Svenske kommuner sætter hælene i

Håndboldfeberen har ramt både Sverige og Danmark, men mens VM i håndbold fejer gennem Sveriges nye flotte idrætsarenaer, er de svenske kommuner i stigende grad betænkelige ved den arenafeber, som allerede har hærget længe. Nu sætter kommunerne hælene i for eliteidrættens stigende krav til idrætsfaciliteterne.

Den 4. marts forventes ledelsen i Sveriges modsvar til KL, Sveriges Kommuner och Landsting (SKL), at vedtage et principdokument, som opfordrer landets kommuner til at yde hårdere modstand mod de krav til anlæg, der kommer fra store idrætsgrene som fodbold, håndbold, bandy, ishockey og basketball. Det er særligt fodboldforbundets skærpede teknisk krav til fodboldstadions fra 2014, der får kommunerne til at reagere.

En rundspørge blandt svenske kommuner med elitehold i de store idrætsgrene viste i 2010 en stigende irritation i kommunerne over ultimative krav fra specialforbundene til arenaernes indretning, hvor de lokale hold ofte blev 'skubbet foran' med kravene til det lokale rådhus. Ofte kan kommunerne heller ikke hurtigt nok foretage de ændringer, der stilles krav om. SKL's fremtidige linje vil være, at klubber, foreninger og forbund i idrætten, som stiller de særlige tekniske krav til faciliteterne, skal være med til at finansiere arenaændringerne.

Siden 2000 er der ifølge SKL's blad, 'Dagens Samhälle' bygget nye ishaller, sportshaller og fodboldstadion til hold i de bedste svenske ligaer for mindst 12,5 mia. danske kr. Kommunerne er involverede i de fleste arenaer, enten som direkte ejer, som medejer af et driftsselskab eller som fast lejer eller bidragsyder til private anlæg.

Flere af de nye stadionanlæg drives med store tab. Eksempelvis havde Malmös nye fodboldstadion ifølge Dagens Samhälle et driftstab på 8 mio. kr. sidste år, mens Göteborgs nye fodboldstadion (det moderniserede Gamla Ullevi) forventer et driftsunderskud på 11-13 mio. kr. i 2011.

De fem haller, som netop nu anvendes til VM i håndbold, i Malmö, Kristianstad, Lund, Linköping og Skövde, repræsenterer alene en anlægsinvestering på over 1,3 mia. kr., hvoraf en stor del – især i Malmö - dog er privat. Der er ikke nogen dæmper på det svenske arenaboom i sigte. I løbet af de kommende år får Stockholm to helt nye topmoderne fodboldstadions med skydetag. Ingen forventer, at begge stadions har en chance for at få økonomien til at hænge sammen.