Nu rykker idrætten udendørs

"Tidsånden er en form for spejl, hvori vi kan se os selv. For det meste sker det i bagklogskabens klare lys, men tidsånden kan også bruges til at forklare vores handlinger nu og her."

Sådan lød det i P1-programmet ’Netværket’, der 4. december stillede skarpt på at forklare begrebet tidsånd og diskuterede, hvad der kendetegner tidsånden i vores samfund nu og her. Værdier som selviscenesættelse, fleksibilitet og materialisme går ofte igen, men i samme drag dukker også værdier som sundhed, hjemmestrik, fællesskaber, kernefamilier, havearbejde og natur op.

Tidsånden kan også findes inden for idræt og motion, der i sig selv er meget oppe i tiden. Måden, danskerne dyrker idræt på, og de steder, de gør det, ændrer sig i høj grad med tidsånden.

De ovennævnte værdier passer alle ind i befolkningens aktuelle idrætsmønstre, hvor det både handler om fleksible organiseringsformer, iscenesættelse af kroppen og en materialistisk holdning til kroppen som et middel til at opnå sundhed, skønhed og status. Men samtidig ser vi strømninger i retning af en mere ’økologisk’ dyrkelse af kroppen, hvor naturen står i høj kurs.

I statistikkerne fra undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ stikker løb, vandreture, fitness, svømning og gymnastik ud som de mest populære idrætsaktiviteter blandt voksne sammen med fodbold og håndbold for børn mellem 7 og 15 år. Kategoriserer man alle idræts- og motionsaktiviteter efter, hvor de foregår, er billedet tydeligt: Danskerne dyrker idræt og motion under åben himmel.

58 pct. af voksne danskere over 16 år og halvdelen af alle børn mellem 7 og 15 år dyrker en aktivitet, som foregår udendørs: stavgang, løb, vandreture, cykling, mountainbike, kano, roning, kajak, sejlsport, surfing, jagt, fiskeri eller rollespil. Aktiviteter, som ikke kræver adgang til traditionelle idrætsfaciliteter.

Fra naturen til idrætshallen - og tilbage igen
Tidsånden udtrykker dominerende tendenser i samfundet og ændrer sig med jævne mellemrum. I breddeidrætsbetænkningen fra 1987 hed, at "der på facilitetsområdet skete en tiltagende distancering fra naturens luner". Formuleringen afspejlede de forudgående to årtiers massive investeringer i kommunale idrætshaller, svømmehaller og andre idrætsanlæg. 

Siden er antallet af voksne idrætsudøvere steget kraftigt, uden at det afspejler sig i brugen af faciliteterne. Børn og unge prioriteres stadig i hallerne, som appellerer mest til traditionelle sportsgrene, der ikke er i vækst blandt voksne. Groft sagt fylder idrætshallerne langt mere i de kommunale budgetter end i danskernes idrætsdeltagelse.

De voksne idrætsudøvere går nye veje. Idrætten flytter ud i naturen. Som figuren viser, er naturen er den største arena for voksnes idrætsdeltagelse.  

Her dyrker danskerne idræt (pct.)

Kilde: Sport og motion i danskernes hverdag, Idrættens Analyseinstitut

Det sker i en tid, hvor finanskrisen stadig kradser, hvor luksusfitnesscentre går konkurs, hvor wellness rykker udendørs, hvor idrætsudbydere lancerer outdoor fitness-koncepter, og hvor vinterbadeklubberne boomer i medlemsantal.

For 73 pct. af de voksne danskere har naturen en stor betydning, når de motionerer, og det med god grund. Naturen kan nemlig forene idræt og motion med frisk luft og en afstressende atmosfære, der giver mening og indre ro for den enkelte i en hektisk hverdag.

Ny kommunal prioritering
Voksne har dog ikke eneret på røde kinder. Unge boltrer sig også udendørs i mere fleksible, tilgængelige faciliteter og offentlige rum. Streetbasket, streethockey, streetgolf, beachvolley, strandhåndbold, parkour, mountainbike, kitesurfing, havkajak, kajakpolo og rollespil er populære trends fjernt fra det traditionelle sportsbillede. 

Naturens vigtighed for idrætsudøvelsen sætter kommunal idrætspolitik i et nyt lys, for nøglen til naturen ligger i en helt anden forvaltning end nøglen til den lokale idrætshal. Flere kommuner får dog øjnene op for naturens potentiale og brander i stigende grad kommunens natur som attraktive idrætslandskaber.

I landets kommuner og blandt pengestærke aktører som Friluftsrådet, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden m.fl. fremkommer et væld af nye initiativer til stisystemer, udendørs træningsredskaber, træningspavilloner mv. Havnebade, strandanlæg, ruter og stier vil i de kommende år konkurrere om kommunernes anlægsmidler på linje med de tidligere årtiers så populære firkantede idrætshaller på 20 x 40 meter.

De traditionelle haller ender muligvis som forsømte skilsmissebørn i de kommunalpolitiske interesser mellem multiarenaer til mega-events og oplyste motionsstier gennem lokalområdets natur.

Der kan dog være god grund til også fortsat at udvikle drift og indretning af de eksisterende idrætsfaciliteter og deres sammenhæng med udearealerne, for i breddeidrætsbetænkningen 2027 vil tidsånden måske være, at idrætten igen rykker indendørs. 

Artiklen har været bragt i Politiken den 28. december 2010 som den femte af i alt ni analyser offentliggjort omkring jul og nytår, hvor Idan i samarbejde med Politiken så nærmere på en række markante udviklingstræk inden for idrætten.