Play the Game taler i Bundesdagen

24.08.2011

Af redaktionen
Det tyske parlaments sportskomité giver taletid til Play the Game, når den afholder høring om korruption i sport sidst i september.

Oven på det seneste års debat om FIFA’s dårlige ledelse, udbredt matchfixing og andre former for korruption i sport åbner politikere rundt i Europa for at arbejde mod at skabe større troværdighed i sporten.

Nu har politikerne i Europas største land taget et nyt skridt: Det tyske parlament, Bundesdagen, tager emnet korruption i sport op ved at invitere Play the Game og to andre interessenter til en høring i sportskomitéen onsdag den 28. september. Det sker kun få dage før flere hundrede eksperter fra idrætten samles på det tyske sportsuniversitet i Køln for at debattere bl.a. bekæmpelse af korruption ved Play the Game-konferencen den 3.-7. oktober.

En repræsentant fra Transparency International, der så sent som tirsdag den 16. august præsenterede konkrete forslag til reformer i FIFA, er også inviteret, ligesom en statsanklager med speciale i bekæmpelse af korruption vil tale til høringen. Play the Game bliver repræsenteret ved initiativets internationale chef, Jens Sejer Andersen.

Høringen bliver ikke transmitteret på internettet, men er åben for offentligheden. Tyskland har på nuværende tidspunkt ingen lov til regulering af snyd i sport, men høringen har til formål at igangsætte politiske drøftelser om hvilke foranstaltninger, de offentlige institutioner i Tyskland kan tage for at forhindre korruption i sport.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.