningsregi.

Det skyldes ikke, at de er mere fysisk aktive i klubben end piger, der for eksempel går til dans, ridning eller gymnastik. Derimod virker fodbold til at have en afsmittende effekt på de aktiviteter, de fodboldaktive vælger i frikvartererne, i SFO’en og i fritiden. Og det er netop i frikvartererne og SFO’en, hvor pigerne er mere tilbøjelige til at vælge stillesiddende aktiviteter i stedet for at bevæge sig.

I løbet af forskningsprojektet blev skolernes legepladser og skolegårdsfaciliteter optalt og betydningen for børnenes fysiske aktivitet undersøgt. Undersøgelserne viser klart, at børnene er mere fysisk aktive, når der er god plads og mange legestationer/legeredskaber, som kan inspirere dem. Hvis der mangler plads og legemuligheder, er det de bevægelsessvage børn, der først afholder sig fra at bevæge sig.

Selvorganiseret og voksenorganiseret bevægelse
Den sidste artikel, som indgår i ph.d.-en er en kvalitativ analyse af forskellen på selvorganiseret og organiseret idræt. 

Glen Nielsen og medforfatteren Reinhard Stelter fremhæver her, at der er stor forskel på de kompetencer, børnene lærer af de to forskellige organiseringsformer. De understreger således, at den selvorganiserede fysiske aktivitet hele tiden er en forhandlingssituation, hvor børnene lærer at skabe regler, samværsformer og konfliktløsning. Den selvorganiserede idræt er i høj grad inkluderende på grund af de fleksible regler, der konstant genforhandles i forhold til deltagergruppen.

I den organiserede idræt lærer børnene mere konkrete idrætslige regler, idrætsfaglige evner, og de lærer at indordne sig under faste regler normer og trænernes autoritet.

Glen Nielsen understreger, at begge former for fysisk aktivitet kan være vigtige for børnenes læreprocesser. Så vil man satse på at øge børns fysiske aktivitet, bør det ikke kun ske gennem mere organiseret idræt. Især ikke da denne arena som nævnt i høj grad er forbeholdt de i forvejen ressourcestærke børn. På den anden side, må den organiserede idræt ikke glemmes, da den for mange børn har længere levetid end den selvorganiserede leg. 

Glen Nielsen forsvarede sin ph.d.,’Childrens’s Daily Physical Activity’, den 17. oktober.