EU trækker i sportstøjet

Med fem millioner mennesker udgør Danmark kun ca. én procent af den samlede befolkning i EU, men på idrætsområdet har Danmark en model, som mange gerne så udbredt til hele Europa.

Den danske idrætsmodel kan præstere dobbelt så mange fysisk aktive borgere og dobbelt så mange frivillige i idrætssektoren per indbygger i forhold til EU-gennemsnittet.

Sådanne fakta giver genlyd i idrætskredse i Europa, hvor flere ønsker sig danske tilstande ikke mindst for breddeidrætssektoren. I takt med at flere og flere europæiske politikere interesserer sig for at udnytte idrættens samfundsmæssige potentiale, bliver den danske model eftertragtet også på politisk niveau.

En model, der som den danske giver høj idrætsdeltagelse, aktive lokalsamfund og formentlig også bidrager til øget folkesundhed og økonomisk aktivitet, er en model, som andre europæiske lande gerne vil kopiere.

Danmark som breddeidrætsnation ville være oplagt branding af Danmark med potentiale for eksport af knowhow inden for organisering, partnerskaber mellem frivillige organisationer og offentlige institutioner samt udvikling, design og drift af tidssvarende idrætsfaciliteter.

Den danske model
Det er især breddeidrætten, der får den danske idrætsmodel til at skille sig ud på de samfundsmæssige effekter i forhold til fleste andre EU-lande. Historisk har man i Danmark ydet en langsigtet økonomisk støtte fra kommuner og stat til den organiserede idræt. I forhold til det gængse billede i Europa har den danske model bygget på et langt mere velafbalanceret støtteforhold mellem elite- og breddeidrætten. 

Dette forhold kombineret med idrætsorganisationer, der er krumtappen i aktivering af to tredjedele af alle borgere og for rekruttering og uddannelse af hver sjette dansker til frivilligt arbejde, har dannet den berusende cocktail, som mange gerne vil skåle med.

Set udefra er der i Danmark – for nu at tale i økonomiske vendinger – et stort udbud af aktiviteter, der er en stor efterspørgsel, hvilket medfører høj idrætsaktivitet og økonomisk aktivitet i form af idrætsrelateret forbrug. 

Andel der dyrker idræt i EU (inderst) og Danmark (yderst) i pct.

Dertil kommer de meget væsentlige sundhedsmæssige besparelser, som beviseligt følger i kølvandet på fysisk aktivitet. Danmark indkasserer derfor stort afkast af investeringen i idrætssektoren, mens andre lande med en lille breddeidrætssektor ikke opnår den samme effekt per investeret euro.

Breddeidrætten er det seneste års tid kravlet højt op på dagsordenen hos EU’s institutioner. Det understreges af to politiske initiativer inden for de seneste to måneder. 18. november vedtog EU’s sportsministre som en direkte udløber af, at idrætten nu er et af EU’s kompetenceområder, en bred støtte til princippet om ’sport for alle’ og prioriteringer rettet mod ’at øge den samlede deltagelse i sport og tilskynde så mange borgere som muligt til fysisk aktivitet’.

Det betyder ikke, at sportsministrene kan eller vil diktere, hvordan de enkelte lande skal håndtere idrætten, men det betyder, at ministrene forventer, at EU-kommissionen vil fokusere på øget idrætsdeltagelse i sine initiativer i de kommende år. Samtidig opfordrer sportsministrene medlemslandene til at lade sig inspirere af de gode eksempler fra andre medlemslande.

Breddeidræt bør spille en hovedrolle
Sportsministrenes prioritering af øget deltagelse og adgang til idræt for alle befolkningsgrupper ligger helt i tråd med holdningen blandt et flertal af Europaparlamentets 736 medlemmer. 

De nuværende parlamentarikere, der har været med hele vejen siden Lissabontraktatens ikrafttræden, har ved flere lejligheder understreget, at de mener, at breddeidrætten på EU-niveau bør spille en hovedrolle. 

I efteråret fremlagde fem medlemmer af Europaparlamentet en såkaldt ’Skriftlig erklæring om øget støtte til græsrodsidrætten’. Erklæringen opnåede midt i december opbakning fra halvdelen af Europaparlamentets 736 medlemmer, hvilket netop er det, der kræves, for at en ’skriftlig erklæring’ får status af officiel udtalelse.

Udmeldingerne fra hhv. sportsministermødet og EU-parlamentet illustrerer, at breddeidrætten har høj prioritet. Lande med noget at byde på vil få oplagte muligheder i de kommende år, hvor Lissabontraktatens muligheder på idrætsområdet skal omsættes til handling.

Viden forpligter
Men det forpligter, når man som Danmark ligger inde med erfaringer og huser organisationer og institutioner med viden og ressourcer til at udvikle idrætten i Europa og højne livskvaliteten blandt europæiske borgere ved at sætte en ny idrætspolitisk dagsorden.

Hvis Danmark samtidig kan præge en europæisk dagsorden langt ud over, hvad et land med én procent af Europas indbyggere normalt kan opnå på de fleste andre områder i det europæiske samarbejde, ligner det en unik mulighed for branding og videnseksport, der kun venter på at blive udnyttet. 

Artiklen har været bragt i Politiken den 27. december 2010 som den fjerde af i alt ni analyser offentliggjort omkring jul og nytår, hvor Idan i samarbejde med Politiken så nærmere på en række markante udviklingstræk inden for idrætten.