Events: Idrættens eventarrangører bliver afhængige af nettet

Denne rapport skitserer en lang række af funktioner, som de forholdsvis nye virtuelle idrætsarenaer og lidt ældre generelle sociale medier (som Facebook) tilbyder såvel den organiserede som selvorganiserede del af idrætten. Mange af disse funktioner kan bruges og bruges allerede i eventsammenhæng i idrætten.

Case 4 om de sociale medier (se rapporten 'Idrættens virtuelle arenaer' s. 71) illustrerer dette i et nutidigt perspektiv, men i fremtiden bliver de digitale medier med stor sandsynlighed endnu mere synlige ved endnu flere idrætsevents. De praktiske og sociale funktioner, som de virtuelle arenaer og sociale medier i det hele taget består af, passer ganske enkelt perfekt ind i eventens logistik, energi og cyklus.

OL i den digitale revolution
Som beskrevet i ovennævnte case er Sport Event Denmark meget opmærksom på de sociale medier. Også internationalt er der en udvikling på vej her. Ved IOC-kongressen afholdt i oktober 2009 i København blev fem hovedtemaer diskuteret – herunder ’The Digital Revolution’. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) udgav på den baggrund et paper med en række anbefalinger. Et par af dem lød således: 

“Future strategies and approaches must be planned in accordance with the massive new opportunities and changes brought about by the digital revolution.”

“The IOC and all constituents of the Olympic Movement should give special attention to the opportunity provided by new technologies to gain increased penetration, exposure and greater accessibility worldwide.”
(IOC, 2009, s. 18-19)

Flere internationale idrætsaktører anvender allerede internet- og mobilmedier i stor udstræk-ning, men IOC’s anbefalinger kan alligevel være med til at skubbe yderligere til udviklingen. Det bliver ganske enkelt helt nødvendigt for en seriøs idrætseventarrangør at være med her. Det gælder både ved elite- og breddeevents.

Fuld tryk på digital kommunikation i brede idrætsevents
Nettet er i dag et umådeligt vigtigt sted for idrætsaktører at være synlige med eventtilbud til den brede idræt. Motionsløbsarrangører slås om placeringen i en Google-søgning, og nettet er det første sted, mange kigger, når de søger efter idrætsevents og nye idrætslige udfordringer i det hele taget. Det nye er, at det ikke altid er nok blot at have en hjemmeside med lidt information på. 

Det har bl.a. den folkelige langdistance-skievent Vasaloppet i Sverige indset. Deltagerne bliver her serviceret med sociale medier, GPS-tjenester, mobilapplikationer, web-tv m.m., og Vasaloppet har en ekstremt professionel tilgang til sponsor- og mediearbejde. Inspiration kan hentes på www.vasaloppet.se.

For Vasaloppet og andre idrætsevents er det helt afgørende for succes af kende sin målgruppes ønsker og behov. Lige netop her er de sociale medier vigtige på grund af tovejskommunikationen. Endelig er de sociale og organisatoriske web- og mobilmedier for stadig flere events også vigtige for at få maskineriet bag eventen til at køre – herunder koordinering og mobilisering af frivillige kræfter.

Branding af dansk idrætsmodel på nettet og mobilen
Idans direktør Henrik H. Brandt skrev i Idans nyhedsbrev nr. 28, februar 2010, kommentaren ’Danmarks gyldne chance i international idrætspolitik’. Her plæderede han for, at Danmark i stedet for udelukkende at satse på international profilering gennem eliteidrætsevents også begyndte at markere sig internationalt via landets breddeidrætsmodel: 

”Danmarks store chance for at markere sig internationalt kommer ikke fra eliteidrætten, men fra en satsning på dansk idræts sande styrke: Frivillighed, demokrati og høj idrætsdeltagelse for alle målgrupper. […]I en tid med stigende fokus på at styrke fysisk inaktivitet og social integration gennem idræt over hele verden ville Danmark som internationalt orienteret breddeidrætsnation være sikret massiv efterspørgsel og interesse på breddeidrættens område, hvor der i dag er en forbløffende mangel på slagkraftige internationale aktører.”

Kommentaren uddyber ikke den kommunikationsindsats, der skulle til for at bryde igennem internationalt, men jf. dette perspektiverende afsnit og case 4 virker det helt oplagt, at brede idrætsevents formidlet via nettet og mobilen kunne være løftestang for en målrettet international branding af den brede idræt i Danmark. Det skulle ske 100 procent koordineret på tværs af de forskellige events, og med en ambitiøs strategi og indsats kunne man som Vasaloppet sandsynligvis trække adskillige tusinde deltagere fra andre lande til de danske events. 

Litteratur
'The Olympic Movement in Society', 2009, København, IOC