Idrætsuddannelser i voldsom vækst

En helt ny kortlægning af offentlige og private idrætsrelaterede uddannelser i Danmark afdækker en stor stigning i antallet af studerende, der fordyber sig i idrætsrelaterede uddannelser.

Både i den offentlige og den private sektor nærmest eksploderer de idrætsrelaterede uddannelsesudbud i disse år, viser kortlægningen. Den danske tradition for en idrætsmodel domineret af uformelle uddannelsestilbud i den foreningsbaserede sektor målrettet frivillige ledere og trænere suppleres dermed i stigende grad af en professionalisering af hele idrætssektoren.

Siden år 2000 er antallet af studerende ved universiteternes idrætsuddannelser på bachelorniveau næsten fordoblet fra 597 studerende i 2000 til 1.056 i 2009. Optaget stiger fortsat, og i 2011 optog idrætsuddannelserne i alt 491 bachelorstuderende mod 219 i 2001.

Tallene fra universiteternes idrætsstudier er blot ét eksempel på et uddannelsesområde i voldsom vækst. Kortlægningen, der er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund, ser bredt på idrætssektoren og medtager uddannelser med særlig specialisering i sport/idræt på det merkantile, det pædagogiske og det sundhedsfaglige område.

Ser man på alle de medtagne uddannelser, var anslået 15.387 studerende i foråret 2011 i gang med en idrætsfaglig specialisering eller uddannelse alene på de offentlige uddannelser. De fleste af disse studerende tager en mellemlang pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse, hvor de har valgt en idrætsfaglig specialisering som for eksempel linjefaget på læreruddannelsen.

Ca. 3.000 af de studerende, der er medtaget i kortlægningen, er mere direkte orienteret mod idrætssektoren.

Tabel 1: Mange vælger en idrætsrelateret uddannelse

Anslået antal studerende på idrætsrelaterede uddannelser og specialiseringer i foråret 2011.

De nye offentlige tilbud
I forhold til antallet af studerende fylder de traditionelle idrætsuddannelser som seminariernes idrætslinjer og universiteternes idrætsuddannelser fortsat langt mest i landskabet, men en række nye specialiserede uddannelser viser en vækst i antallet af studerende, der ikke primært har fokus på at undervise i idræt, men på fremtidig beskæftigelse med relation til idrættens organisering, fysiske rammer og erhvervsmæssige potentiale. 

Siden 2000 er der således kommet 37 nye idrætsrelaterede uddannelsestilbud. Særligt tre uddannelsesområder er nye spillere i idrætssektoren: De erhvervsfaglige uddannelser, efter- og videreuddannelserne samt en række merkantile uddannelser, der alle er etableret siden 2000.

De første idrætsrelaterede erhvervsuddannelser var greenkeeperuddannelserne, som blev etableret, fordi golfklubberne havde behov for specialiseret arbejdskraft til at vedligeholde golfbanerne optimalt. Dette fokus på faciliteternes betydning har haft afsmittende effekt på andre aftagere og interessenter, og siden er groundsman­uddannelserne, uddannelsen til svømmebadsassistent samt natur og friluftsformidleruddannelsen kommet til med drift og pleje af faciliteter som centrale dele af uddannelserne.

Udviklingen af merkantile uddannelser med fokus på sportsmanagement og events markerer et skred fra en idrætssektor, der primært er organiseret gennem frivillighed og brugerdemokrati, til et mere kommercielt fokus, der også handler om professionel ledelse af idrætsaktiviteter, idræt som events og idræt som turisme.

En del af det nye uddannelsesmarked består af idrætsrelaterede efter- og videreuddannelser, der er kommet til, siden det i 2001 blev muligt for offentlige institutioner at udbyde sådanne kurser som indtægtsdækket virksomhed. Her fungerer idrætten ofte som ekstra trækplaster i etablerede uddannelser som den pædagogiske diplomuddannelse eller diplom i ledelse.

Et vildtvoksende privat marked
Den store vækst på området afspejler sig ikke kun i offentlige uddannelser, men i lige så høj grad i en sand underskov af kurser og uddannelser inden for forskellige grene af idrætten, der udbydes af private aktører. 

Generelt er det vanskeligt at sige ret meget om ‘førbilledet’ for den private sektor, da sektorens uddannelsesudbud ikke tidligere er blevet opgjort, men det er sigende, at Idan ved en registrering af private uddannelser på fitnessområdet i 2008 blot registrerede ni udbydere af forskellige fitnessuddannelser. Idans nye kortlægning sætter navn på 59 private uddannelsesudbydere, hvoraf 25 er fitnessrelaterede.

Efter fitness er det næststørste uddannelsesområde på det private marked uddannelser med fokus på ’krop og sind’ efterfulgt af danseuddannelser og kampsportsuddannelser.

To af de private uddannelser er SU-godkendte og er dermed også reguleret i det offentlige uddannelsessystem. I den anden ende af skalaen finder man private uddannelser, der blot varer en weekend eller 14 dage.

Idrætssektoren i fremtiden
Der er med andre ord meget stor forskel på de idrætsrelaterede uddannelsers form og indhold, især de private idrætsuddannelser udgør et område, hvor det er svært at vurdere kvaliteten af uddannelserne, antallet af deltagere/studerende og deres fremtidige jobmuligheder. 

Men generelt viser kortlægningen en stigende målsætning blandt mange passionerede idrætsinteresserede om at gøre deres interesse til en levevej.

Udviklingen antyder også, at uddannelsesinstitutionerne – muligvis animeret af taxameterordninger – gør sig store anstrengelser for at tiltrække idrætsinteresserede studerende. I fremtiden vil en ny type idrætsprofessionelle strømme ud af uddannelsesinstitutionerne, hvilket potentielt kan få stor betydning for organiseringen af idrætten i Danmark, såvel i den offentlige som i den private og den civile sektor.