Politikere godkender multiarena

23.09.2011

Af Ditte Toft
Københavns Borgerrepræsentation har den 22. september endeligt vedtaget opførelsen af en multiarena i Ørestaden.

Efter indstillinger fra Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget i Københavns Kommune kunne Københavns Borgerrepræsentation på et møde den 22. september godkende den nye Multiarena.

Multiarenaen kommer til at koste i omegnen af en mia. kr., og bliver primært finansieret af Københavns Kommune i et partnerskab med Realdania. Hver af de to parter skyder 325 mio. kr. i projektet, og de resterende penge skal derefter hentes i lån.

Hos Danmarks Idræts-Forbund (DIF) udtrykker man tilfredshed med den nye multiarena:

"Endelig kommer multiarenaen i København, som DIF og mange andre har sukket efter i adskillige år. Vi ser meget frem til samarbejdet om at få realiseret planerne. Det er helt afgørende, at multiarenaen projekteres og designes, så der kan afholdes eksempelvis VM i håndbold, ishockey og svømning. Ikke mindst det igangværende VM i landevejscykling og IOC-topmødet i 2009 er bevis på, at værtskaberne for de største internationale idrætsbegivenheder er inden for Københavns rækkevidde," siger DIF's formand Niels Nygaard i en pressemeddelelse.

Efter planen kommer multiarenaen til at stå klar til brug i efteråret 2015. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.