Sociale medier får os til at dyrke sport

Vi tænker sjældent over, hvor stor en rolle teknologi spiller for idrætten.

Sejlsport, tv-sport, løbesko, stopure, kunstgræs og trampoliner er blot et lille udpluk af naturlige ingredienser i idrætten, som er resultater af mange års teknologisk udvikling.

Teknologi vil således – uanset om idrætsverdenen selv ønsker det – altid påvirke idrætten, og i de senere år har især internettet bidraget til en række hastige forandringer af idrætsbilledet.

Eliteidrætten fylder mere og mere på nettet, men i de seneste år er der sket en endnu mere opsigtsvækkende eksplosion i idrætsrelaterede internettjenester rettet mod almindelige motionister. Helt nye fællesskaber med stort deltagerpotentiale opstår uafhængigt af det traditionelle foreningsliv.

Eksplosion i virtuelle arenaer
Da jeg tilbage i 1998 oprettede en hjemmeside for et lukket studiefodboldhold, var der stor interesse for at læse kampreferater og se topscorerlisten, men hjemmesidens forum fungerede ikke. Der var ét indlæg på et år. 

Men både teknologien og folks internetadfærd har ændret sig markant de seneste 10 år, hvor sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter er gået ind i hverdagssproget. Det er mere reglen end undtagelsen, at man er social på nettet og kommunikerer på kryds og tværs.

Dette forhold smitter i høj grad af på idrætten. I de senere år er en række sociale og organisatoriske sites målrettet den brede idræt dukket op i Danmark. Men hvad betyder det egentlig for idrætten, at disse nye sociale ’idrætsarenaer’ byder sig til?

Idrættens Analyseinstitut har analyseret udviklingen i løbet af 2010 i projektet ’Idrættens virtuelle arenaer’. Her skal dog kun fokuseres på den sociale del af de virtuelle arenaer, selv om flere også tilbyder organisatoriske værktøjer såsom kalender, onlinetilmelding, fildeling og sms-kommunikation. Begge typer af idrætsrelaterede sites er i kraftig vækst netop nu.

Ny type fællesskaber i idrætten
Foreningslivet bygger traditionelt på ’det forpligtende fællesskab’, men i disse år ser man idrætsfællesskaber rykke på nettet, hvor forpligtelsen ændrer karakter. 

En række virksomheder og hobbymagere har oprettet sociale idrætsrelaterede sites som Arena365.com, Endomondo.com, Trainingpartner.dk, Sportzlife.com, Clubpeople.com m.fl., og samtidig er over 100.000 danskere i dag med i Facebook-grupper, der relaterer sig til breddeidræt.

Et online idrætsfællesskab kan eksempelvis være en løbeklub, som er opstået på nettet, og måske/måske ikke udvikler sig til en forening og et mødested i den ’virkelige’ verden. En sådan virtuel klub passer godt ind i mange menneskers travle hverdag.

I ’klubben’ kan ’medlemmerne’ konkurrere mod hinanden og andre klubber, inspirere hinanden med gode råd, udveksle billeder, dele løberuter, heppe på hinanden og frivilligt lade sig overvåge, så de føler sig forpligtet til at komme af sted. Når det gælder ens eget løb, kan man registrere en masse forskellige data, analysere dem og bruge dem til at blive bedre og til at motivere sig selv.

Fællesskab og forpligtelse motiverer
En spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af tre af de danske virtuelle arenaer viste, at de nye sites på forskellig vis kan motivere mange løbere til at komme af sted (se tabel).

Virtuelle arenaer på nettet motiverer brugere til at dyrke sport og motion gennem... (pct.)

Uddrag af resultater fra spørgsmål til brugere af Endomondo.com, Arena365.com og ClubPeople.com, juni 2010. 860 besvarelser.

Især værktøjer som registrering, analyse og ’forpligtelse over for sig selv’ kan motivere brugerne.

36 pct. motiveres desuden af at konkurrere med andre, 23 pct. af fællesskabet og 15 pct. af forpligtelsen over for andre brugere på sitet.

Idrætsfællesskaber i dag er ikke kun forbeholdt det traditionelle foreningsliv. Internettets nye fællesskaber motiverer også til motion på tværs af geografi, økonomi og andre barrierer.

Nettet bliver centralt på idrætsområdet
Et dansk site som Endomondo.com passerer snart 700.000 brugere, hvoraf 60.000 er fra Danmark. Bagmændene kan præcis sige, hvem, hvor, hvor langt og hvor ofte brugerne vandrer, cykler eller løber – og de kan i modsætning til de fleste af idrættens gængse organisationer nå alle brugere direkte med et tryk på en knap. 

Udviklingen er kun lige begyndt, og der tegner sig et billede af, at fremtidens events, turneringer og stævner ganske ukompliceret arrangeres og formidles via nettet – med eller uden idrætsorganisationerne.

Nogle sites vil visne hen og dø, andre vil opstå. Men fænomenet som sådan vil udvikle sig yderligere. Nye virtuelle fællesskaber vil stille krav om plads i idrætsfaciliteterne, og en tæt kobling mellem virtuelle arenaer og online bookingsystemer i kommuner og idrætsanlæg kan skabe helt nye idrætsmønstre.

De virtuelle arenaer rummer således mange spændende muligheder, men der er ingen tvivl om, at foreningsidrætten skal følge med tiden og respektere nuværende og kommende generationers krav til den moderne forenings tilstedeværelse på nettet.

Ellers risikerer mange foreninger om få år at stå tilbage som et tungt mellemled i forhold til befolkningens fremtidige behov for at organisere og dyrke idræt i fællesskab.

Artiklen har været bragt i Politiken den 31. december 2010 som den ottende af i alt ni analyser offentliggjort omkring jul og nytår, hvor Idan i samarbejde med Politiken så nærmere på en række markante udviklingstræk inden for idrætten.