Århus på jagt efter idrætspotentialer
Kommunernes økonomiske satsning på idrætsområdet har været konstant over de seneste år, viser friske tal fra KL.
Ifølge KL endte de idrætsrelaterede nettodriftsudgifter på kultur- og fritidsområdet på 3.598 mio. kr. i 2009, mens budgetterne for 2010 forventer udgifter på 3.581 mio. kr. På nær et lille dyk i 2006-2007 har udgifterne været konstante siden 2003, og med cirka 2,3 mia. kr. er driften af idrætsfaciliteter den klart største udgiftspost.
På anlægssiden har kommunernes udgifter til opførsel af idrætsfaciliteter mv. i flere år svinget omkring 1,2 mia. kr. I 2009 endte nettoanlægsudgifterne på 1.207 mio. kr., mens budgetterne opererer med udgifter på 1.153 mio. kr. i 2010.
Medlemsstøtten falder
På ét punkt viser tallene en klart faldende tendens: Siden 2005 er medlems- og aktivitetsstøtten til foreningerne, som kommunerne giver over folkeoplysningsloven, faldet fra 370 til 317 mio. kr. i 2009.
Det er en nedgang på 14 pct., og kommunernes budgetter indikerer, at faldet fortsætter. I 2010 er der kun afsat 303 mio. kr. (se figur), mens lokaletilskuddene til foreningerne snarere vil stige lidt.
”Hvis jeg skal komme med et bud på en mulig forklaring, kunne det være, at kommunerne prioriterer udgifter til lokaletilskud meget højt, fordi idrætsforeninger med egne lokaler af gode grunde er dybt afhængige af tilskud for at kunne betale løbende udgifter til prioritetsrenter, lys, varme osv. I en tid med økonomisk trange kår for kommunerne er det derfor nok lidt lettere at spare en smule på nogle af tilskudsmulighederne til idrætsforeningernes aktiviteter,” siger formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl (SF).
Hun peger dog også på, at udgifterne til idrætsformål er summen af 98 kommunalbestyrelsers beslutninger, og at der derfor kan gemme sig mange lokale overvejelser og prioriteringer i tallene.
Figur 1: Foreninger oeg selvorganiseret idræt fører an i Århus (voksne/pct.)
Figur 2: En stor andel af de århusianske foreninger er flerstrengede (pct.)
Stærke frivillige ressourcer
Potentialet ved de stærke lokale idrætsmiljøer er enormt, hvis man med kommunen som dynamo og fødselshjælper kan engagere foreningerne og deres frivillige i sociale indsatser, facilitetsdrift, events og andre idrætslige eller kulturelle satsninger. Forskellen på århusianernes og københavnernes engagement i det frivillige foreningsliv er forbløffende (se figur 3).
Den tredje dimension i den århusianske idrætskultur er nærheden mellem byrum og attraktive natur- eller rekreative områder i alle kvarterer af byen. Kortlægningen dokumenterer, at de lettilgængelige skov- og naturarealer og adgangen til strand og vand fra den centrale by i høj grad præger århusianernes idrætslige aktiviteter.
De naturlige omgivelser giver nogle lavthængende frugter på motions- og eventområdet, som man let overser. Når nu Århus Kommune alt andet lige er for lille til at fylde en prestigefuld multiarena med meningsfuldt indhold eller bæredygtig økonomi, kan man i stedet satse de innovative ressourcer på at udvikle attraktive ruter og udendørs faciliteter eller byens mange motionsevents med tusindvis af deltagere endnu mere.
Figur 3: Mange århusianske foreningsmedlemmer er frivillige (pct.)
Idrætten som en del af Kulturhovedstaden
Der er i europæisk kulturbysammenhæng kun ringe tradition for at tænke idrætten som en integreret del af programmet.
Argumentet for at tage idrætten med på kulturbyvognen er ikke mindst, at foreningsidrætten i Danmark uden konkurrence er den største folkelige bevægelse og den del af den frivillige sektor, som engagerer flest mennesker. Samtidig er kulturbegrebet akkurat som idrætsbegrebet under udvidelse. Idræt og kultur flyder ofte sammen, når man taler om events, større arenaer, attraktive byrum, kreative erhverv, kropskultur og iscenesættelse, frivillighed osv.