Danmark kan tage førertrøjen på breddeidrætsområdet

Breddeidrætten er for alvor kommet på den europæiske politiske dagsorden. Et kig ud over Europa viser stigende interesse i de enkelte lande og centralt i EU for modeller, der kan øge idrætsdeltagelsen. Særligt muligheden for at få flere sunde europæere vejer tungt.

Danmark er med helt fremme i Europa i forhold til idrætsaktive, viser europæiske tal for idrætsdeltagelsen, som blev præsenteret på Play the Game 2011 i Køln. Den danske tilgang til breddeidræt giver mange idrætsaktive og frivillige, og Danmark har derfor store muligheder for at sætte en idrætspolitisk dagsorden for breddeidrættens udvikling i mange andre lande. 

Figur 1: Ugentlig idrætsdeltagelse i Europa

Kilde: Scheerder et al. (2011), Understading the Game. Sport Participation in Europe.

Vurderingen deles af Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der bl.a. mener, at Danmarks EU-formandskab efter nytår åbner en ekstra politisk mulighed for at få EU i tale på et område, hvor Danmark står stærkt. Fokus skal i den forbindelse være på at finde plads til idrætspolitiske breddesatsninger på den kommende EU-budgetramme for 2014-2020:

”DIF mener, at det danske formandskab skal bruges til at arbejde på forslaget om, at der skal være et sportsprogram i det kommende budget, der får fokus på at styrke den europæiske breddeidræt. Det er i sidste ende her, vi fra dansk side har mest at byde ind med,” siger Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF.

Klassens duks
Forskere fra det europæiske netværk for forskning i idrætsdeltagelse, MEASURE, præsenterede på Play the Game 2011 de nyeste tal, der sammenligner idrætsdeltagelse i Europa. Tallene fra de mere end 20 medvirkende lande bekræfter Danmarks førerposition, når det gælder deltagelse: 

Mere end 70 pct. af danskerne er aktive mindst én gang om ugen. Yderligere ligger Danmark forrest, når det gælder idrætsdeltagelse i foreninger. Her er Danmark det eneste land, hvor mere end 40 pct. af den voksne befolkning er medlem af en idrætsforening.

Unikt for Danmark er samtidig, at kvinderne er mere idrætsaktive end mændene. I de andre medvirkende lande er det stadig mændene, der topper.
I det hele taget ligger de skandinaviske lande foran resten af Europa på breddeidrætsområdet, i særdeleshed i forhold til lande i Syd- og Østeuropa. Derfor peger en af personerne bag MEASURE-netværket, professor på området for idrætspolitik, Jeroen Scheerder fra Katholieke Universiteit Leuven i Belgien, på, at den skandinaviske tilgang til breddeidræt bør danne inspiration for andre lande:

”Hvorfor ikke forsøge at implementere en skandinavisk model i de her Middelhavslande og i Østeuropa? Østeuropa har f.eks. ingen ’sport for all’-politik nu, så det er svært for dem. Måske de skulle se, hvad der sker i resten af Europa, hvor man har større succes med at styrke breddeidrætten,” sagde Jeroen Scheerder til Idan efter sin præsentation på konferencen.

Danmarks bedste salgsvare
Også Mogens Kirkeby, der er præsident for den internationale breddeidrætsorganisation, International Sport & Culture Association (ISCA), oplever, at Danmark på breddeidrætsområdet kan noget, som andre lande kan bruge. 

”Udgangspunktet, vi har i Danmark, er vældig attraktivt for alle de medlemmer, vi har. Det gælder både i forhold til mængden af aktive og niveauet for frivillighed, kvantitativt og kvalitativt,” siger Mogens Kirkeby.

Derfor er det også vigtigt at overveje, hvordan Danmark skal profilere sig på den internationale politiske idrætsscene, mener Poul Broberg:

”Vi synes, det er tåbeligt, hvis man som kulturminister ikke søger at profilere sig på breddeidrætsområdet. Når jeg taler med mine internationale samarbejdspartnere, spørger de store lande – England, Tyskland, Spanien og Frankrig – ikke til events og medaljer. Dér er vi jo bare undermålere. De taler om, hvordan det kan være, at vi får så mange børn til at deltage i idrætslivet, og hvorfor vi samtidig har så stor en del af de voksne, der er idrætsaktive. Vi siger derfor til kulturministeren: Hvorfor ikke profilere det?”

Breddeidræt på den politiske dagsorden
Men selv om Danmark med breddeidrætten har et produkt, som det er værd at overføre til andre lande, kan Danmark ikke alene sætte det på den politiske dagsorden. Ifølge Poul Broberg er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de forskellige EU-lande, der ønsker, at breddeidrætten får en mere fremtrædende rolle på den europæiske politiske dagsorden. 

Men der åbner sig en særlig mulighed, når EU og medlemslandene i forbindelse med det kommende formandskab retter blikket mod Danmark, vurderer Mogens Kirkeby:

”Nu kommer der et EU-formandskab til Danmark. Det er jo et fantastisk idrætspolitisk udstillingsvindue. Der vil være mulighed for at profilere den facon og den ide, som vi har med breddeidrætten i Danmark. Der vil være mulighed for at spejle den mod de udfordringer og løsninger, man har i andre lande. Den dialog kan alle; både ministre, europaparlamentarikere, breddeorganisationer eller andre sektorer deltage i. Det drejer sig om at finde den fælles mission. Hvad er det, vi vil?”

Han understreger derfor også vigtigheden af samarbejdet mellem organisationer, institutioner og politikere i Danmark, hvis det skal have en effekt. Første skridt er taget med breddeidrætskonferencen Sportvision2012, som afholdes i marts.

EU skal fortælle den positive historie
En satsning på breddeidræt giver ifølge Mogens Kirkeby og Poul Broberg EU mulighed for at satse på et positivt idrætsprojekt ved siden af velkendte internationale udfordringer som bekæmpelse af match-fixing, doping og korruption i sporten. 

”Det vil være en helt fantastisk god idé for et europæisk samarbejde at bruge kræfterne på det her frem for så at sige at spilde alle penge og kræfter på at være politi for de problemer, der opstår i en anden del af idrætten,” siger Mogens Kirkeby.

Det åbner for spørgsmålet om, hvad der bør være kernen i EU’s arbejde med idrætten, hvis det ikke er regulering, der skal have den største fokus. Fra Jeroen Scheerder er budskabet, at EU har en vigtig rolle at spille som brobygger. EU skal hjælpe med at overføre elementer og viden fra lande, som har en stærk breddeidræt og høj idrætsdeltagelse til lande, hvor de områder står svagere.