Forskningsprojekt skal optimere brug af haltid

I Aalborg Kommune vil man gerne optimere brugen af kommunens haller, så kapaciteten udnyttes bedst muligt. Et forskningsprojekt mellem kommunen og Aalborg Universitet skal nu kaste lys over, hvor meget og hvordan kommunens idrætshaller bliver brugt, så man på sigt kan udnytte haltiderne bedre.

Til at få overblik over brugen af hallerne skal ny teknologi i form af særligt udviklede varmefølsomme kameraer bruges. Forventningen er, at der i 2013 er udviklet et system, hvor de varmesøgende kameraer i hallerne kan registrere hvor mange, der er i den enkelte hal, og hvor i hallen, de opholder sig.

I en pressemeddelelse fra kommunen og dens partnere skønner kommunen, at op til 30 til 40 procent af halkapaciteten går tabt ved dårlig udnyttelse. Hvis man kunne udnytte denne ledige kapacitet, svarer det til, at man på landsplan byggede mellem 900 og 1.200 nye idrætsfaciliteter.

Frem mod 2014 vil universitetet arbejde på at udvikle systemet til også at kunne registrere, om det er voksne eller børn, der er i hallen, kønnet på de aktive, og hvilke aktiviteter de dyrker. De personer, der filmes, ses kun som lysende pletter på optagelserne og kan derfor ikke genkendes.

Lektor og forskningsleder på Aalborg Universitet, Thomas B. Moeslund, ser projektet som en oplagt mulighed for at omsætte universitetets forskning til praksis:

”Det er ekstremt komplekst at få maskiner til at analysere mennesker. Med dette projekt kan vi med vores ekspertise bidrage til at løse nogle store samfundsmæssige udfordringer. Det er vi meget glade for,” siger han i en pressemeddelelse.

Flere skal have adgang til haller
Målet med projektet er at få en bedre udnyttelse af kommunens haller og derigennem sikre flere adgang til idrætsfaciliteter. 

”Idrætshaller er jo til for at blive brugt, og der er meget stor rift om vores haltider. Jeg er sikker på, at projektet vil skabe forudsætninger for, at vi kan frigive en masse haltid, som alle idrætsudøvere i princippet kan få glæde af,” siger rådmand Anne-Dorte Krog.

Hun peger dog også på, at en bedre udnyttelse af halfaciliteterne skal følges op af nye løsninger til at kommunikere med idrætsudøverne og udbyde haltiderne på.

Forskningsprojektet er blevet muligt ved hjælp af fondsmidler på henholdsvis 2,7 mio. kr. fra Nordea-fonden og 500.000 kr. fra Lokale- og Anlægsfonden. Både i Nordeafonden og Lokale- og Anlægsfonden håber man på, at den nye viden fra projektet kan hjælpe en bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter på vej.