Seks timers idræt gør børn sundere

”Det burde være logik for burhøns, at idræt og fysisk aktivitet er sundt. Nu har vi givet vores del af beviset for, at det fungerer,” lød det fra professor og forskningsleder Niels Wedderkopp, da han startede sin præsentation af Svendborgprojektets første resultater på Gymnastikhøjskolen i Ollerup den 5. maj.

Resultaterne viser, at seks idrætslektioner mod de normale to om ugen i folkeskolen har en sundhedsmæssig effekt på eleverne. Risikoen for at udvikle diabetes II mindskes med hele 45 pct. Samtidig viser undersøgelsen, at stigningen i antallet af overvægtige sammenlignet med kontrolskolerne var mærkbart mindre.

Mange projekter med fokus på idræt og fysisk aktivitet løber ind i spørgsmålet om, hvordan det er muligt at nå ud til de socialt svage elever, som oftest er dem med den største sundhedsmæssige risikoprofil – de børn som i mange tilfælde ikke selv finder vej til f.eks. foreningslivet.

Resultaterne fra Svendborg viser, at de ekstra timers idræt i skoletiden gør det muligt at løfte det sundhedsmæssige niveau hos særligt denne målgruppe. Ph.d.-studerende Heidi Klakk understregede i sin præsentation på betydningen af skolen som arena til at nå eleverne med den svage sundhed:

”Det er i skolen, vi kan ramme alle børn, og det er der, de er aktive.”

Samarbejde med brugerne
Det tætte samarbejde med de mange elever, forældre, lærere og pædagoger, som skulle føre projektet ud i livet i praksis, fremhævede chefen for Udvikling og Erhverv i Svendborg Kommune, Martin Andersen, som et vigtigt vilkår for succes. 

Han og de andre oplægsholdere roste engagementet, der har været ude på de enkelte skoler omkring projektet, men han understregede samtidig betydningen af det store arbejde, der har været i at få forskellige kulturer i bl.a. skole- og forskningsverdenen til at mødes.

Succesen med projektet fik folk i salen til at spørge, hvad der vil ske med elevernes idrætsundervisning, når de i 7. klasse er ude af projektmålgruppen, der omfatter 0.-6. klasse. Tilbage til to lektioner var svaret.

Af ressourcemæssige årsager er det ikke muligt også at fortsætte projektet i de øverste klasser. Som i landets andre kommuner handler det også om penge, og de eventuelle økonomiske gevinster på længere sigt kan på nuværende tidspunkt ikke dokumenteres videnskabeligt.

Derfor lød der også fra Svendborg Kommunes direktør for Kultur, Plan og Erhverv, Tim Jeppesen, en klar opfordring til at turde tænke langsigtet i forhold til et projekt af den type:

”Det er nødvendigt, at man i kommunerne tager det lange lys på og ikke bare kigger et, to eller tre år frem til næste valgperiode.”

Stort analysearbejde
Endnu er de enorme datamængder fra projektet langt fra gennemanalyseret, og der er mange resultater, som forskerne i den kommende tid skal forsøge at belyse nærmere. 

Bl.a. det umiddelbare paradoks at eleverne på kontrolskolerne i de overordnede grove accelerometermålinger ser ud til at være lige så aktive som idrætsskoleeleverne over en uge. Grunden til, at der alligevel er en større sundhedseffekt hos idrætsskolebørnene, skal nu undersøges. F.eks i forhold til hvordan eleverne er aktive (lang eller kort tid med høj intensitet) og typer af aktiviteter, da cykling og svømning eksempelvis ikke registreres.

Resultater vil løbende blive offentliggjort, og samtidig vil der blive igangsat nye projekter med fokus på bl.a. sundhedsøkonomiske effekter samt skoleidræts indflydelse på læring og mobning.