Online-spil til debat i EU

I 2008 lå omsætningen for online-spil på 6 mia. euro i EU, og den forventes at stige til mere end det dobbelte inden 2013.

Men selv om markedet er stort og voksende, er der ingen EU-lovgivning på området. I stedet opererer de enkelte EU-lande med vidt forskellige reguleringer af spillemarkedet.

Europa-Kommissionen har derfor udsendt et såkaldt ’Green Paper’, der lægger op til en bred debat om fremtidens europæiske spillemarked med inddragelse af bl.a. den kommercielle spilleindustri, nationale spillemonopoler samt sports- og medieorganisationer.

Formålet er at indhente viden og erfaringer, som Kommissionen kan bruge til at skabe afklaring på området for online-spil.

"Med dette ’Green Paper’ har vi lanceret en ambitiøs høring, uden at vi har nogen forud fastlagte synspunkter vedrørende den eventuelle opfølgning. Markedet for online-spil i EU vokser fortsat hurtigt og genererer store indtægter, som undertiden går til gode formål. Ekspansionen af dette marked skal gå hånd i hånd med en fast vilje til at beskytte vores borgere, især de mindreårige, og sikre, at tilbud af denne type tjenester i EU er sunde og velregulerede," siger Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, i en pressemeddelelse.

Frie markedskræfter og nationalinteresser
Ifølge Kommissionen udbyder cirka 15.000 hjemmesider spil i EU – nogle lovligt og andre ulovligt, mens en række sider ligger i en gråzone, da de har tilladelse til spil i ét EU-land, men også udbyder spil i et andet. 

De forskellige EU-medlemslande har hver især deres egne spillelovgivninger, og de mange forskellige nationale tilgange til lovgivning på området kombineret med online-spillenes grænseoverskridende karakter udgør en stigende udfordring for EU’s indre marked.

Gennem de senere år, har især de kommercielle spilleselskaber forsøgt at gøre op med de nationale spilmonopoler gennem retssager med henvisning til, at der skal være fri handel på tværs af grænser i EU.

Men en række hensyn og interesser gør, at det ikke er muligt automatisk at liberalisere spillemarkedet i EU, vurderer Kommissionen i sit ’Green Paper’. Det peger overordnet på tre offentlige hensyn, der skal tages med i overvejelserne:

• Forbrugerbeskyttelse i forhold til bl.a. spilafhængighed og mindreårige.
• Den offentlige orden med fokus på afsløring og forebyggelse af bedrageri og anden kriminalitet på spilområdet.
• Finansiering af velgørende og almennyttige aktiviteter og begivenheder – herunder kanalisering af penge fra online-spil over til aktiviteter i offentlighedens interesse, f.eks. sport.

Særligt det sidste punkt har interesse i Danmark, da størstedelen af pengene i dansk idræt bliver hentet fra spil gennem Danske Spil. En ny spillelovgivning, der delvist liberaliserer markedet i Danmark, er vedtaget af Folketinget, men bliver stadig gransket af Kommissionen og er derfor forsinket.

Behov for diskussion
De nationale, ofte statsejede, lotterier og spilleselskaber hilser Kommissionens debatoplæg velkommen. 

”Vi er glade for EU Kommissionens holdningsændring til at starte en politisk dialog med dem, der laver EU’s love – medlemsstaterne og EU Parlamentet – frem for at fortsætte med at søge juridiske konfrontationer. Denne politiske proces, startet med ’Green Paper’, er på ingen måde rettet mod deregulering (liberalisering) af online-spil, som kommissær Barnier offentligt har slået fast så mange gange,” siger præsident for European Lotteries, Friedrich Stickler, i en pressemeddelelse, hvori han peger på behovet for regulering af området.

Men også i The European Gaming and Betting Organisation, der repræsenterer store kommercielle spilleselsskaber som bl.a. bwin og Unibet, er der tilfredshed med Kommissionens nye ’Green Paper’.

I en pressemeddelelse efterlyser generalsekretæren, Sigrid Ligné, ensrettede regler i EU:

”Online-spil går på tværs af grænser. Forbrug går også på tværs af grænser. Der er tydeligvis et stort behov for harmoniserede regler. (…) Der et godt momentum for, at EU kan tage et stærkt lederskab på dette område.”

Interessenter kan frem til den 31. juli besvare en række af spørgsmålene, som rejses i debatoplægget og derved bidrage til høringen om online-spil.