DGI vedtager ny strategi frem mod 2015

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) vil være foreningernes første valg, når det handler om at aktivere den brede befolkning i idrætten. I sit nye politiske program, Strategi 2015, opstiller DGI syv målsætninger, som DGI i de kommende fire år vil navigere efter for at rekruttere flere danskere til foreningslivet.

”Tidligere har vi fokuseret på, hvorledes vi kunne lave tilbud til foreningernes medlemmer og ledere i form af stævner, turneringer og kurser. Med Strategi 2015 flytter vi en god del af vores opmærksomhed over på feltet mellem foreningen og befolkning. Det kommer til udtryk i vores motto om at skabe flere aktive, flere medlemmer og flere frivillige,” sagde DGI’s formand, Søren Møller, om det, han kaldte ’det nye DGI’ i sin beretning på organisationens årsmøde i København den 5. november.

Her fremhævede han bl.a. udviklingen af såkaldte flexfodboldanlæg, Foreningsfitness og andre nye fleksible idrætstilbud som eksempler på, hvordan DGI i stigende grad vil forsøge at få nye målgrupper i tale og lytte mere til befolkningens efterspørgsel.

”Med Strategi 2015 bliver ændringen mere markant i de kommende år. I det nye DGI drosler vi de traditionelle tilbud med faldende tilslutning ned i forhold til at udvikle og markedsføre idræt og motion sammen med vores medlemsforeninger over for befolkningen,” sagde Søren Møller.

Strategi 2015 skal i den forbindelse ses som DGI’s samlede svar på den vifte af udfordringer, som organisationen mener, det organiserede idrætsliv stor over for i de kommende år. I strategien bliver de omsat til syv målsætninger for de kommende fire års arbejde, som let forkortet lyder:  

1. DGI vil hjælpe foreningerne med at rekruttere flere frivillige 
2. DGI vil arbejde for, at flere danskere dyrker mere idræt og motion 
3. DGI vil forbedre de fysiske rammer for idræt og motion 
4. DGI vil tilbyde økonomisk attraktive it-løsninger, der kan styrke idrætsdeltagelsen og det frivillige arbejde 
5. DGI vil introducere flere moderne og fleksible idræts- og motionstilbud 
6. DGI vil have kommunerne til at sætte mere fokus på breddeidræt og motion 
7. DGI vil arbejde for, at idrætsforeningerne bidrager til samfundsudviklingen

De største udfordringer
Bag prioriteringerne ligger et større analysearbejde, som har sat fokus på at sætte ord på de største udfordringer for den organiserede idræt.

Ifølge DGI fortsætter den ’stille revolution’, som man kalder de store ændringer i befolkningens idrætsvaner: Idrætsdeltagelsen blandt voksne er vokset dramatisk, og danskerne dyrker samtidig flere idrætsgrene i gennemsnit. Det stiller det krav om mere fleksible og motionsprægede aktiviteter i foreningerne, hvis de vil være et alternativ til den selvorganiserede idræt og de kommercielle tilbud, som har brudt foreningslivets ’idrætsmonopol’.

Men også i forhold til deres traditionelle aktiviteter er foreningerne udfordret. De har generelt sværere ved at holde på de unge end tidligere, mange af de kommunalt finansierede idrætsfaciliteter er nedslidte eller utidssvarende, og det kan være svært at skaffe nok frivillige hænder.

Endelig er der i det omgivende samfund stigende fokus på de sundhedsmæssige og økonomiske gevinster ved at dyrke idræt og i den forbindelse stiger forventningerne til foreningslivet om at bidrage til at aktivere den voksende ’restgruppe’ af fysisk inaktive.

19 konkrete satsninger
Ifølge det nye strategipapir skal de syv overordnede målsætninger omsættes i mere konkrete handlinger med tilhørende resultatmål. 

Bl.a. vil DGI lancere en ny virtuel lederguide, gøre ’DM i Foreningsudvikling’ til en årligt tilbagevendende begivenhed, udvikle en certificering af skoler med fokus på idræt og gennemføre uddannelsesforløb målrettet driften og udviklingen af idrætsfaciliteter.

Blandt de 19 centrale satsninger finder man også udvikling af nye idrætstilbud for idrætssvage grupper og et krav om, at DGI’s landsdelsforeninger senest i 2015 skal have været i kontakt med 75 pct. af alle deres medlemsforeninger med det formål at udvikle nye eller mere fleksible motionstilbud.

Netop i forhold til udviklingen af fleksible motionstilbud har DGI opstillet meget håndfaste resultatmål for udbredelsen i de kommende år. DGI vil arbejde for en årlig stigning på ti procent i antallet af udøvere, som benytter koncepterne Foreningsfitness og Løb med DGI, mens antallet af brugere af den nye satsning på små fleksible fodboldanlæg skal stige med 20 pct. om året.

Samfundet har en stor aktie i DGI
Under ét afspejler strategien, at DGI i stigende grad ser sig selv som en idrætsorganisation, der ikke kun har til opgave at servicere sine medlemsforeninger, men skal være med til at imødekomme hele samfundets behov. 

I sin beretning satte Søren Møller spørgsmålet på spidsen og foreslog, at samfundet ved siden af de frivillige og medlemsforeningerne har en stor og helt legitim aktie i DGI.

”Men hvordan er aktiemajoriteten så fordelt, og hvad skal vi tage mest hensyn til,” spurgte Søren Møller.

Det gav hverken han selv eller årsmødet et præcist svar på. Men en vejledende afstemning blandt de små 300 delegerede viste, at et flertal i DGI trods et par kritiske kommentarer på talerstolen principielt støtter tanken om, at DGI ikke kun er til for foreningslivet, men i dag har tre medejere: De frivillige, foreningerne og samfundet.

Til gengæld var der massiv afvisning, at DGI blot skal opfatte sig selv som en leverandør af service til foreningerne. 97,3 pct. ønsker at se DGI som en samarbejdspartner med foreningslivet.

Det endelig strategiforslag blev vedtaget med 281 stemmer for, fire imod og 15, der hverken stemte for eller imod. I alt er der afsat 10 mio. kr. øremærket til opfølgning på den nye strategi i budgettet for 2012.