DIF efterlyser EU-handling

15.04.2011

Af Søren Bang
Den første januar 2012 overtager Danmark formandsposten i EU. Danmarks Idræts-Forbunds formand efterlyser handling fra Kulturministeriet på idrætsområdet.

Danmarks Idræts-Forbunds formand, Niels Nygaard, efterlyser i en kommentar i nyhedsbrevet DIF-Opinion handling fra den danske kulturminister på idrætsområdet, når Danmark fra nytår overtager formandsposten i EU i et halvt år.

”Rummet for at føre idrætspolitik for Danmark er stort. Vi skal blot selv vise vilje til at fylde rummet ud med idrætspolitiske visioner. Aktuelt er det EU-kommissionen, der har bukserne på, når idrætsdagsordenen i Europa skal skrives. Og kommissionen trænger i den grad til politisk modspil, så idrætten kan udvikle sig i Europa,” skriver Niels Nygaard i sin kommentar.

DIF opfordrer særligt Kulturministeriet til at arbejde med at sætte en dagsorden i forhold til den brede idrætsdeltagelse og i forhold til at få sat en afgrænsning for ‘idrættens specifikke natur’. Det sidste skal forhindre, at det bliver EF-Domstolens afgørelser mere end idrætspolitiske visioner, der afgør fremtidens idrætspolitik i Europa. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.