Get Moving-konference i Vejle
22.08.2011
Af Ditte ToftDen 24. november 2011 inviterer Sundhedsstyrelsen sammen med partnerskabet ’Syv timer om ugen’, som er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Danmarks Idræts-Forbund, til konference under overskriften ’ Fysisk aktivitet for børn og unge – strukturel forebyggelse i den kommunale strategi’.
Konferencen henvender sig særligt til chefer og planlæggere i kommunerne, som arbejder med området fysisk aktivitet for børn og unge, og der er mulighed for at høre oplæg fra relevante personer fra forskningsverdenen og inviterede kommunale chefer.
Desuden vil konferencen præsentere et såkaldt ’løsningsgalleri’, hvor organisationer introducerer gode initiativer, der kan inspirere de deltagende kommuner.
Konferencen finder sted den 24. november kl. 9.30-15.00 i Torvehallerne i Vejle, og deltagelse er gratis. Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser (150 deltagere), og tilmeldingen skal ske senest den 1. november.