Idræt skal fastholde elever
14.10.2011
Af Ditte ToftErhvervsskolerne oplever hvert år, at en stor del af eleverne ikke gennemfører deres uddannelse. Cirka halvdelen af de unge på erhvervsuddannelserne falder hvert år fra deres uddannelse med det resultat, at mange millioner kroner går til spilde.
Forsøg med idræt og sund kost på erhvervsskoler i bl.a. Aarhus og Nordsjælland har vist positive effekter: Det har været et redskab til at fastholde eleverne på deres uddannelse, men samtidig har erhvervsskolerne fået sundere og mere motiverede elever.
Til at hjælpe sundheden og idrætten på vej på de danske erhvervsskoler, står Firmaidrætten klar med tilbud om sundhedspakker.
Med sundhedspakker indeholdende f.eks. sundhedstjek af eleverne, inspiration til sund mad i kantinerne og forslag til forskellige idrætstilbud til eleverne vil Firmaidrætten forsøge at hjælpe en sundere og mere aktiv hverdag på vej på erhvervsskolerne.