Konference om Svendborgprojektet
13.04.2011
Af Ditte ToftI 2008 startede Svendborg Kommune det storstilede idrætsskoleprojekt, Svendborgprojektet, på en række skoler i kommunen. Seks timers idræt kom på skoleskemaet hos 1.200 elever i 0.-6. klasse på syv skoler.
Undervejs er eleverne fulgt tæt af forskere fra Rygforskningscenteret ved UC Lillebælt, Centre for Research in Childhood Health (RICH) og Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet i det største og længstvarende forskningsprojekt af sin art i verden.
Nu præsenterer en række af de deltagende forskere resultaterne af det ambitiøse projekt på en konference den 5. maj på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Det bliver muligt at høre nærmere om bl.a. de praktiske tests i projektet, indholdet i idrætstimerne og Aldersrelateret Træningskoncept (ATK), ligesom de videre perspektiver på forskningsresultaterne vil blive præsenteret.
Seneste frist for tilmelding er den 15. april.