Ti anbefalinger til videre brug af virtuelle idrætsarenaer

De ti anbefalinger omsætter rapportens perspektiveringer, cases, brugerundersøgelse og karakteristik til 10 anbefalinger rettet mod ti forskellige målgrupper. De forskellige målgrupper fremgår af overskriften på hver anbefaling.

Anbefalingerne forudsætter, at vi de kommende år vil se en videreudvikling og vækst i virtuelle idrætsarenaer – både på nettet og mobilen og både bruger- og funktionsmæssigt. 

1. Videns- og uddannelsesinstitutioner: Inddrag virtuelle arenaer
De virtuelle arenaers sociale og organisatoriske betydning for idrætten er allerede nu så betydelig, at mobilen og internettet bør inddrages i fremtidige forskningsprojekter og undervisning relateret til idræt. Betydningen af de virtuelle arenaer påvirker bl.a. udøvernes idrætsmønstre, motivation og sociale liv. 

Det sker netop nu, og hvert år gør os klogere på udviklingen. Alene af den grund bør området være genstand for forskning de kommende år og indgå i undervisningssammenhæng på flere forskellige uddannelsesinstitutioner.

2. Politikere: Brug redskaberne aktivt
De virtuelle arenaers motiverende og koordinerende egenskaber bør udnyttes i projekt- eller permanente forløb for samfundets socialt udsatte grupper. 

De knap så ressourcestærke personer bruger som udgangspunkt ikke virtuelle idrætsarenaer og går dermed glip af redskaber, som bl.a. kan aktivere tidligere meget lidt aktive i form af motion – herunder vandreture – og socialt fællesskab.

3. Idrættens hovedorganisationer: Prioritér området
Uanset den nuværende tilgang til sociale og organisatoriske webbaserede redskaber bør DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund prioritere området i fremtiden. 

Første og fremmest vil det være afgørende for organisationerne at oparbejde en betydelig viden på området for at kunne foretage professionelle og fornuftige dispositioner både som rådgivende og agerende organ. Betydningen af nettet og mobilen i den organiserede idræt må ikke undervurderes, og såvel kommunikations- som strukturelle og kommercielle potentialer på dette område bør have høj prioritet i fremtidens idrætsforbund.

4. Idrætsforeninger: Effektivisér det frivillige arbejde
Idrætsforeningerne bør grundigt overveje fordelene ved at integrere de virtuelle arenaers evne til at forbedre kommunikationen socialt, strukturelt og som underholdning. 

Derudover har mange af de virtuelle arenaer konkrete klubværktøjer tilknyttet, som kan effektivisere hverdagen og spare klubben for frivillige timer. Det kræver en omstillingsproces og måske også kulturændring i flere klubber, men det vil være helt oplagt at hente inspiration fra klubber, der har kastet sig ud i virtuelle eventyr.

5. Virtuelle arenaer: Fortsæt dialogen
Især ud fra et nationalt perspektiv bør ’idrættens virtuelle arenaer’ drive nytte af hinanden i fremtiden. 

De har hver deres ekspertisefelter og specialfunktioner, men integration og inspiration på kryds og tværs virker som vejen frem for flere af arenaerne. Heri ligger at se hinanden som samarbejdspartnere mere end konkurrenter. I forhold til integration og samarbejde ligger der samtidig en anbefaling til de virtuelle arenaer om at være tålmodige i samarbejdet med den organiserede idrætsverden.

Iværksætteri og forbunds- og foreningsbureaukrati kan godt gå hånd i hånd, men kræver ofte tålmodighed.

6. Kommuner: Giv faciliteterne virtuelt liv
Kommunernes sundhedsrelaterede forpligtelser kombineret med den kommunale forvaltning af Folkeoplysningsloven bør være udgangspunkt for en målrettet indsats på nettet og mobilen på idrætsområdet i kommunerne. 

Med inspiration fra nogle af de kommuner, der er langt fremme i overvejelserne, kunne KL eller andre tværgående samarbejder være centrum for udviklingsprojekter, der integrerer faciliteter (udendørs som indendørs, gratis som med betaling) i et virtuelt rum med booking, socialt liv, kalender, foreningsinformationer, rutedeling, deling af billeder m.m.

7. Motionister: Udvid horisonten
Nettet kan medvirke til at gøre idrætten mere tilgængelig for motionisten gennem tilmeldingsmuligheder, information, kommunikation mellem brugere, fleksibilitet, sociale fællesskaber på tværs af geografi m.v. Det bør motionisten bruge til at udvide sin idrætslige horisont og prøve andre ting af. 

Det kræver ikke et halvt års medlemskab i en klub at prøve nye idrætsformer af, og oplevelser og viden deles nemt online. Til gengæld kan den umiddelbare tilgængelighed medføre, at motionisten faktisk får lyst til at engagere sig i en klub, i et internetfællesskab eller i idrætsevents.

8. Idrætseventarrangører: Løs praktiske problemer, og mobilisér frivillige
Idrættens elite- og breddeeventarrangører bør udnytte virtuelle idrætsarenaer til bl.a. at styre et ofte stort koordineringsarbejde og i den forbindelse mobilisere frivillige kræfter via sociale medier som Facebook. 

Under afviklingen af events kan de virtuelle arenaer give eventen ’noget ekstra’ oplevelsesmæssigt hos både deltagere, tilskuere og frivillige, og efter eventen kan den leve videre i et socialt virtuelt rum. Den effektive udnyttelse af virtuelle arenaer på eventområdet kræver imidlertid en betydelig vidensdeling mellem eventarrangørerne.

9. Kommercielle facilitetsudbydere: Vær åbne over for online-organisering
Flere af dem er allerede godt i gang med sociale fællesskaber og organisering via nettet, men fremtidens kommercielle facilitetsudbydere bør i endnu højere grad end i dag tilbyde kunderne at organisere sig via mobilen eller internettet – evt. i samarbejde med den organiserede idrætsverden. 

Forretningsmæssigt vil det kunne skabe en større loyalitet blandt kunderne, hvis medlemskabet bliver tættere integreret med internettet og mobilen, og oplevelsesmæssigt vil det give kunderne en ekstra dimension i form af konkurrence, sociale fællesskaber, fælles mål osv.

10. Eksterne interessenter: Følg med i idrættens udvikling
Private virksomheder og offentlige institutioner, der normalt har begrænset eller ingen berøring med idrætten, bør være opmærksomme på den udvikling, der er på vej i idrætten med den større og større brug af webbaserede sociale og organisatoriske værktøjer. 

Samarbejder med idrætten og de virtuelle arenaer, inddragelse af idræt på mere utraditionel vis og udnyttelse af arenaernes motiverende og koordinerende egenskaber vil eksempelvis være oplagte dele at arbejde videre med i den moderne virksomhed.