Skærpet kamp om spillemidler

Med mere end et års forsinkelse kan den for længst vedtagne delvise liberalisering af det danske spillemarked træde i kraft fra nytår. 

Folketinget vedtog det historiske brud med Danske Spils monopol på en række spiltyper i juni sidste år. EU-Kommissionen havde i princippet godkendt lovkomplekset, men en klage fra Dansk Automat Brancheforening og Royal Casino i Aarhus over de store forskelle på afgifterne mellem de kommende onlinekasinoer og de mere traditionelle landbaserede kasinoer og automathaller forsinkede alligevel lovens ikrafttræden med et år.

EU-Kommissionen skulle først undersøge, om afgiftsreglerne var en konkurrenceforvridende ulovlig statsstøtte. Ifølge den nye spilleafgiftslov skal onlineudbydere af kasinospil og spilleautomater betale en afgift på 20 pct. af deres bruttospilleindtægt (BSI - indtægter minus gevinster), mens de landbaserede kasinoer og spillehaller skal betale en afgift på op til 75 pct.

Kommissionen har nu afgjort, at den lavere afgift for onlinespil er udtryk for statsstøtte, men at reglerne alligevel kan godkendes, "fordi de positive virkninger af liberaliseringen af markedet mere end opvejer de konkurrencefordrejninger, som foranstaltningen indebærer," som det hedder i Kommissionens pressemeddelelse.

Kommissionens afgørelse betyder, at lovkomplekset nu kan træde i kraft som vedtaget. Danske Spil får fortsat monopol på lotterier, skrabespil og hestevæddeløb, mens markedet for eksempelvis sportsspil og kasinospil for første gang bliver åbnet, så alle spilleselskaber, der ønsker en licens i Danmark efter lovens regler, kan konkurrere på lige vilkår med et datterselskab under Danske Spil på det konkurrenceudsatte område.

For idrætten og de øvrige beløbsmodtagere betyder loven i praksis, at de årlige udlodninger til beløbsmodtagere som DIF, DGI, Lokale- og Anlægsfonden, Firmaidrætten, Hestesportens Finansieringsfond, Team Danmark samt Kulturministeriets egen andel af tipsmidlerne fremover beregnes af overskuddet fra Danske Spils og Klasselotteriets monopolbeskyttede spil.

Statskassens forventede provenu vil derimod komme fra mange bække små i form af afgifter og licensgebyrer på såvel monopolspillene som det nye liberaliserede marked. I hele det komplicerede lovgivningsarbejde var det hele tiden en forudsætning, at liberaliseringen af markedet skulle ske uden, at beløbsmodtagere eller statskasse kom til at miste de årlige indtægter, der typisk ligger i størrelsesordenen 2,7 mia. kr.

I førte omgang garanterer loven og staten, at beløbsmodtagerne ikke mister penge på den forsinkede lov, men på længere sigt – muligvis allerede efter 2012 – skaber den nye lov en hidtil ukendt konkurrencesituation om spillernes penge på idrætsområdet:

Beløbsmodtager på tipsloven bliver afhængige af, at spillerne bruger deres penge på lotto, skrab og heste. Men samtidig vil mange aktører fra idrættens verden som eksempelvis professionelle sportsklubber, ligaer, events og sportsrelaterede medier satse stort på de lukrative sponsormuligheder, der ligger i den fremtidige kamp om markedsandele på sportsspil og onlinekasino.

Den første store sponsoraftale, nemlig Betsafes sponsoraftale med Divisionsforeningen om Superligaen i fodbold, er allerede underskrevet, og dermed får den samlede danske idrætssektor for første gang siden Dansk Tipstjenestes etablering i 1948 ikke længere sammenfaldende interesser på spilleområdet.

Hvis de kommende måneders forventede hårdtpumpede markedskapløb om markedsandele på de liberaliserede markeder kommer til at kannibalisere det monopolbeskyttede lotto-marked og måske samtidig skaber en faldende profitmargin på de konkurrenceudsatte spil, kan liberaliseringen af markedet vise sig at bringe beløbsmodtagernes finansiering i alvorlig fare på lidt længere sigt.

Kun tiden vil derfor vise, om idrætsorganisationerne i bogstaveligste forstand 'satsede på den rigtige hest', da de for få år siden ændrede strategi fra hårdnakket forsvar for Danske Spils monopol, der løbende tabte markedsandele til udenlandske onlinespilleselskaber, til en ny strategi, hvor man forsøger at lokke en del af online-omsætningen hjem igen ved at tilbyde udenlandske spilleselskaber licens i Danmark, men samtidig fastholder monopolet på de suverænt mest lukrative spil som lotto.

Skatteministeriet forventer, at 20-25 forskellige spilleselskaber i første omgang vil forsøge sig med licenser på det liberaliserede marked efter nytår, men realistisk set vil markedet hurtigt blive domineret af måske en håndfuld spillere.

Licens- og afgiftsniveauet på det liberaliserede marked er skruet sådan sammen, at næppe alle de håbefulde spilleselskaber kommer til at spinde guld på det danske marked, og samtidig vil der trods lovens bestemmelser om fremtidig blokering for pengeoverførsler og internetadgang til spilleselskaber uden dansk licens fortsat være et vist pres på det danske marked fra spilleselskaber, der uden dansk licens opererer fra destinationer med lavere afgiftssatser.

Foreløbig valgte Danmarks Idræts-Forbund at hilse den nye situation velkommen, da det længe ventede nik til den nye lovgivning fra EU-Kommissionen kom tidligere på ugen:

”Det er dejligt, at den fremtidige finansiering af foreningsidrætten endelig er kommet på plads. Den nye spillelov skal være med til at sikre, at vores 10.500 foreninger også i fremtiden kan levere sunde og aktive tilbud til danskerne”, sagde DIF’s formand, Niels Nygaard.